KataFIT – Vejen til en fantastisk rejse

Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Med en deltagelses omfang i samme størrelse som det netop gennemførte SST stævne blev KataFIT kurset 2019 sat igang med et brag. Rygterne om hvad KataFIT var, havde svirret rundt i lokalskolerne og nu fik alle de fremmødte syn for sagen, nemlig at KataFIT er et helt unikt værktøj i Shindenkan og at det faktisk hjælper på alle fronter. Det giver god kondi – det kræver ikke meget plads – det indeholder alt fra kampsport og kampkunst og vigtigt af alt så får det udøveren i balance fysisk, mentalt og spirituelt – kan det blive bedre.

Denne morgen var så frosten begyndt at lægge sig i hele landet og sammen med solens stråler gav det en utrolig smuk morgen og der var også en enorm glæde at spore hos alle deltagerne da de mødte frem til KataFIT kurset, måske skyldes det også at hallen var varmet godt op således at indre som ydre varme arbejdede i den rigtige retning. Stemningen var fra begyndelsen i en næsten klar OBC stemning. Deltagerne var kommet for at få viden og læring på den gode måde.

KataFIT er ikke et nyt værktøj i Shindenkan og kigger man dybt ned i teknikkerne finder man også ud af at indholdet historisk set har en dyb rød tråd mange hundrede år tilbage. Ud fra dette kan man måske kun konkludere at det må stamme fra oprindeligt Japansk Koryu Kampkunst. Det var nemlig de samme øvelser som Samuraierne brugte før og efter de havde været i krig. Før – for at gøre klar og efter – for at rense krop sind og ånd. Nogle vil også kunne genkende pilates og Yoga i KataFIT og det er korrekt for det har også sin oprindelse fra samme sted 🙂 Så hvordan kan det så bruges idag når vi nu heldigvis ikke skal i krig hele tiden. Faktisk på samme måde som historisk set, nemlig med klargøring og rensning af krop sind og ånd. Ja, man kan faktisk også bare bruge det til generelt velbehag for KataFIT skader ikke.

Alle Shindenkan kurser er bygget op med Ryugi og Ryuha. Det gør at man først bliver klædt på til en handling og derefter udfører handlingen ved at gøre sit bedste. I KataFIT bliver deltagerne introduceret til hele SHIELD KISS projektet hvor KataFIT er født ud fra. Introduktionen begynder med en virkelig smuk film som sætter scenen for alle – og uanset hvor mange gange man har set filmen så går den lige i hjertet hvor den vækker de allerinderste følelser 🙂 Der var heller ingen tvivl om at flere af deltagerne havde det på samme måde for der var helt stille under præsentationen og der blev virkelig lyttet efter.

I Shindenkan er der efterhånden kommet en stemning der oser af lyst til at blive dygtig og det var helt tydeligt at mærke at den stemning smitter af i alle lokalskoler. Deltagerne på dette KataFIT kursus var et af de bedste hold der er set længe. Alle børn som voksne havde et mål og det var at få mest ud af kurset. Selv om KataFIT er teknisk svær og til tider fysik og mentalt hård så viste alle at hvor der er vilje er der vej. Der var ingen der ville give op og alle uden undtagelse kæmpede med alt hvad de havde lært. Det er en utrolig følelse som instruktør at se børn som voksne finde ud af at de faktisk kan meget mere end de selv tror og når man vil så kan man 🙂 KataFIT 2019 var i den grad et lys der blev tændt i vintermørket og viste alle deltagerne vejen frem på en fantastisk rejse.

KataFIT bringer mennesket i balance fysik, mentalt og spirituelt. Det er op til den enkelte udøver hvor meget man vil have ud af det. Jo mere man putter ind af korrekt indstilling, jo mere får man ud. Hvis man springer over hvor gærdet er lavest så snyder man kun sig selv og går man helhjertet ind i det så er man god ved sig selv og opnår et enormt velvære. De mennesker man har omkring så som familie, tætte venner og kollegaer sig vil også kunne mærke det da det skaber positiv energi at være god ved sig selv. Det er jo som ringene i vandet, ens energi spredes ud til andre så hvorfor ikke være med på vognen og skabe god energi til gavn for en selv og hele verden 🙂 det er lige i Shindenkans ånd.

Det der limer alle elementer sammen i KataFIT er MBH som også er indgangene til det hele. MBH blev gennemgået minutiøst og brugt som fundament til de enkelte trin. Dermed blev hele KataFIT bygget op trin for trin og limet sammen med MBH. Efter 3,5 timers gennemgang og opbygning af KataFIT skulle alt det lærte stå sin prøve – der skulle udføres en KataFIT 1S. Med en KataFIT 1S er der et udgangspunkt som alle deltagerne kan arbejde videre med hjemme og i lokalskolerne.

Det er altid spændende at se hvor langt deltagerne kommer i KataFIT 1S før de begynder at kæmpe med sig selv og selvmedlidenheden tager over. Man skal tænke på at de har på dette tidspunkt været igang i 3.5 time og det er ganske naturligt at kampen mod selvmedlidenheden den kommer. Men nogle gange kan man også blive overrasket og på dette KataFIT kursus blev der kæmpet, men der var absolut ingen der lod sig overmande af selvmedlidenhed. KataFIT 1S blev gennemført i suveræn stil og med et kæmpe smil på læben – sådan skal den skæres 🙂

Efterfølgende var der godt humør at spore over hele holdet og det var som om de havde fået energien igen. Det kunne især mærkes da det var tid til et fællesbillede hvor der blev grinet godt igennem og måske skyldes det allermest at deltagerne havde bevist over for sig selv at når man vil så kan man. KataFIT temaet var da også stolte på deltagernes vegne for det viser at Shindenkan er på vej til en fantastisk rejse. En kæmpe tak til Kimu Sensei for at få lov til at lægge fundamentet for de nye medlemmer i Shindenkan og en kæmpe tak til alle deltagerne for en helt fantastisk varm søndag indvendig som udvendig.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login