Foreningsspillet
Den farverige danske karatehistorie, på fundamentet af private Judo og Jujutsu forretninger
Kringelbach´s Judo og Jiujitsu institut lå i begyndelsen af 60érne på Vor Frues plads. Èn af Kringelbachs instruktører var Jørgen Buller Larsen, som var 1.dan i Judo og Jujutsu. Der var begyndt at udkomme rigtig mange karate bøger som flittigt blev læst og interessen var ganske stor.
I begyndelsen af 1961 blev der ansat en japansk Goju-ryu Karate-do instruktør Okamoto hos Kringelbach. Det betød at næsten alle Kringelbachs instruktører også begyndte at træne Goju-ryu Karate-do, herunder også Jørgen Buller Larsen (fra 1981 Bura), som hurtigt blev 1.dan, Goju-ryu Karate-do.
I 1963 fik den japanske instruktør Okamoto hjælp til at etablere Goju-ryu Karate-do med egen forening af Jørgen Albrechsen og de brød med Kringelbach. Men Okamoto valgte kort tid efter at rejse tilbage til Japan. Jørgen Albrechsen valgte at optage kontakt med Kyokushinkai i 1967 og Jørgen Buller Larsen med JKA Shotokan, som sendte Kobayashi Sensei til Danmark i 1963 for en længere periode.
Kringelbach’s judo og Jiujitsu institut blev grundlagt i 1931 og lå i begyndelsen af 60’erne på Vor Frues plads i København.
Det var startskuddet til japansk karate-do´s etablering og udvikling i Danmark i løbet af ganske få år.
I Danmark og Europa havde japansk kampsport et rigtig godt ry som en gentleman sport indtil årtiet med 70´erne. Så kom epoken og årtiet med først den dødbringende hævner Bruce Lee og derefter alle Ninja filmene i 80érne, som understøttede den før omtalte verdensomspændende tidsånd og japanske import af skyggesideforholdene (Yakuza metoder).
Forretningsmanden Jørgen Albrechtsen lugtede hurtigt guld og var en eminent leder til at fange tidsånden og hvad folk efterspurgte. Godt supporteret af egen opfattelse af; “Vi finder os ikke i noget – Ingen over og ingen ved siden af – VI er rigtig og eneste karate!”.
Sokaiya – intimidering igennem tiltråb, bagtalelser og trash-talk blev hurtigt hverdag. Dertil havde han få stopklodser og kompetencer indenfor aggressiv markedsføring af den vrede tidsånd, med back-up fra Kyokushinkai grundlæggerens Oyama Sensei, japanske metoder med inspiration fra Yakuza metodikker.
Den Japanske Yakusa metode – Sokaiya blev brugt af karateskolerne dengang, men forekommer stadig den dag i dag.
Det siges at Oyama Sensei demonstrerede total lydighed og loyalitet ved at bede sortbælter om at springe ud af vinduet fra anden sal i Honbu-dojo, Ikebukuro, Tokyo, når han bad dem om det – og det gjorde de med slemme skader til følge.
Det var absolut ikke dansk eller skandinavisk kultur, så i de første år, blev de aggressive markedsføringsmetoder ikke rigtig mødt ligeså hårdt modsat.
Det var ikke fordi, at JKA Shotokan ikke også havde opfattelsen af, at de også var den rigtige karate-do, men deres adfærd var mere inspireret af den barske Samurai krigerkultur – There can only be one. Begge karate-do organisationer var strengt hierarkiske, og i dag ville man nok mene diktatorisk opbygget med en meget streng disciplin.
På et tidspunkt havde konkurrenterne fået nok. Det siges at JKA Shotokan og Gensei-ryu flere gange opfordrede Kyokushinkai til afgørende kamp om hvem som var bedst, men det skete i første omgang internt og blev aldrig til noget. Men det skulle snart ændre sig!
På Amager lå hovedskolerne for JKA Shotokan og Gensei-ryu Karate-do´s, og de blev i stigende omfang trætte af den aggressive Sokaiya markedsføring fra Kyokushinkai Karate-do.
JKA Shotokan havde indtil 1974 ikke rigtig kunne matche Kyokushinkai i aggressiv og succesfuld markedsføring efter tidsånden. Men det ændrede sig pga venskabet og samarbejdet imellem Jørgen Buller Larsen og Sven Ole Thorsen med Sporting Health Club. Sven Ole Thorsen var verdensklasse styrkeløfter, bodybuilder og livslang ven med Arnold Schwarznegger, som senere skaffede ham mange Hollywood filmroller.
Da Sven Ole Thorsen blev ven med Jørgen Bura Larsen skete der meget på marketingsfronten og ikke mindst i kraft af hans venskab med Solo ballerina Kirsten Simone, der på det tidspunkt var kæreste med den danske kulturminister, Niels Matthiasen.
Fra venstre mod højre Arnold Schwarzenegger, Clint Eastwood og Sven Ole Thorsen.
Samtidig blev verdensmesteren Masahiko Tanaka fra JKA Shotokan ansat som dansk landstræner fra 1975-1978, og med markedsføringen fra Sven Ole Thorsen, blomstrede JKA Shotokan I Danmark, som én af de snart bedste karatenationer i verden, og tiltrak rigtig mange japanske instruktører fra JKA hovedskolen i Yotsuya, Tokyo.
Jørgen Albrechtsen forsøgte at matche dette med en Kyokushin verdensmester, Sato, som dog meget hurtigt blev sendt hjem igen pga. dårlig adfærd og opførsel, og med nære Yakuza forbindelser, havde nogle journalister opstøvet. Forklaringen fra officiel Kyokushinkai side var dog usund damegladhed og høje telefonregninger. Men i 70érne var Danmark især kendt for frigivelsen af porno og make love not war, hvilket tiltrak en hel anden turisme end Nordic Cuisine det sidste årti. Det var alment kendt i den tidsperiode, at både de japanske, koreanske, kinesiske og europæiske topinstruktører, var særdeles eftertragtet som trofæbytte af det modsatte køn, og det var ikke kun i Danmark.
I 1976 blev Sven Ole Thorsen gradueret 1.dan, JKA Shotokan af Tanaka Sensei, og blev senere også dansk mester. Det siges også at han havde en sidebeskæftigelse, som inkassator sammen med hans styrketrænings- og bodybuildervenner, og der i perioden blev brugt store mængder anabolske steroider og andre præstationsfremmende stoffer.
Den Japanske verdensmester i Kyokushinkai karate Sato blev hentet til for at hjælpe Kyokushinkai i Danmark, men skabte i stedte problemer og dårlig omtale.
Det var i øvrigt ganske almindeligt i alle sportsgrene – det var før dopingkontrollen.
Sven Ole Thorsen og JKA´s ledelse var efterhånden meget træt af trash talk fra Kyokushinkai´s side og deres manglende accept af den endelige afgørelse om hvem som er bedst, så Sven Ole Thorsen tog sagen i egen hånd og brugte Kyokushinkais egne metoder imod dem selv. Sven Ole Thorsen på 143 kg, 1.93 m og 7-15 JKA medlemmer troppede op under en træning på Ørnevej, som var Kyokushinkais hovedskole og verdens største karateskole og udførte Sokaiya.
Det siges at holdet bestod af mere end 100 Kyokushinkai medlemmer, men ingen turde at gøre noget. Heller ikke Jørgen Albrechtsen, som løb ind på sit kontor og låste døren. Han forsøgte flere gange at ringe til politiet, som ikke viste den store vilje til at møde frem, da de vist også havde et horn i siden på den aggressive markedsføring igennem årene af Kyokushinkai og de mange problemer det havde skabt.
Politiet tog sig rigtig god tid, og da de endelig kom, så hilste Sven Ole Thorsen på hans fars gamle kollega som var politileder af holdet, hvorefter der ikke skete mere i den sag.
Karatekrigen raser i Danmark og politiet må træde til for at hjælpe.
Jørgen Bura Larsen, Sven Ole Thorsen og JKA hånede Kyokushinkai for ikke, at forsvare deres eget hovedkvarter, som blev indtaget af blot nogle håndfulde JKA Shotokan folk. Jørgen Albrechtsen fra Kyokushinkai forsvarede sig med, at han var en gentleman og det var galimatias at skulle slås mod nogle ulovligt indtrængende konkurrenter. Det var ord imod ord, men fakta er, at det rent faktisk skete, da det nåede overskrifterne i alle landets aviser.
Det samme gjorde også den officielle udfordring fra Gensei-ryu Karate-do´s chefinstruktør, Klaus Sivertsen til Jørgen Albrechtsen og andre Kyokushinkai topfolk om, at udkæmpe den endelige kamp, da Klaus Sivertsen ligesom mange andre var nået grænsen for Kyokushinkai´s Sokaiya og trash talk. Det samme gjorde Jørgen Bura Larsen fra JKA Shotokan mange gange.
Det blev heller ikke rigtig til noget, men det siges at respekten og ledelsesfundamentet under Oyama Senseis danske chefinstruktør, Jørgen Albrechtsen, 5.dan Kyokushinkai begyndte at blive udfordret.
Det var ikke fordi at han var den eneste farverige Kyokushinkai personlighed for der var flere, men han blev udfordret og der var forskellige oprør og brud. Den mest succesrige Kyokushinkai kæmper i tidsperioden nåede også landets avisoverskrifter, da han røvede en bank og under flugten skød imod politiet. Han kom i fængsel og er i dag helt rehabiliteret. Der var flere andre som også nåede aviserne.
JKA Shotokan var også farverig, og der blev gjort store øjne da én af de førende JKA kæmpere blev eskorteret af Politifolk, da han havde udgangstilladelse fra fængslet, så han kunne kæmpe om Danmarksmesterskabet.
Midten af 80érne til begyndelsen af 90´erne var meget succesrig på verdensplan for dansk karate, som én af de bedste nationer i verden anført af et meget kompetent DIF karateforbund – Dansk Karateforbund som nu var anerkendt som et selvstændigt specialforbund, i stedet for at være underlagt Dansk Judo og Jujutsu forbund.
De andre karateskoler blev i stigende omfang trætte af den aggressive Sokaiya markedsføring fra Kyokushinkai Karate-do.
Kilde: Ekstra Bladet 13-03-1975, side 13.
Det skyldes i høj grad Jørgen Bura’s kompromisløse arbejde, med back-up fra Jess Petersen fra Gensei-ryu som sammen med broren Steen, havde etableret det internationale karatestævne Genshikan Cup, Henrik Larsen fra Goju-ryu, men også andre Shotokan ledere, som efter Nakayama Senseis død i 1987, var opsplittet i 5-10 forskellige Shotokan forbund.
Derfor kom der også et JKA brud og oprør i Danmark, både politisk, men også imod Bura Sensei, hvor der var flere som mente de kunne gøre det bedre og mere moderne. Den senere danske karatehistorie fortæller fakta.
Det internationale stævne Genshikan Cup blev afholdt af Jess og Steen Petersen fra Genshikan i Grevehallen hvert år i perioden 1982-2002.
