Af Jens K. Rasmussen, 4.kyu Yakami Shinsei-ryu, 3.kyu Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do, 3.kyu Bujutsu Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do
Kimu Sensei har netop afsluttet den indledende gennemgang af Shakua Seis rolle i vores flersporede kampsportssystem. Han stiller sig central foran gruppen af forventningsfulde kursister.
”Er I klar til at modtage essensen af Shakua Sei?” Folk besvarer det med: Hai, Ja eller nikker eftertænksomt.
Kimu Sensei fastholder vores blikke, mens han indtager en for de fleste af os ny udgangsstilling, hvorefter han fører hænderne op og frem i centret foran sig for efterfølgende at slå en knyttet næve ned i den anden hånds åbne håndflade – en på en gang let og flydende bevægelse der leverede et kraftfuldt slag. ”Værsgo!”
Jeg tænkte kortvarigt, om jeg nogensinde ville nå det niveau, hvor essensen kan forstås gennem demonstration af et enkelt slag. Kiggede lidt usikkert rundt på de andre kursister. Jeg var vist ikke alene med den følelse. Det viste sig dog hurtigt, at Kimu Sensei naturligvis ville bringe os nærmere essensen trin for trin, sådan som de andre kompetencekurser også er opbygget. Hvilken lettelse.
Hsingi, TaiChi og Pakua blev overleveret fra Kinesiske mestre til blandt andre SST igennem et storstilet kulturelt udviklingsprojekt. Kimu Sensei modtog senere træning i de selvsamme stilarter fra SST, og nu får vi så muligheden for at tilegne os mest muligt gennem Shakua Sei kurset.
Kimu Sensei vælger den trinvise tilgang frem for den kinesiske tilgang – træn, træn og træn – og find selv essensen eller den kinesiske tilgang, hvor essensen pakkes godt og grundigt ind i store filosofiske overvejelser og forklaringer. Vi skærer i stedet for ind til benet. Nu håber jeg så, jeg formår at forstå det, om ikke andet på mit niveau.
Koncentrationen er stor, da de basale benstillinger, Qi-gong, energiskabende teknikker og nye slag gennemgås. Jeg forsøger at suge det hele til mig og forene tachi-ai, vejrtrækning, energiopbygning med efterfølgende kraftudladning. Alt sammen foregår på en mere kompakt vis med kortere kampstillinger og lidt anderledes vægtfordeling. De første nye kamae’er kræver stor indsats for at skabe den korrekte opspænding og centrering. Det er en lidt anderledes tilgang og kropslig fornemmelse, der uden tvivl vil kræve en del øvelse. Selv om Kimu Sensei forklarede de bagvedlæggende principper, er det absolut ikke ligetil at få bevægelser og teknikker til at hænge sammen som en bølge – at skabe flow fra begyndelse til afslutning – fra indledende kamae til taisabaki og videre til eksekvering af slag uden det bliver anstrengt og låst. Jeg forsøgte at indtænke de indledende forklaringer om yin yang, in-yō, positiv og negative energier. ”Vær blød udenpå, mens du er hård indeni og omvendt!” Det er en stor udfordring. Kom frem til, at jeg skal passe på med at overtænke det for meget. Jeg skal i stedet forsøge at få fornemmelsen for flow og energi – føle mig frem.
Igennem første del af kurset gik det delvist op for mig og mine medkursister, hvor stor sammenhæng der er mellem vores eget system og det kinesiske. Kernekompetencerne overlapper hinanden såvel i bevæbnet som ubevæbnet kamp. En hel række af delelementer er tillige inkorporeret i KataFIT. Det er fascinerende at opleve foreningen af forskellige dele til en helhed i vores flersporede system.
Man bliver helt fascinerende over så store kompetencer Kimu Sensei har, og det er en helt fantastisk hver gang at blive undervist og se Kimu Sensei udføre noget. Man kan slet ikke forholde sig til det.
I processen med at lære de nye kinesiske teknikker, formår Kimu Sensei på en eller anden vis stadig i stor grad at påvirke min mentale indstilling, selvom fokusset indledningsvist er på den fysiske udførsel. ”Vær bevidst om egne styrker og svagheder!” ”Når du udvikler dig personligt, vil du også kunne gøre en forskel for andre.” Det er virkelig interessant at sammentænke den mentale udvikling med kampsportens fysiske aspekt.
Mens første kursus primært fokuserede på det individuelle, så bød anden del på samarbejde. Shakua Sei-kurset er, som OBC-kurserne, en kærkommen mulighed for at lære nyt i fællesskab med vores Shindenkan kammerater fra alle skoler. Vi kan lære rigtig meget af hinandens successer og fejltagelser, og det er super motiverende og inspirerende. Det er tillige givtigt, at man oplever, at andre også er udfordret undervejs i processen. Jeg lyttede koncentreret til forklaringerne omkring de otte kræfter og de tolv principper, selvom forståelsen endnu ikke er overvældende stor.
Det blev på ingen måde nemmere, når vi i fællesskab med en makker skulle kredse rundt om hinanden i en cirkel uden at vige fra det fælles center. Vi arbejdede os indefra og ud i forsøget på at finde en ens rytme, de nødvendige tachi-ai-punkter og fælles centrum. Det er afgørende, at man formår at lægge egoet væk, og anerkende at det kun kan lykkedes ved en fælles indsats.
Push-hands-delen kræver åbenhed, idet energi og balance skal findes og udveksles i samspil med en mod/medspiller. Disse øvelser kræver, at vi føler, mærker og fornemmer hinanden fremfor at anvende rå fysik. Flow og balancebrydning skabet overtaget, hvorved man opnår kontrol. Push-hands-øvelserne minder i bund og grund om de mere stiliserede hånd- og armbevægelserne fra Tai-Chi, hvilket igen understreger sammenhængen imellem de forskellige systemer.
Afstanden mellem Japan og Kina – og dermed Danmark og os (mig) er blevet lidt mindre. Vi har opnået en begyndende forståelse af essensen i kinesisk kampsport, og dermed nærmer vi os en bedre forståelse af flersporet kampsport og tankegang. Vi bevæger os ind imod spiralens center.
Red: Shakuasei – SundWindShine hedder på kinesisk Sha Guo Zheng (1904-1992). I Japan hed han Shakuasei. Han var kinesisk National Treasure. Shindenkan kinesisk kampsport Shakuasei er et koncentreret fordybende kompetenceforløb over 4 måneder, hvorefter det indgår på lige fod med alle de andre kompetencekurser under OBC og NKT paraplyen, i det 1.000 årige flersporede elite samurai system.
