Et år er gået og Vi er nu i år 2021 og kan se tilbage på et foreningsmæssigt hårdt år 2020 for organisationen, som var præget af Coronapandemien med nedlukning 12. marts og frem til udendørstræningen i maj/juni, med indendørs bokstræning fra august og frem til oktober og igen med yderligere restriktioner i november og tidlig nedlukning i december! Et turbulent år med planlægning, replanlægning og atter replanlægning.
Et år med en pandemi der har gjort det stort set umuligt at køre effektive hverve kampagner, at afholde åbent hus arrangementer for nye eller kommende medlemmer eller lave opvisninger. En pandemi der har gjort det stort set umuligt at planlægge og gennemføre kompetence aktiviteter for vores medlemmer eller for os som ledelsesteam at leve op til målene i Shindenkans GF-Strat23 plan.
Et år hvor vi også fandt nye måder at dyrke vores fællesskab gennem boksstyrede træninger, med kæmpe fokus på medlemmernes sikkerhed og overholdelse af alle conarestriktioner – til en hver tid.
Men hvor står vi så nu? For det må siges at have været endnu et meget begivenhedsrigt år i Shindenkan Danmarks historie og endnu engang har det været fantastisk og meget positivt at se hvordan alle medlemsskolerne og medlemmer har stået sammen for at værne om og fastholde fællesskabet i Shindenkan.
Vi har nu også været lukket ned med restriktioner i de 2 første måneder af 2021, og det har givet et resultat der gør at smittetallene ser ud til at falde. Vaccinationen er i fuld gang og at det kan være at samfundet åbner op for skoler, forretninger, firmaer mv., men vi ved ikke præcist hvornår der bliver åbnet op for foreningslivet igen, således at vi igen kan indtage vores dojoer, og igen skabe supergod træning for os alle.
I Shindenkan Danmarks ledelse har vi mødtes virtuelt og talt sammen hver dag i hele perioden, for at gøre det bedste for Shindenkan Danmark og for konstant at evaluere og bliver bedre, og for konstant være så meget på forkant af situationen som vi overhovedet har kunnet. Vi har haft et fantastisk samarbejde og fokus – sammen med Honbus chefinstruktør, som er den der har lagt strategien og udviklet koncepterne som vi har kunnet bruge nationalt for alle og lokalt på tværs af skolerne sammen med Jer.
Vi lytter konstant til Jer som medlemmer og prøver hele tiden at tænke ud af boksen – er der noget vi kan gøre, skabe eller sige for at forbedre situationen – kan vi gøre det bedre end sidst.
Den mentale sundhed er det dit vigtigste i vores samfund lige nu og det gælder også for os! Vi skal altid spørge os selv om hvad vi kan gøre og som rollemodeller kan vi være det gode eksempel for motivation, for at række ud til hinanden og for at stå fast på et sammenhold – der danner fundamentet for udvikling af os selv som mennesker og måske et fundament for venskaber for livet.
Der skal så lidt til – men det betyder så meget for os at der bliver rakt ud.
For som alle mennesker har vi brug for at støtte os til hinanden, vi har brug for at samle os, at tage den mentale sundhed tilbage, at lade den mentale sundhed kommer os til gode, vi har brug for værktøjerne som Shindenkan giver os – vi har brug for at stå sammen, for vi kan meget mere end vi selv og andre påbyder os!
Som forbundsformand for Shindenkan Danmark er jeg meget stolt over alle de initiativer vi har taget og den opbakning som vi har fået af vores medlemmer.
Shindenkan – Flersporet Kampsport
I Shindenkan træner vi det flersporede kampsportssystem Yakami Shinsei-Ryu Karate-do og når jeg ser tilbage på os over det sidste år, har vi – igennem Honbu-dojos Chefinstruktør – igen vist at vi er flersporede på alle måder – og at vi i sandhed tror på, at der er noget der er større end os selv. Det er også det som Shindenkans værdisæt tilbyder os.
Det er derfor med stolthed, men også med blandede følelser, at jeg ser tilbage på året, der er gået og skriver ”State of the nation”, som jo altid er afrundingen af året og giver temperaturen på vores Shindenkan – og resultatet af den indsats og energi som vi alle gør frivilligt og ulønnet.
En flersporet opgørelse af året der er gået, viser også at på trods af en kæmpe indsats og et meget positivt resultat fra de tilbagemeldinger vi har fået undervejs, så har Shindenkan Danmark lidt en medlemsnedgang og en økonomisk tilstand der helt klart viser at vi skal arbejde meget for at komme op på hesten igen – når samfundet åbner. Det gode ved det er at vi er 100 % klar til opgaven! Vi kan stå distancen – sammen 🙂
Jeg tør slet ikke tænke på hvor vi ville have været, hvis ikke vi havde gennemført alle de flersporede aktiviteter som vi har.
Og Jeg er stolt af det vi har gjort – af alle vores initiativer og den modtagelse det har fået. Og vi ville gøre det igen og igen. Vi har været i gang fra dag 0 og vi har skabt og udført initiativer på tværs af skoler. Vi kører selvfølgelig flersporet for det er dem vi er.
Opgørelsen af medlemmer
Hvert år skal alle frivillige og demokratiske foreninger under folkeoplysningsloven i Danmark opgøre deres medlemstal for det forgange år og dette gør sig også gældende for alle medlemsskolerne i Shindenkan Danmark – dette skal altid ske senest 31.1.20xx.
Derfor er Shindenkan Danmarks samlede opgørelse af medlemstal også tilpasset alle lokal foreningernes medlemsopgørelse og kører efter den samme nationale model og stemmer overens med medlemstal.dk.
Opgørelsen af 2020 er ingen undtagelse.
Status over medlemmer
Status i uge 6 år 2021 viser at Shindenkan Danmark har tabt medlemmer under Corona pandemien! Efter opgørelsen af alle medlemsskoler i forbindelse med de årlige opdateringer til medlemstal.dk står det klart at Shindenkan Danmark har oplevet en medlemstilbagegang på 21 %.
Set gennem mine øjne, som forbunds formands er dette er langt fra tilfredsstillende! – Men i høj grad forventet efter en sæson hvor det stort set har været umuligt at skabe et grundlag for at hverve nye medlemmer. Shindenkan Danmark er medlemsmæssigt på niveau med 2011.
I Shindenkan Danmarks ledelse er vi 100% enige i at dette er resultatet af Corona pandemien, hvor vi i andet halvår af 2019 og de første 2 måneder af 2020 havde det bedste medlemsindtag i flere år! Så kom nedlukningen 13. marts 2020 og på trods af alle vores fantastiske initiativer, har vi siden da kun været i stand til at hverve nye medlemmer måske en femtedel sæson og dette under forhold der har været Corona restriktive.
Nu er vi i slutningen af februar 2021 – vi har gjort alt hvad vi har kunnet og den endelige medlemsopgørelse betyder at Shindenkan har et meget stort nettotab i sæson 2019-2020 og i første halvår af sæson 2020-2021, og det er nu en realitet at det er forsat ind i andet halvår af sæson 2020-2021– det er rigtig meget for en organisation som Shindenkan Danmark!
Men vi ved også at det ikke er overstået endnu, for det kan være at de frivillige foreninger forbliver nedlukkede helt til efter påsken. Vi er i gang med at forberede os bedst muligt, men først når vi kender den danske regerings præcise åbningsplanerne for de frivillige foreninger – kan vi igangsætte vores planer 🙂
Økonomi
Corona Pandemien har også været en kæp i hjulet for Shindenkan Danmarks økonomi og det har ikke gjort det nemmere. Det har været endnu et år hvor forbundet ikke har været i stand til selv at skabe den nødvendige økonomi, der er brug for – en økonomi der også er brug for under en Corona Pandemi! Derfor er driften igen dækket af flere frivillige private investeringssponsorater samt Honbu investeringer og andre mindre prioriteter.
Vi har flyttet og aflyst aktiviteter igen og igen over hele sæsonen med stort økonomisk tab som følge! Og som tidligere understreget har Shindenkan ikke noget kreditkort med transaktionssikring hvilket betyder at vi ikke har nogen form for indsigelsesret og dermed ingen refunderingsret på de investeringer der er gennemført.
For hver gang vi flytter eller aflyser laves der en contingency plan – for at sikre gennemførelsen af aktiviteterne i den vedtagne strategiplan! Det vil igen sige at vi for hver gang vi laver dette er nødt til at lave en ny økonomisk sikkerhed til kunne gennemføre de flyttede aktiviteter og som tidligere understreget så finansieres aktiviteterne oftest gennem private godkendte udlæg, som så efterfølgende refunderes efter validering og kontrol lokalt eller nationalt af de respektive demokratisk valgte ledelser og udvalg.
Alt dette giver en enorm masse ekstraarbejde til ledelsen og det medfører økonomiske tab, for det er bestemt ikke alle refunderinger der kan lade sig gøre med samme – langt fra.
Udfordringen er stadig at systemet er bagudrettet og vi i Shindenkan selvfølgelig altid søger at opnå de bedste forhold og rabatter. Det betyder at forudbetalinger og køb sker i god tid med rettidig omhu. Dette var også tilfældet for sæson 2019-2020 som var den sæson hvor alle de udlæg der blev vedtaget af generalforsamlingen i 2015/2016 og gennemført, endelig skulle balancere!
I Danmark er det kun de store idrætsorganisationer med lønnede medarbejdere som kan få dette, og da alt i Shindenkan er frivillig og ulønnet, har vi kun et Debetkort – ligesom 99 % af alle andre idrætsforeningerne i Danmark! Dette er uanset om Shindenkan er store indenfor Kampsport.
Men som vi alle ved er kampsport i Danmark en mindre og mere spredt idrætsgren end f.eks. fodbold, håndbold, badminton, tennis, golf og så videre.
I Shindenkan Danmark kender vi endnu ikke den fulde effekt af det forgangne Corona år men afventer resultatet af alle puljeansøgninger som bliver opgjort i andet kvartal af 2021 og derfor ligger klar til de lokale som nationale generalforsamlinger. Men det skal understreges at vi har gjort hvad vi har kunnet på lige fod med de andre foreninger og søgt i alle de mulige støtte puljer for 2020 og hvad der har været muligt, indtil nu i 2021 – men det forsætter helt ind i andet kvartal 2021.
Shindenkans manglende økonomi betyder forsat også at andre revolutionerende internationale prestigeprojekter som POMW og SHIELD KISS, som er finansielt omkostningstunge, ikke mere finder sted, – med mindre finansieringen ER sikret på forhånd.
Shindenkans bestyrelse har som formål at skabe en større økonomi. Men vi skal kravle før vi kan gå og vi arbejder forsat på at skabe et mere sikkert økonomisk fundament for fremtiden. Vi vil gå anderledes til værks i den kommende sæson og har lavet en række realistiske delmål som skal være fundamentet for de kommende år.
Netop fordi vores forventede finansiering ikke har været stor nok, er vi i høj grad afhængige af sponsorater. Vi har været så heldige at modtage et mindre sponsorat i forbindelse med vores POMW-afvikling og det er vi MEGET taknemmelige for, men sponsorater kommer altid med en binding og det gør vi ikke kan planlægge store projekter – fordi sponsorater er et meget usikkert grundlag.
Vi er dog ikke den eneste sportsorganisation som har oplevet dette. Der er derfor pt. igen er lavet endnu en aftale med hovedkreditor. Det er ikke noget vi er stolte over, men vi har ikke andre muligheder. Den kritiske situation er ens for alle sportsforeninger i Danmark med frivilligt og ulønnet foreningsarbejde til gavn for samfundet og alle medlemmerne. Det har været, og er en hård tid, og det bliver også et hårdt arbejde i fremtiden. Men SAMMEN kan vi gøre det og SAMMEN kan vi komme i mål med GF-Strat23.
Nationale generalforsamlinger.
De nationale generalforsamlinger ligger altid efter gennemførelsen af alle lokale Shindenkan foreningers årlige generalforsamlinger i maj, så de nationale generalforsamlinger for hhv. Shindenkan Danmark forbundet og Shindenkan Honbu (JHLE), kan afvikles med input og valg af delegerede fra lokalskolerne, således at det arbejde og den viden der har været, i den gamle sæson kan lægge grundstenene til den nye sæson. Vi er stolte af, at alle lokale som nationale generalforsamlinger blev afholdt til tiden, som dermed blev en sejr for demokratiet og normaliteten i Shindenkan.
Dette kunne lade sig gøre fordi alle medlemmer i repræsentantskabet var ude og indsamle fuldmagter i de respektive lokale foreninger – således at alle generalforsamlingernes formalia kunne overholdes. Vi gennemførte alle generalforsamlinger fuldkommen efter regler og retningslinjer, budgetterne blev vedtaget og alle planer kan og vil blive effektueret / realiseret i 2021 / 2022.
Det er absolut afgørende for en kampsports organisation som Shindenkan Danmark, at demokratiet bliver overholdt, og på trods af udfordringerne ved forsamlingsforbuddet, lykkedes det fantastisk godt at gennemføre både alle lokale og nationale generalforsamlinger 2020 på bedste demokratiske vis. Dette var demokratiet i sit bedste budskab, som blev udmøntet gennem lokale afstemninger og efterfølgende indsamlinger af proxyer til de nationale generalforsamlinger, således at de lokale delegerede kunne understøtte fællesskabet på bedste demokratiske manér, – og samtidig overholde den til enhver tid gældende Corona lovgivning.
Demokratiet i Shindenkan Danmark og medlemsskolernes opbakningen til opretholdelse af demokratiet gør, at vi er en meget harmonisk og veldrevet organisation – hvor samarbejdet er i fokus.
Vi ved, at vi i år vil være i stand til at gennemføre de nationale generalforsamlinger som planlagt ultimo juni 2021 jf. officielle kalender. Vi gjorde det i det svære Corona år 2020, så selvfølgelig kan alt lade sig gøre igen i 2021!
Derfor opfordre vi hermed alle medlemsskoler til at indsamle proxyer fra alle medlemmerne, således at de demokratisk valgte ledere og repræsentanter kan repræsentere medlemsskolerne ved de årlige generalforsamlinger i 2021, som består af såvel Shindenkan Danmark forbundet og repræsentantskabet – som udgør den politiske og demokratiske forening og af Shindenkan Honbu-dojo – der repræsenterer det 1000 år gamle kompetencesystem.
Shindenkan Honbu-dojo består som bekendt af Jokokan Honbu-dojo & SDCC – Shindenkan Udviklings & Kompetencecenter (hhv. JHLe og SDCC).
Strat23 var ellers godt i gang.
På trods af at Corona Pandemien har sat en stor kæp i hjulet på Strat23 er denne uændret og OBC er en vigtig del af Strat23 fordi OBC er med til at sikre essensen af Yakami Shinsei-Ryu er intakt. Essensen betyder at Yamana-Itotani Sensei KUN skal rette ét sted, hvorefter rettelsen spreder sig som ri
nge i vandet i resten af Shindenkan 🙂 Derfor er OBC afgørende for Shindenkan Danmarks fremtid og for resultatet af Strat 23, ikke kun for kompetenceniveauet men i lige så høj grad for den nuværende og kommende generation af Shindenkan medlemmer – for der er plads til alle, eliten som motionisten.
På sigt vil OBC og NKT sikre et stigende kompetenceniveau i Shindenkan og hver årlig OBC vil være på lidt højere niveau. Målet er mindst ét helt bælte per tredje år for sort- og senior brunbælter.
Vigtigt: Det er stadig vigtigt alle medlemmer kan se at der er en grænse for hvor lang tid du kan være væk! Og så stadig væk kunne genoptage din udvikling på samme punkt som du har sluppet den! Her er et par eksempler: En 2. Kyu fra 2017/2018 modsvarer i dag til en 4. Kyu. En 1. Dan fra 2016/2017 modsvarer i dag en 2. Kyu i kompetenceniveau.
HUSK: OBC kan sikre både kompetenceniveauet og hvis uheldet er ude og du bliver længerevarende skadet eller syg, eller hvis du bliver udfordret på din livscyklus med skilsmisse eller dødsfald eller hvis du tager en karrieremæssig udfordring som udstationering eller hvis du blot har brug for pause.
Det kan du gøre i op til ét år. Men det er stadig vores anbefaling du ikke er væk i mere end et år fra din årscertificering. Og skulle du alligevel vælge dette, understøtter OBC støttestrukturen, at du kan komme tilbage på kompetenceniveau efter pensumhåndbogen gældende for alle, men så tager det bare lidt mere eller noget mere end ét år. Det betyder også at du kan træne i rigtig mange år, – og gerne velkommen igennem hele livet i Shindenkan. Det er der rigtig mange som allerede gør – nu blot i flere generationer.
Lederudvikling: I en flersporet kampsports organisation som Shindenkan Danmark er lederudvikling og kompetenceudvikling et must – det er afgørende! På grund af Corona Pandemien har Shindenkan Danmarks normale 24-7 face-to-face lederudvikling været sat på hold i næsten et år og det kan mærkes alle steder. Men det er selvfølgelig også vores pligt, som Chefinstruktører og instruktører, at gå forrest når vi er i en Corona Pandemi og vise at vi er sande rolle modeller der kan se ud over vores egne næsetipper, at vi kan række ud og holde fast i det vi har skabt sammen – at vi tror på noget der er større end os selv.
Husk på, at vi – de demokratisk valgte ledere og chefinstruktører, står i nøjagtig samme situation som alle andre. Vi har familier og et arbejde at passe, vi savner vores venner, kammerater og Shindenkanere. Men hvis vi ikke gør ALT for at være rollemodeller for andre, hjælpe og støtte andre, så slukkes lyset og håbet hos mange af vores nærmeste. Som ikke kun omfatter vores familie og venner, men absolut også hvor vi som ildsjæle tror på noget større og højere – Shindenkan siden 1967.
Flersporet sandhed: Jeg vil gerne citere Honbus Chefinstruktør, som igen og igen understreger vigtigheden af dette over for os Instruktører 🙂 :
”Coronatiden tilbyder os ALLE et enestående tidsrum – én gang i livet, en unik tid og mulighed.
En tid hvor man ikke kan flygte fra virkeligheden uden alvorlige konsekvenser, en test på om DU uselvisk kan hjælpe din næste og andre mennesker i nød, og ALLE HANDLINGER kommer fra dig selv og det menneske du ønsker at være og skabe”.
”Det er realtime kriseledelse træning så det batter! Og det kan ikke ske optimalt uden at du udvikler dig selv, mod dit bedste potentiale – DIG SELV”!
Dette er direkte citat fra Honbus Chefinstruktør og det har han jo 100 % ret i!
Det er lige så vigtigt at fastslå at lige som alt andet har dette også en pris, såvel økonomisk som menneskeligt. Honbus chefinstruktør har gjort et kæmpe arbejde for at planlægge, støtte og hjælpe os chefinstruktører med at løfte opgaverne og være konstante i vores indsats for at holde os selv og Shindenkan Danmarks faner højt. For der skal motivation til og vi har brug for den konstante kraft som kommer fra vores Sensei, vi har brug for at der bliver rakt ud til os, vi har brug for samarbejdet, samtalerne, møderne og ja, ikke mindst træningen for at fastholde, vedligeholde og udvikle os selv.
Selvom der er kommet delvis støtte via de nationale Corona puljer, som vi er meget taknemmelige for, har organisationen lidt et stort økonomisk tab på aktiviteter og lederudvikling, som efter replanlægning på replanlægning og efter aflysning på aflysning har adskillige tabte udlæg og omkostninger, som vi ikke har mulighed for at rette op igen indenfor Strat23.
For leder- og kompetenceudvikling betyder Corona Pandemien, at alle ledere i Shindenkan Danmark, uselvisk har måtte tilsidesætte deres egne behov og egen udvikling, for at tilgodese fællesskabet og gøre det bedste for os alle – og vi har gjort vores pligt, KÆMPET og beholdt øjnene på bolden og det gør vi stadigvæk 🙂
Men som organisation skal vi også holde øjet på kompetence bolden, på lederudviklingen – for det er her Shindenkan Danmark adskiller sig. Hvis toppen ikke udvikler sig, så nedsættes udviklingen for alle. Så nu skal vi se fremad på lederudviklingen igen og forsøge at indhente det tabte – fordi uden højere kompetencer på Chefinstruktør niveau kommer vi ikke i mål med Strat23!
Shindenkans Aktiviteter
Efter et år med planlægning, replanlægning på replanlægning, håber vi meget på at 2021 kan give et stabilt afsæt på afviklingen af Shindenkans aktiviteter.
Alle de nationale aktiviteter i Shindenkan bliver udbudt af Shindenkan kompetencecenter Honbu-dojo, som både skaber indholdet og sørger for al planlægning, har kompetencen, skaffer instruktørerne og sikrer gennemførelsen. Det har den fordel, at der sikres samme minimums kompetenceniveau for alle lokale som nationale medlemsforeninger, efter den fælles pensumhåndbog. Shindenkan forbundet sørger for det værdibaserede fællesskab, effektiv fællestruktur og optimale fællesprocesser, støttefunktioner til aktiviteter og rammerne i form af lokaler, opstilling og oprydning. Dette samarbejde fungerer perfekt for alle medlemmer af Shindenkan Danmark.
Aktiviteterne for den nye sæson bliver altid planlagt efter de behov Shindenkan organisationen har samt antallet af potentielle deltagere pr. aktivitet, og denne plan bliver præsenteret for forbundet på Shindenkans årlige generalforsamlinger og vedtaget gennem afstemning. Shindenkans aktivitetskalender er opdateret med det vi kan frem til sommer og vil løbende blive opdateret for næste sæson.
Kalenderen: Igen i år opfordrer Jeg alle medlemmer, instruktører, lokalbestyrelse og forældre til at holde øje med Shindenkans kalender for det er her alle de vigtige datoer for de nationale aktiviteter bliver offentliggjort. Aktiviteterne er tilgængelige på Shindenkans kalender fra primo juni hvert år – så husk altid at se på Shindenkans kalender i slutningen af juni 🙂
Kalenderen er en google kalender og i vores moderne verden med smartphones kan du abonnere på Shindenkans kalender – således at du hele tiden er opdateret.
Spændende Tiltag i Honbu Dojo.
Det er stadig planen at Shindenkan Honbu Dojo Lejre, i de kommende sæsoner, vil planlægge afholdelsen af ”The Viking Samurai” – et stigende antal fælles arrangementer i Lejre for at trække en historisk linje mellem de danske vikinger og de Japanske samuraikrigere. Vært for disse historiske arrangementer er Jokokan Honbu-dojo og der blev derfor fremsat forslag om at forenings navn fremadrettet er Shindenkan Honbu-dojo + bynavn Lejre – Forslaget blev enstemmigt vedtaget og det bliver helt vildt spændende 🙂
Fokus for Shindenkan Danmarks formandskab i de næste 2 år
Kan vi flytte os og vores opfattelse, kan vi lære noget i Shindenkan Danmarks ledelse af Corona Pandemien og de initiativer som vi har gennemført? – Svaret er Ja, det kan vi! Vi kan lære M
EGET af de flersporede initiativer vi har gennemført i gennem det sidste år, og vi kan omsætte det til en ny måde at gå til vores opgaver på, en flersporet tilgang og det er selvfølgelig det vi skal. Men opgaven og fokus er ikke ændret, men det har været svært at gøre en kæmpe forskel på væksten under en Corona pandemi..
Opgaven er stadig at bringe Shindenkan Danmark tilbage på sporet og det bliver formandskabet og forbundsbestyrelsens fornemmeste opgave at skabe nye veje og muligheder for vækst og samarbejde på tværs af medlemsskolerne i de kommende 2 sæsoner.
Så vi sammen kan tiltrække flere nye Shindenkanere, så vi sammen kan fastholde nuværende Shindenkanere og så vi sammen kan tilføre ny energi til den positive indstilling alle medlemmer af Shindenkan har, til at yde sit bedste for kompetencefastholdelse og udvikling.
Sæson 2021-2022 bliver fantastisk – for vi står overfor et gennembrud, en ny begyndelse, en solopgang – skyfri blå himmel og efter Corona. En flersporet sæson vigtigere end nogen sinde!
Vi skal satse på økonomisk vækst, investering i kompetenceudvikling og lederudvikling på alle niveauer – fordi uden mad og drikke duer helten ikke, eller sagt med andre ord: Hvis ikke kompetencen øges så udvandes systemet! Hvis ikke lederne udvikler sig, så udvikler medlemmerne sig heller ikke og så udvandes foreningerne.
Så vejen ligger klar lige foran os 🙂
For er Livet i virkeligheden ikke Positivt?
Mit svar er et STORT rungende JA! Jeg tør godt sige det – for uanset hvad, så synes jeg at livet er positivt, for vi kan godt inspirere hinanden uden at være fysisk sammen – for vi deler Shindenkans Sjæl og Er der en ting har vi lært – uanset vi er midt i en Corona pandemi – Så er det at vores kampånd er intakt og vi lader det ikke ødelægge Shindenkans sjæl – fordi sammen står vi stærkt!
BOKS graduering: Jeg vil endnu engang fremhæve at det var helt fantastisk at vi var i stand til at gennemføre de 3 fantastiske BOKS gradueringer som afsluttede 2020. Planlægningen og sikkerheden var helt i top og selvfølgelig 100% koordineret efter sundhedsstyrelsens retningslinjer og regler – forstærket med Shindenkans egne sikkerhedsregler som blev nationalt koordineret af Honbu dojo.
Der var masser af rigtig høj intensitet og især fællesskabsfølelse med teknisk højt niveau, og som altid blev reglerne overholdt således at alle kunne føle sig sikre og have det rart og få det maksimale udbytte af gradueringen.
Der var fantastiske resultater på BOKS gradueringen, hvor der blev gennemført både kompetence graduering i Kotachi 1 og 2 samt Kenjutsu 2 på det sædvanlige høje niveau, men også graduering af elever helt op til TG3. Der var helt ekstraordinært flere der sprang mere end et bælte hvilket forekommer meget sjældent, men ikke mindst en der sprang hele 2 bælter ved at være helt fantastisk hele vejen igennem.
Jeg var meget stolt over alle graduanterne og ønsker alle et kæmpe tillykke med deres nye grader og bælter.
Nye medlemmer 🙂
Vi skal have nye medlemmer og vi har brug for jeres hjælp. Så hvis I kender nogen der har lyst til at prøve vores fantastiske træning, så vær opmærksom på vores nyhedsbreve. For lige så snart det er muligt at træne sammen igen har vi brug for jeres hjælp! Så spred gerne budskabet at Alle der har lyst, er velkomne – Vi optager nye medlemmer – så snart det er muligt.
Ræk ud til mennesker både nær og fjernt! Der skal så lidt til – men det betyder så meget for os alle at der bliver rakt ud.
Vi har brug for at I alle er med til at holde fast i de gamle medlemmer – de fleste har blot brug for en venligt gestus og at mærke at vi tænker på dem og gerne vil træne sammen med dem. Drag omsorg for hinanden.
De sidste sæsoner har vist, at positive venlige anbefalinger fra alle vores eksisterende glade og hele medlemmer omkring vores fællesskab og flersporede kampsport – gentiltrækker mange gamle medlemmer som er kommet tilbage og styrker tiltrækningen af nye medlemmer.
Mund til mund anbefalingen fra vores eksisterende medlemmer er den stærkeste og mest ægte tiltrækningskraft vi har og vi tror på at den også vil hjælpe aktivt før, under og efter Corona pandemien.
Det er næsten forår nu og solen skinner fra en skyfri blå himmel, dagene er blevet længere og mit hjerte mærker en stigende lys glæde. Jeg glæder mig til denne sæson sammen med ALLE jer.
Shindenkan – Træn de Gode værdier – Det er sund fornuft!
Shindenkans flersporede kampsports system træner din krop, sind og ånd i gennem 1000 års viden og gode værdier som er universelle, og lærer dig hvem du er!