Det var fredag d. 28. maj 2010 og det var blevet tid for min næste træningslejr med Kimu Sensei og sædvanen tro hentede jeg ham i godt humør og vi drog af sted i bilen. Som altid ved jeg ikke på forhånd hvordan træningslejren skal forløbe og som Kimu Sensei altid siger til mig: ” Medbring hele dig selv, forbered dig på alt og lad være med at forsøge at kontrollerer tingene”.

Da vi var kommet til vores bestemmelsessted sagde Kimu Sensei til mig: ” Vær klar omklædt om 5 minutter”. Herefter gennemførte vi et fysisk træningspas med løb, roning, styrketræning, kumite etc. da vi var færdige med det sagde Kimu Sensei til mig at der sådan set ikke skulle ske mere denne dag…

Det gjorde mig lidt usikker, hvad f… mente han med det!

Jeg sagde hvad mener du? Skal vi ikke arbejde eller noget andet? Næh sagde Kimu Sensei. Du skal blot gå ind og stil dig foran spejlet, kig dig selv i øjnene og fortæl dig selv hvem du er…

Godt så, Nu var træningslejren for alvor gået i gang – og det skulle vise sig som altid at det ville blive en kæmpe udfordring hvor jeg blev presset til min grænse og mere til.

Samtaler med alter ego eller… Spejlet

Alter ego: ”Hej, hvem er du?” Svar – Jeg er jens!.

Alter ego: ”Ja, men hvem er du?” Svar – Hold nu op du ved sgu da godt hvem jeg er!

Alter ego: ”Ja ja, men hvem er du?” Svar- Vent, det er da svært, jeg kan da ikke bare står her og fortælle hvem jeg er til mit alter ego – til mit spejlbillede!

Alter ego: ”Hvorfor ikke?” Svar – Fordi Jeg er Jens og jeg kender, som den eneste, sandheden om mig selv og der er flere andre historier som jeg hellere end gerne vil fortælle fordi de sætte mig i et godt lys…

Ok, men så bliv hængende, fordi så bliver der måske også tid til den rigtige historie.

Hmm… Men først en af de yndlingshistorier om mig selv som jeg elsker at fortælle, den går ud på at fremhæve at mine motiver bag alle mine handlinger altid er uselviske og møntet på at det fælles bedste – min idealisme er helt ren som nyfalden sne eller jeg kunne starte med en anden af mine yndlingshistorier om mig selv, nemlig den der handler om alt det hårde arbejde jeg gør for at udvikle mig, alt den hårde træning jeg går i gennem…

Alter ego: ”Men er det nu den rigtige historie?”

Søg og du skal finde

Svar – Jeg er jo ”kun” et menneske og jeg ved godt inderst inde at der er tilfælde hvor jeg har behov for at stille mig selv i et bedre lys. Jeg tænker på alle de gange hvor jeg har bedraget mig selv eller bedraget andre der har stolet på mig og mit ord, blot for at beskytte mig selv eller det billede jeg gerne vil se mig selv i – min selvopfattelse.

Men sandheden er heldigvis at det kun er mig selv der kender sandheden om Jens! – Jeg mener jeg ved jo godt hvilke motiver der ligger bag de handlinger jeg udfører! – Jeg ved jo godt inderst inde godt hvornår jeg ikke lever op til mine værdier hver gang og hvornår jeg ikke er 100 % ærlig over for mig selv eller andre.

Alter ego: ”Hey , hør lige her er dette ikke selvbedrag? ”

Svar – Jo, det er ikke flatterende – men det behøver andre jo ikke vide, vel? og det er jo netop derfor jeg har så stort et behov for kontrol, ellers kan jeg jo ikke styre sandheden!!!

Alter ego: ”Hvad mener du, det kan du da ikke – sandheden jo skabes i nuet. At blive Menkyo betyder at være sig selv 100 % – dvs. ingen selvbedrag er det der er afgørende for at jeg kan være 100 % mig selv uden plads til noget andet.”

Svar – Hvis det jeg skal gennemfører, kræver at jeg er 100 %, kan jeg ikke gennemføre det!

Alter ego: ”Hvorfor ikke? ”

Svaret er at Jeg gemmer 10 % af mig selv til at kontrollerer sandheden. Fordi tænk hvis det nu skulle gå galt, så jeg kan bruge disse 10 % til at sætte mig selv i et bedre lys både, overfor mig selv og over for andre.

Jeg ved godt at den rigtige historie går ud på, at jeg søger anerkendelse uden for mig selv i stedet for inde i mig selv, hvilket betyder at det er vigtigt at hvordan det ser ud end hvad resultatet er!

Jeg søger 90 % indad men gemmer 10 % til at forklarer mig udad!! – Dette er selvbedrag!

Alle handlinger eller beslutninger som jeg har taget gennem mine 48 år har været bygget på selvbedrag, jeg kan lige så godt se det i øjnene – hvorfor? Fordi det ikke kan have været bevidste valg

Alter ego: ”Det er jo skrækkeligt – og det gør at jeg heller aldrig kan være 100 %.”!

Svar – Derfor søger jeg at skabe et billede af mig selv som jeg kan få andre til at elske mig for, i håb om at jeg derigennem kan elske det samme billede af mig selv – men jeg ved det ikke er det sande billede! og jeg vil aldrig komme til at elske det, fordi det er skabt ud fra de forkerte motiver.

Alter ego: ”Vi må gøre noget og vi må gøre det sammen!”

Svar – Hvad?

Alter ego: ”Vi må holde op med at bedrage os selv”.

Svar – Ok lad os finde essensen sammen.

Selvbedrag

Læring fra Kimu Sensei har fortalt mig at porten til Menkyo er at elske sig selv for det man er, ikke det man tror man er, har været eller gerne vil være.

I mit selvbedrag har jeg bygget et image op af mig selv, som en seriøs kampsports udøver der vil udvikles frem mod den første seriøse mestergrad i kampkunst. Men hvem er det jeg prøver at narre?

Det er jo mig selv. Dette er et selvbedrag fordi:

• Jeg lever ikke op til mit værdisæt.
• Jeg tillader mig selv at holde pauser og giver mig plads til undskyldninger

Jeg ved derfor at jeg er ikke 100 % Jens fordi jeg altid gemmer nogle % til at beskytte mig og det forhold at jeg ved det, gør at jeg ikke kan elske mig selv – fordi hvordan kan man elske noget der ikke er sandt, der ikke er i overensstemmelse med mit værdisæt.

Jeg ved også at Jeg ikke kan leve med dette billede, derfor har jeg et behov for kontrol, således at jeg kan skabe min egen sandhed som jeg kan leve med.

Denne viden er den direkte årsag til at jeg ikke kan gå i gennem porten, fordi porten til Menkyo er at elske sandheden om mig selv – på godt og ondt.

Som I også kan læse udfra mine øjenvidne beretninger fra mine træningslejre med Kimu Sensei, er det absolut ikke nemt at blive Menkyo ”Master of all the martial arts”, svarende til 7.dan i kampsport, eller jr. Stormester, når dette ikke er en æresgrad, men en rigtig kompetencegrad som for 500 år siden.

Jeg har været over 12 år undervejs til denne grad, men jeg skal nok være det og nå mit delmål, for jeg stopper ikke her!.

Næste delmål bliver Kaiden og 8.dan. Men jeg ved også at dette bliever endnu mere krævende!. 60 års statistik fra f.eks. Kendo, viser at en til tre 7.dan hvert år består den tre dages graduering til 8.dan. Hvilket også betyder statistisk set, at kun 1 udaf 1.000.000 sortbælte opnår kompetencegraden 8.dan, stormester.

Derefter fortsætter jeg selvfølgelig mod Menkyo Kaiden ”Initiated master of all the martial arts”, 9.dan, Sr. Stormester, da livet jo aldrig står stille, – og jeg bliver mindst 100 år. Kendo statistikken viser at 1-2 udaf 100 8.dan består kompetencegraden til 9.dan. Regn så selv ud, hvad odds er på dette for sortbælter!.

Hvad er det for en historie jeg i virkeligheden skal fortælle:

Det er historien om at Jeg er god nok som jeg er nu og jeg kan blive endnu bedre. Det er vigtigt at kunne slå en streg i sandet og sige: ” jeg vil ikke mere bedrage mig selv eller andre, jeg vil ikke pynte på mine motiver for at fremstå bedre end det jeg er”

Hvad er det så jeg skal handle ud? Det starter med at jeg skal være årvågen og opmærksom ind ad til således at jeg er i stand til at opdage hvad der styre mine bevæggrunde og derigennem tage 100 % bevidste valg.

Dette er et 24 timers job fordi:

• Mit ærlige syn på mig selv er afgørende – Er der bare et lille selvbedrag er det afgørende for ikke at nå i mål.
• Hver gang jeg føler et behov for at forklare mig – betyder det at motivet for mine handlinger ikke er i overensstemmelse med mit værdisæt og derfor indeholder et bedrag.
• Jeg udelukkende udfører handlinger som er i overensstemmelse med mine værdier.
• Jeg konstant skal stille spørgsmål ved motivet bag mine handlinger.
• Min ærlige indstilling: Jeg har et brændende ønske om at gøre det rigtige.

Selvbedrag medfører undskyldninger, projektering af skyld og afstands tagen til det vigtigste og essentielle nemlig mig selv som jeg er – det medfører direkte at Jeg ikke elsker mig selv som jeg er.

At bedrage andre medfører løgne og opbygning af falsk image om hvem jeg er og kræver skabelsen af min egen sandhed for at jeg overhovedet kan holde ud at eksisterer – det medfører igen direkte at Jeg ikke elsker mig selv som jeg er.

For hvordan kan jeg det når jeg enten fører det over på andre eller laver om på billedet af mig selv afhængig af hvad jeg synes der passer bedst? 

Ærlighed over for mig selv medfører at jeg ser mig selv som jeg er, tager ansvar for det jeg ser, tager det ind i mit hjerte og lader tiden stå stille, indtil jeg elsker mig selv! Og lader denne styrke udtrykke sig i ærlighed over for andre, hvor jeg til en hver tid viser mig frem som jeg er, står ved mig selv, bliver en del af den altomsluttende sandhed som igen medfører at jeg elsker mig selv.

Hvor er det jeg konstant falder I?

Som Kimu Sensei sagde til mig under en af mine træningslejre: ”Du har gjort det godt, lige indtil nu, hvor du er træt og giver dig selv lov til at være styret af dine følelser – hvorfor? Træningslejren er jo ikke forbi endnu”.

Træthed medfører selvmedlidenhed og derfor viser faldgrupperne sine grimme sider, både indadrettet, udadrettet og overspringningshandlinger:

• Indad: ”Jeg gør jo hvad jeg kan!”
• Indad: ”Jeg er ikke god nok…”
• Udad: ”Hvor meget mere kan man forlange af mig!”
• Udad: ”Det er andre der holder mig tilbage!”
• Hjørnespark: ”Det er bedre i morgen!”

Min essens:

Menneskets sind er forunderligt (også mit) og jeg har lært, gennem sætningen fra vores Japanske Stormester: ”imagination is very important”, at det er vigtigt at jeg bruger min fantasi.

Men hvorfor så forestille sig – Hvorfor gennemleve følelsesmæssige scenario? Hvorfor opsætte forudsætninger for disse scenarioer. Svaret er at det skal jeg heller ikke! Den eneste måde hvorpå jeg kan få øje på mit selvbedrag er ved at jeg til en hver tid være opmærksom på de forudsætninger jeg opstiller i min fantasi.

Forudsætninger der tilsidesætter eller laver om på den jeg er, forudsætninger der direkte medfører illusioner og holder mit selvbedrag i live. Det selvbedrag hvor jeg tror jeg er fri for de førnævnte følelser eller faldgrupper – for det er jeg ikke og det bliver jeg måske aldrig.

Men det er ikke et spørgsmål om at blive fri for følelser, det er mere et spørgsmål om hvad jeg gør med min viden – min viden giver mig et valg. Hvorfor ikke bruge min fantasi eller forestillingsevne uden begrænsende forudsætninger til at nå det sted hvor jeg er fri for illusioner og selvbedrag. Det sted hvor kan jeg slappe af og være mig selv. Det sted hvor kan jeg hvile 100 % i mig selv og tiden står stille.

Jeg har faktisk oplevet korte øjeblikke hvor tiden næsten stod stille og lige der, lige i dette øjeblik var jeg fri for illusioner og selvbedrag.

Det var en god følelse og det er lykkedes mig at gentage det flere gange, ganske vidst kun kortvarigt men alligevel tilstrækkeligt til at jeg var opmærksom på at det var der!

Jeg ville ønske at jeg bevidst kunne blive der lige indtil at det er færdigt – et øjeblik der strække ud indtil det er færdigt.

Jo – jeg må give Kimu Sensei ret, at stræbe efter Menkyo er et 24 timers job, og under alle omstændigheder et 24 timers job for Kimu Sensei under alle mine træningslejre, at holde mig på sporet – fremad mod mig selv.