Man føler efterhånden, at man er blevet ret så vant til Shindenkans kurser. Det kan jeg sige efter at have været i systemet i en 7 års tid. Måske vil nogle sortbælter grine og sige at jeg kun har skimmet toppen af isbjerget, men lad det være det. Jeg siger nemlig ikke, at jeg endnu på nogen måde kan forudse, hvad der kommer til at ske på disse kurser. Jeg vil faktisk sige, at man bliver faktisk lidt overrasket hver gang. Og det er jo kun godt!
For POMW var dette særligt tydeligt. For mig selv (og mange andre ved jeg) var én af de første tanker, “nu rabler det da for dem!”, og jeg stillede spørgsmåltegn ved, om det virkelig var nødvendigt, at begynde at arbejde med skydevåben. Jeg mener, var det ikke allerede nok med de kompetencer, som kommer fra det oprindelige system?
Det var måske mest af alt det, som første ud af tre dele af POMW A forsøgte at besvare. Shindenkan og det moderne skydevåben, hvad er egentlig sammenhængen? Efter kurset er det gået op for mig, at navnevalget POMW – Project Old Modern Warrior nok ikke er helt tilfældigt. Jeg vil nemlig sige, at hvis man tror POMW udelukkende handler om skydevåben, så tager man helt og aldeles fejl, og har muligvis fuldstændig ret. Hvis POMW blot er et kursus i brug af skydevåben, så burde det måske nærmere blive kaldt Shindenkan Teppojutsu. (Hvor ordet ‘teppo‘ eller ”ho”, er den japanske betegnelse for et skydevåben). Dette er dog ikke tilfældet, og navnet POMW fortæller os, at kurset handler om mere end det. Nemlig broen mellem den gamle kriger, som vi kender og beskæftiger os med her i Shindenkan, og så den moderne kriger, som anvender den nyeste teknologi, på nutidens slagmarker.
Og det er i virkeligheden ikke så underligt, som det måske lyder. For i krig og kampkunst, har det væsentlige altid været udøverens niveau af selverkendelse og afklarethed. Er du afklaret med, at du måske bliver nødt til at trykke på aftrækkeren for at redde dit eller andens liv? Er du afklaret med konsekvenserne og dine egne reaktioner? Det er sådan spørgsmål som bliver sat på spidsen i POMW A. Ikke fordi at det er nyt for os. Vi har jo allerede trænet i at anvende mange former for dødbringende våben. Men når det er en pistol, er det så enkelt at slå ihjel, at vi lige pludselig ikke kan løbe fra virkeligheden. Under kurset vurderede Kimu Sensei, at 70% af os meget hurtigt ville blive slået ihjel på en slagmark, fordi vi ikke var afklarede nok igennem en ganske simpel test.
Så for at svare på et tidligere spørgsmål. Ja, vi kunne nok godt nøjes med de oprindelige kompetencer. Hvis målet blot er at skabe kompetente og afklarede mennesker, så kunne vi nok sagtens gøre det uden at løfte et eneste våben. Men det er ikke det, som er væsentligt! Skydevåben er våben ligesom alle andre våben, og for os er de derfor et redskab; et virkeligt og konkret redskab, som gør det lettere for os at forholde os til virkeligheden og de ting vi er uafklarede om.
Desuden er Yakami Shinsei-ryu et tidsløst system. Et flersporet kampsportsystem, som forholder sig til den virkelige verden. Og derfor er POMW netop et manifest på denne tidsløshed. At det vi træner, selvom det er 1000 år gammelt, stadig er mindst lige så relevant og effektivt i den moderne verden. Det interessante ved POMW er nemlig, at før kurset blev lavet, fandtes der ikke direkte skydekompetencer i Shindenkan på højt niveau. Dette er ingen hemmelighed. Men i den gamle krigers ånd, og med de gamle og tidsløse kompetencer, er der blevet skabt et forløb, som kan stille vores egne kvalitetskrav. Det er min overbevisning efter 1. del af POMW A og det vil det forhåbentligt også være efter de næste 2 dele 🙂
Vi bliver ofte mødt med at Shindenkan er et mærkeligt karatesystem. Og ja det er det også! Ofte er jeg i tvivl, om jeg overhovedet vil kalde det et karate system længere. For det er ikke det, vi træner, som definerer os. Det er måden vi træner på! Måden hvorpå vi drager nytte af de ældgamle kompetencer, og bruger dem til at kigge ind i os selv, og blive til stærke og afklarede mennesker i den moderne verden. Med POMW er dette kun mere tydeligt. Og med disse ord vil jeg sige tak for denne gang!
