Det var blevet fredag d. 21.januar 2011 og tid til årets første Shindenkan RR Camp – For dem som ikke kan huske hvad RR Camp står for, betyder ”RR Camp” Ryugi/Ryuha undervisning for chefinstruktører ”by invitation”.

RR Camp er lederudvikling for Skolechefer i Shindenkan Danmark og køres under Shindenkan Honbu dojo’s strategiplan med en vision der siger: ”Tænk hvis ingen viden nogensinde gik tabt, god som dårlig”. RR Camp er lederudvikling både for lokale ledere og individuelt.

Som sædvanlig hentede jeg Kimu Sensei kl. 11.00 og som altid var han glad og i godt humør og sagde til min store overraskelse: ”Jeg er sulten og vi kan desværre ikke nå at få noget at spise”… Jeg tænkte ved mig selv at så måtte vi have travlt for dette jo plejer at være nærmest et ritual!

Fysisktræning 1
På denne træningslejer startede vi med et fysisk træningspas og vi mødte frem omklædt til træning og denne gang fortalte Kimu Sensei os at vi skulle uddannes i ”Core Stabillity” træning og at vi skulle igennem 5 basis øvelser. Kort kan man sige at ”Core Stabillity” træning aktiverer alle de små muskler omkring led og støtter destore muskler og som er afgørende for hvor god man er til at fordele belastningen ud over hele kroppen – det glædede jeg mig virkelig meget til.

Vi varmede op med valgfri konditions træning, hvor jeg havde valgt at cykle – gud bedre det.

Her efter blev vi undervist i forskellige kabeltræks øvelser med meget stor fokus på detaljer og korrekt udførelse – lige som sidst skulle vi køre alle øvelserne i frekvens på 2 sekunder ud og 4 sekunder tilbage – det var en rigtig god gang hård træning som kunne mærkes længe…

Scenen:
Vi havde alle arbejdet 5 måneder med at implementere og udfører den lokale plan vi havde lagt for at opfylde de mål vi satte på RR Camp 10.2 i september 2010 og til denne RR Camp havde vi hver i sær fået til opgave at lave en præsentation af vores respektive skoler og deres udvikling i sæsonen frem til denne lejr, dvs. præsenterer vores styringsværktøjer og de 5 KPI’ere, med fokus på den lokale ledelsesudvikling.

Jeg glædede mig til at vise JBA’s fremdrift og fordi jeg faktisk er stolt over JBA’s ledelses team og den indsats de gør. Der er i et ledelses team altid plads til forbedring og dette er noget alle i JBA er indstillet på at arbejde med – vi er fokuseret på at nå vores mål.

Alle de fremmødte deltagere velforberedte og havde både status på planen, stærke og svage sider, samt overblik over hvilke korrigerende aktiviteter der var igangsat for at nå de mål der var blevet sat for den lokale skole.

Det var godt og lærerigt for mig at se den måde de andre havde grebet deres plan og udførelse an og der var ideer til inspiration, som jeg vil tage med i mine fremtidige planer for Jokokan Ballerup Karateskole.

Efter denne individuelle gennemgang, hvor alle på bedste vis havde præsenteret deres resultater i forhold til deres respektive lokale skoler ruskede Kimu Sensei godt og grundigt op i os med følgende ord:

”I har nu en time til at beskrive jeres exitplan fra Shindenkan, den skal få Jer selv til at se maksimalt godt ud!”. ”Du skal beskrive både det indre og det ydre!”.

Så var scene sat! – og der var flere af deltagerne der blev en lille smule chokerede over dette… Især fordi dette jo var i direkte modstrid med den præsentation vi lige havde lavet…

Efter en time mødtes vi i plenum og vi var alle forventningsfulde da Kimu Sensei gennemgik vores kampsportsliv på ”formel og kurve”, hvor det var tydeligt at vi alle var påvirkede af både vores egne beslutninger og andre mennesker. Derefter ruskede Kimu Sensei igen godt og grundigt op i os med følgende ord:

”I har nu en time til at beskrive hvilken exitplan jeres kolleger fra Shindenkan vil vælge, den skal få DEM til at se maksimalt godt ud!”. ”Du skal beskrive både det indre og det ydre!”.

Efter en time mødtes vi igen i plenum og denne gang blev vi bedt om at gennemgå vores svar på de to opgaver, det vil sige på den måde at vi hver især først fortalte om vores egen exitplan og derefter blev præsenteret for de andres analyse af os.

Udvendig læring.
Det var lærerigt.

På begge RR Camp’s i 2010 var hovedemnet = lederskab for dig selv og for andre, hvor jeg som chefinstruktør var blevet udfordret til at tage lederskab – altså udover det lokale!

Men på denne RR camp 2011.1 blev det tydeligt at effektivt lederskab har stiller krav til MIG:

• Jeg SKAL være 100 % afklaret.
• Det er IKKE nok at jeg er afklaret om andre mennesker.
• Jeg SKAL være 100 % villig til at kigge på alle aspekter af MIG selv – godt som dårligt.
• Lige som sidst gælder det at al forandring starter med MIG selv, så hvis ikke JEG tager hovedkonklusionen ind fra den ene Camp til den anden – er der INGEN udvikling! – heller ikke lederudvikling.

Indvendig læring.
Efter at have tænkt meget over det besluttede jeg følgende:

Når alt kommer til alt – kan jeg ikke lyve!

Jeg kan ikke stå i en periode af mit liv, hvor det i øvrigt går godt, og kommunikerer en vej som jeg får andre til at følge. Hvorefter når jeg selv går i stå, eller ikke kan tage det næste skridt, begynder jeg at kommunikerer en helt anden vej for at undgå at skulle forklarer hvorfor jeg ikke selv kan gennemfører de ting jeg plejer at repræsenterer!

Det er en illusion at lave en exit plan baseret på følelser og eftermæle eller baseret på at se maksimalt godt ud, dette vil være forkert og uærligt, for ikke at sige uafklaret.

Prøv at lukke øjnene og forestil jeres kampsports karriere og smag derefter på disse sætninger og tænk på jer selv:

• ”Jeg har gjort alt…” eller
• ”Alle vil kunne forstå mig…” eller
• ”Jeg har også altid sagt at …” eller
• ”Den eneste du kan stole på er dig selv…” eller
• ”Det er systemet der er for krævende…” eller
• ”Jeg er også blevet for gammel…”

Giver det den velkendte følelse af selvmedlidenhed?

RR Camp 11.1
Mit liv på formel og kurver, gjorde én ting meget klart for mig og det er at hvis jeg følger en lang vej mod kampkunst, så betyder selv meget små afvigelser at jeg ikke når mit mål.

I dette tilfælde er det dumt at bilde andre mennesker ind at jeg har kursen låst på det samme mål – fordi det vil gå op for alle at det ikke er sandt når de kan se retningen.

Men værst af alt – jeg vil ende op med at lyve for mig selv.

Igen handler det om ydmyghed. Det eneste man kan gøre er at beslutte om man er 100 % det man siger man er?

RR Camp 11.1 var en rigtig god lejr, hvor Jeg blev konfronteret med mig selv som leder af mit eget liv, som sædvanlig udfordret til min grænse – på den gode og lærerige måde.

Da vi kørte hjem fandt jeg ud af hvorfor Kimu Sensei egentlig ikke havde været så sulten som han plejede – det viste sig at han havde influenza. Det er et meget stærkt kendetegn ved Kimu Sensei, at han til side sætter sig selv og han havde derfor også valgt at dette ikke skulle stå i vejen for gennemførslen af den planlagte RR Camp 11.1

Dette vil jeg gerne sige tak for 🙂