Af Claus Hansen, Medlem indtil 2017
Jeg havde oprindeligt ikke tænkt mig deltage i shindenfight af flere årsager. Men der var nogen som stillede mig spørgsmålet om det var særlig rollemodelagtigt ikke at deltage og det var det vel ikke. Så da jeg erfarede at man ikke behøvede at være der alle gange, meldte jeg mig til.
Det har jeg ikke fortrudt, selvom der var gange under træningen at jeg havde lidt ondt af mig selv og fortrød det en smule. Men så var det så meget feder en oplevelse bagefter at have klaret sig igennem det.
Der var egentlig ikke noget nyt i Shindenfight i forhold til taskfighthing 3, så hvis man havde fanget alt i TF3 behøvede man sådan set ikke at deltage i shindenfight. Men der er et par rigtigt gode grunden til at deltage, ikke nævnt i nogen prioriteret rækkefølge.
1. Man får rigtigt meget rutine ved at deltage i shindenfight.
2. Man bliver meget bedre til at kæmpe mod flere modstandere.
3. Man lærer at være afklaret omkring kamp.
Lad mig uddybe dem nærmere. Rutinen får man, da shindenfight er over 6 gange med 2,5-3 timer hver gang. Alle kombinationer fra TF3 bliver gennemgået og øvet igen og igen. Dette er jo hvad vi underviser begynderne i, gentagelse igen og igen. Super simpelt på et tidspunkt bliver den næsten helt naturligt. Hvilket er en kæmpe fordel når man bliver presset op i en ”krog” at man kan huske hvad man skal gøre, det popper jo nærmest ind hovedet på folk, i stedet for at man panikker.
Det andet med at kæmpe mod flere modstander bliver også nemmer. Ikke dermed sagt at det på nogen måde er nemt. Hvis dine modstandere er på samme niveau som dig selv, kan det være en morderlig svær opgave, da du jo kan risikere at kæmpe mod dig selv gange 2. Det kan jo være svært nok at kæmpe mod en, der er ligeværdig. Men det at være to mod en er ikke altid en fordel, hvis den som er alene husker lære sætningerne fra TF3. Som blandt andet var ”Kom og få tæsk, gå til siden og vær bedst.” Hvis dine 2 modstander ikke forstå at koordiner deres angreb, bliver din opgave en hel del lettere, da man i så fald kan kæmpe mod dem en ad gangen. Det sker blandt andet ved at den ene ofte vil gå i vejen for den anden. Ulempen er når de 2 modstander begynder at koordiner deres angreb, her bliver det svære og man skal tænke klart. Men det er stadig muligt at nøjes med at kæmpe mod dem en ad gangen. Dette kan blandt andet opnås ved hele tiden at holde sig i bevægelse og flytte sig så de 2 angriber går i vejen for hinanden og ved at angribe den ene og dernæst angribe den anden, så man på den måde uskadeliggør dem en ad gange. Man kan sige en af mulighederne, som man har når man kæmper mod flere modstander er at slå først. Her var det at det i sandhed gik op for mig at karate kan bruges til langt mere end mange andre kamp systemer og at det er et offensivt kampsystem. Tag for eksempel jujitsu og aikido, der efter hvad jeg ved, bygger på at der kommer et angreb som du forholder dig til, altså et passivt system. Hvad gør de hvis der er 2 angriber? Men i teorien er det jo ikke kun mod 2 modstandere, at dette kan bruges det gælder også 3 eller flere.
Shindenfight har også været med til at gøre mig mere afklaret omkring kamp. Jeg er efter kurset begyndt at tænke meget mere over hvordan jeg kan forsvare mig i en given situationen og er begyndt at være mere afklaret om, hvor og hvornår jeg vil gribe ind. Det var blandt andet et af de spørgsmål vi blev stillet i starten af kurset. Ville du hjælpe en familie, der var taget som gidsler af pirater når de var sejlet ind i et område med pirater, når de var advaret om at det kunne ske? Ville du gribe ind, hvis du så nogen blive overfaldet på gaden, hvis det var i et område, hvor man viste at noget sådan kunne ske?
Spørgsmål som disse, er det gået op for mig, at man i vore dage er nød til at forholde sig til. Hvad gør du, er du klar over konsekvenserne af dine handlinger og ikke mindst er du klar til at leve med konsekvenserne af dine handlinger.
Men shindenfight lærte jeg også at blive meget bedre til det med at finde ”kampånden”/indstillingen. Jeg har altid været lidt langsom til at finde den. Tidligere har jeg altid skulle presses før jeg fandt den frem. Men når man står overfor 2 lige værdige modstander, som kører løs på en med ”80%”, eller hvad det nu var, så finder man ud af at det ikke nytter at ”man lige skal have et par minutter til at være klar i” for så får man godt nok klø. Hvorfor ”dø” 4 gange inden du lærer det. Det gælder om at være på fra starten. Det kan man heldigvis bruge i al karate træning. Men det er ikke kun i karate træningen, at det kan bruges. Det kan bruges i alle aspekter af ens daglig dag og liv. På jobbet er det ofte vigtig at kunne fokuseret, på det man er i gang med. Hvis man hele tiden lader sig distraherer, får man aldrig gjort det færdigt, som man var i gang med og det bliver heller sjældent særlig godt. Det også vigtigt at være der og lytte til andre der taler til en og ikke lade tanker flyve eller lige skrive en besked til vennerne, om hvad der nu skal ske i weekenden. Man er nød til at være til stede her og nu i det øjeblik, hvor man er. Hvor tit sker det ikke at en person har noget vigtigt at sige til andre og i stedet for at lytte, har folk travlt med andre ting. En ting er at det ikke er særligt høfligt over for den person som taler. Men man er måske heller ikke opmærksom på det personen egentlig siger, og derfor fanger man ikke det som ikke bliver sagt. Det mener jeg er en vigtig læresætning, at give til karate elever og nået som de kan bruge i resten af livet. Og det er der også hjerne forskere der mener, da det ifølge dem ikke er et sundhedstegn, at vi konstant skifter fokus. Men det er der selvfølgelig delte meninger om. Personligt har jeg nu haft stor gavn af, at kunne bevarer fokus på en opgave i længere tid. Shindenfight betød altså mere for mig end blot det lære at kæmpe. Hvis du vil have tæsk skal du bare blive stående når toget kommer, hvis du vil være bedst skal du gå til siden. Slå først det er det bedst forsvar. Hver fokuseret og bevar overblikket, selv når du er presset, lad være med at trykke på dødmands knappen selvom det er fristende. Vær afklaret, vil du kæmpe eller give op?