Af Karsten Nielsen, Medlem indtil 2016
Da jeg syntes, at taskfighting 3 kurset havde været et mega cool et af slagsen, kunne jeg ikke anden glæde mig til, at deltage på shindenfight. Jeg forventede at det ville blive meget i samme stil som TSK 3. Dette ville give mig mulighed for at arbejde endnu mere med de de arbejdsområder, som var opstået under TSK 3 kurset.
Et område som jeg blev ekstra opmærksom på, og som jeg har arbejdet meget på imellem kurserne, er Taisabaki. For mit vedkomne drejer det sig meget om mellemstillingerne (Neko-ashi-dachi, Kake-dachi) der blev testet under hele Shindenfight kurset. Jeg opdagede at det ikke den enkelte detalje der er med til at lave en god parade, det er mængden af detaljer. Det bliver ikke verdens bedste parade hvis man husker Hamni, men glemmer at blive i samme højde, og omvendt.
På shindenfight kurset var der et motto der lød ”Gå lige og få tæsk, gå til siden og vær bedst”
og jeg kunne mærke, at som kurset skred frem, blev jeg mere bevidst om hvordan man kunne undgå vanskelige situationer, ved at bevæge sig væk fra modstanderens angrebs retning. Det blev der også forsøgt under den frie kamp i form af Sankaku kihon. Selvom det var meget svært at få til at lykkedes, så var det en dejlig fornemmelse, når det skete.
Der er flere ting, som jeg synes er blevet bedre fra gang til gang, under kurset. Bl.a. Er jeg blevet bedre til at kaste mine dagligdags tanker/ problemer fra mig, inden jeg træder ind i dojo’en. Det lærte jeg på kurset i kraft af, at det kræver min fulde opmærksomhed, for at undgå, at blive ramt. En anden ting der også er blevet styrket gennem shindenfight kurserne er min mentale indstilling.
På kurset arbejde vi hele tiden med den tanke der hed ”jeg kan ikke andet end ramme”, når vi angreb og ligeledes ”jeg kan ikke andet en parere”, når vi forsvarede os. Jeg føler også, at jeg er blevet bedre til at indstille mig på kamp generelt. Den rette indstilling kommer hurtigere, hvor jeg før kunne blive ramt nogle gange inden jeg blev rigtigt fokuseret. Dette funger også den anden vej. Når jeg står overfor min træningspartner, så er der kommet mere intensitet i mine angreb, fra første slag.
Det med indstillingen var noget der blev fokuseret meget på, under begge kurser. Efterfølgende har jeg tænkt meget over, hvordan indstillingen hjælper mig, i forhold til karate-træningen og føler selv, at min teknik blevet mere skarp. Som skrevet står, i pensum, så skal man forsøge, at bruge Yakami som et værktøj i ens liv. Derfor har jeg tænkt meget over hvilken indstilling jeg har med, når jeg er på arbejdet, i fitness, hos familien, hos vennerne osv.
Når jeg spiller dart imod min far, så er indstillingen den ”jeg kan kun ramme”. Uanset om jeg rammer eller ej, så er det den rette indstilling, da det gør mig mere fokuseret og koncentreret. Det giver mig større mulighed for, at ramme målet, end hvis hvis indstillingen var den, at jeg ”bare” spiller dart med den ”gamle”. Det samme gør sig gældende
På Shindenfight havde vi, som del af træningen, kamp mod flere modstandere. Det var noget, jeg på Tsk 3, syntes var meget problematisk, men som også blev bedre i løbet af shindenfight. I starten havde jeg slet ikke kontrol over noget som helst og det var lidt skræmmende, at blive stormet af både Lennart og Claus, som begge virkede til, at have store julelys i øjnene. Det var alletider mulighed for at se frygten i øjnene.
Normalt når jeg plejer, at blive forskrækket, så begynder hjertet at banke meget voldsomt. Sidste gang jeg fik en forskrækkelse, var om aftenen på vej hjem, i form af en høj lyd fra et kanonslag. Efterfølgende har jeg tænkt meget over lige netop den forskrækkelse, for jeg reagerede ikke som jeg plejer. I stedet for at blive bange med det samme, gik der 2-3 sekunder hvor jeg i den tid, kiggede i retning af, hvor lyden kom fra. Først derefter begynde mit hjerte at banke hurtigere. Hvorfor jeg reagerede sådan aner jeg ikke? Jeg håber det er fordi min indstiling er ved at ændre sig, så man er mere klar, selv når man ikke forventer det.
