Shindenkan Honbu-dojo status og orientering

TLUS – Temabaserede Leder Udviklings Seminarer for sortbælter – udviklingstoget kører videre med enkelte lederudviklingsstop undervejs – glæd dig!

Set i bakspejlet – hver er der sket og færdigudviklet i fortiden?
Shindenkans kompetencepyramide efter strategiplan ”Fyld rækkerne ud i kompetencepyramiden” er lykkedes for Tema Grupperne; TG1, TG2 og TG3 – fra 10.kyu til 1.kyu, i det flersporede system Yakami Shinsei-ryu Karate-do, modsvarende til minimum i enkeltsporet kampsport fra 10.kyu til 1.dan, Sort bælte.

Alle pensum- og kompetencekurser fra 10.kyu til 1.kyu er færdigudviklede, produceret og afviklet efter den fine røde tråd, som går igennem hele det 1000 år gamle system, men som nu er tilpasset den moderne levevis og tidsalder efter mottoet ”Plads til alle – eliten som motionisten”, hvilket gælder i alle aldre og begge køn. Yakami Shinsei-ryu er tidløs.

Shindenkans nye strategiplan er trådt i kraft og rækker frem til 2015/2020; ”Fyld rækkerne ud i kompetencepyramiden – bredere, højere og hurtigere”. De målrettede og synlige strategiplaner siden 2000 har skabt bemærkelsesværdige og meget markante resultater, som har medført anerkendelser internt, men også nationalt som internationalt.

De standardiserede kompetencer hos den enkelte elev, et meget synligt udviklings- og erfaringsforløb for både dem som kommer før, efter og på samme niveau, og den dynamiske symbiose imellem den lokale forankring og de niveauinddelte centraliserede hovedkompetencer i Shindenkan Honbu-dojo, har skabt det ”bredeste, højeste og hurtigste” kompetenceniveau nogensinde i Vores alles danske og europæiske historie siden 1967.

Alle elever kommer nu igennem nøjagtig det samme standardiserede kompetenceforløb, når de progressere igennem hver enkelt TG gruppe, og alle skal opfylde et standardiseret gradueringskrav.

Men det er stadig op til hver enkelt elev, at bestemme sit udviklingstempo, ambition, motivation og vigtigst indstilling til at lære om sig selv og andre igennem værktøjskassen; Yakami Shinsei-ryu.

Dette betyder at der er ”Plads til alle – Eliten som motionisten”. Ønsker du at progressere, kan du bestå med minimum ét 4 tal, men afhængig af din konstante indsats og indstilling kan du også bestå med ét 7 – 10 eller 12 tal. Det er helt op til den enkelte elev, og der ER i sandhed plads til alle.

Set fra førersædet – hvad skal der ske og opstartsudvikles i fremtiden?
Vi har hele tiden vidst, at vi havde et ”hul i kompetencepyramiden” i TG4 gruppen, men også i TG5 gruppen, dvs. fra 1.kyu-1.dan Sr og 2.dan-3.dan Sr. Dette tager den nye strategiplan fat på, da fokus på udvikling på disse grupper for alvor vil gennemgå samme succesfulde standardiseringsformular efter en klar gennemgående rød tråd fra 10.kyu til 3.dan Sr., Yakami Shinsei-ryu, svarende minimum til 10.kyu til 5.dan i enkeltsporet kampsport.

TG6 og den fremtidige TG7 gruppe, svarende til Densho JODEN til MENKYO Omote, og MENKYO til KAIDEN HIDEN, modsvare billedligt hhv. ”Broen fra kampsport til kampkunst” og ”kampkunstvejen til DO – Michi”, vil der stadig blive investeret voldsomt i, da disse TG grupper er forudsætningen for Shindenkan og Yakami Shinsei-ryu´s fremtidige strategiplaner og udvikling.

Men også vigtigst af alt; reducere den markante sårbarhed og risiko Shindenkan og Yakami Shinsei-ryu har haft siden 1996, da vi kun har én fuldt uddannet Menkyo Kaiden; ”Initiated Master of all the martial arts” – Bujutsu og Budo kampkunststormester efter de samme kompetencekrav igennem mere end 1.000 års historie.

Selvom Shindenkan ganske unikt og succesfuldt har transformeret, standardiseret og tilpasset Yakami Shinsei-ryu mere end 1.000 år gamle ”flersporede system værktøjskasse” til den moderne levevis og tidsalder, er der på intet tidspunkt blevet gået på kompromis med de kompetencekrav, som har været de samme niveaukrav igennem hele historien.

Som i al Koryo Budo og Bujutsu kan kun en fuldt uddannet koryo kampkunststormester sikre dette, da du først ved dette kompetence niveau er fuldt uddannet, og sådan har kravet også været i mere end 1.000 år.

Al kampkunst og kampsport i Shindenkan har udgangspunkt i det flersporede system, som er hele grundlaget og forudsætningen for Shindenkans eksistensgrundlag.

Med kun én kvalificeret kompetenceressource til at sikre den røde tråd, fastholdelse af Yakami Shinsei-ryu kompetenceniveau og optimal ressourcefordeling på honbus aktiviteter, uden hensynstagen til politik, ego, alfa-hanner og hunner, mindreværd og mereværd, egeninteresser og evt. kongedømmer, er dette en stærk begrænset ressource i dette frivillige og ulønnede arbejde til gavn for samfundet og alle Shindenkans medlemmer.

Det har taget syv år (2004-2011) at udvikle, producere, undervise og videregive alle pensum- og kompetencekurser til TG1, TG2 og TG3 – fra 10.kyu til 1.kyu, i det flersporede system, Yakami Shinsei-ryu, til honbu-dojos KYU instruktører.

Det vil tage yderligere 8-12 år, at udvikle, producere og undervise i alle de længerevarende Tema lederudviklingsseminarer (TLUS) til TG4 og TG5 – fra 1.dan til 3.dan Sr, i det flersporede system, Yakami Shinsei-ryu, , svarende minimum fra 2.dan til 5.dan i enkeltsporet kampsport.

Det siger sig selv, at Yakami Shinsei-ryu sortbælte TLUS, som er opdelt i flere opbyggende og afløsende moduler, kaldet Tema Seminar Moduler (TSM), er langt vanskeligere og mere komplicerede at udvikle, producere og undervise i.

Dertil er det ikke muligt indenfor en overskuelig årrække, at overdrage disse TLUS til andre kvalificerede honbu instruktører, som det har kunne lade sig gøre med KYU kurserne. Dette faktum er også meget logisk, da honbu instruktøren skal have gradueringsprokura i det han underviser, ellers vil det ikke være optimal undervisning, men blot træning.

Sådan har det altid været i kampkunst og sådan er kompetenceniveauet i Yakami Shinsei-ryu bibevaret i mere end 1.000 år.

Som I kan se af pensumhåndbogen, er der en del forskellige sortbælte kompetencer som skal gennemgås og opfyldes indenfor de forskellige kompetencegrader i Yakami Shinsei-ryu.

Der vil typisk være én til to TLUS forløb i hver sæson eller år. Hver TLUS vil være opdelt i 2-5 TSM.

Grundliggende TLUS vil typisk blive afviklet over samme sæson, men dette vil TLUS for viderekommende ikke nødvendigvis. Dette betyder at et TLUS kompetenceforløb godt kan opdeles i TSM over flere år eller sæsoner.

Dette fordi at en TLUS giver en reel længerevarende kompetenceindsigt, hvor der udstedes et officielt godkendt og underskrevet kompetencebevis. Alle TLUS og TSM er tilskudberettigede lederudviklingsseminarer. Der gælder dog forskellige regler, og det er op til hver enkelt lokalskole at sætte sig ind i reglerne og administrere disse.

KYU kurserne kostpris var forholdsvis bekostelige at udvikle og producere, og det tog imellem 600-900 timer at færdiggøre, da dokumentationen skulle være iorden nu og i fremtiden.

Fordelingen af arbejdskompetence ressourcefordelingen var typisk 80-100 % til Yamana-Itotani Sensei og 0-20 % til den næst ansvarlige Honbu instruktør.

Shindenkans medlemmer har dog kun oplevet undervisningen i disse kurser og den ansvarlige honbu instruktørs ansigt, og kan derfor oftest kun forholde sig til dette og det individuelle udbytte.

Men som altid er 80-90 % af en succes, – en meget meget grundig research, forberedelse, og træning, træning og atter træning.

DAN TLUS forløbene er på et stadigt stigende højere niveau og er samtidig også længerevarende kompetenceforløb. Det siger sig selv, at kostprisen også vil være betydeligt og mange gange stigende og det samme vil reseach, udvikling og produktions timeantallet blive mange gange.

Dette betyder at fordelingen på alle DAN gradsforløb i arbejdskompetence ressourcefordelingen vil være 100 % til Yamana-Itotani Sensei og 0 % til den næst ansvarlige Honbu instruktør.

Dette sætter ekstra stort arbejdspres på en i forvejen overbelastet kompetenceressource, som vi kun har én af i Shindenkan. Dette betyder at der kan opstå en flaskehals, hvis andre frivillige og ulønnede ressourcer ikke får færdiggjort deres arbejde eller flere ikke ønsker at bidrage frivilligt og ulønnet til gavn for Shindenkans medlemmer, andre og samfundet.

Det er en klassisk situation for det frivillige og ulønnede foreningsarbejde på alle niveauer, ikke kun i Danmark, men over hele verden.

Hvad kan dette betyde i progressionsforløbet for dig?
Da TLUS er forløb, og der som udgangspunkt er økonomi, kompetenceressource, fritid og ØkoHjul op til to TLUS pr. sæson, og pensumhåndbogens krav skal opfyldes for progression, vil det kun være praktisk muligt at gennemføre hver TLUS ca. hvert fjerde år. Dette betyder at hver TLUS kører i cyklusser hvert fjerde år.

Dette betyder også, at Shindenkan Masters har fire år til at dygtiggøre sig for progression i Yakam Shinsei-ryu koryo bujutsu kompetencer, således i første omgang TG4 DANgrads TLUS kan videregives for en langt mere optimal ressourcefordeling i Honbu-dojo instruktørkorps, ligesom det allerede er sket for alle KYU pensum- og kompetencekurserne. Dette er også et Honbu Strategi mål igen.

Men det betyder også, at Shindenkan elever i TG4 med rettidigt omhu, skal planlægge og gøre sig klar efter disse TLUS forløb, hvis de fortsat ønsker at progressere i TG4 og til TG5.

Dette er selvfølgelig også gældende for TG3 gruppen, da vi selvfølgelig godt er klar over at med cyklusser på fire år imellem hver TLUS, så betyder dette også en tilbageregning på nuværende bæltegrad for progression de næste fire år.

Vi ønsker at vores medlemmer selv er opsøgende, og selv skal foretage dette bevidste valg for dem selv, – for de næste fire år for hver TLUS.

Men vil selvfølgelig yde dem den service til hver TLUS, at oplyse dem om eventuelle konsekvenser for deres bevidste tilvalg eller fravalg.

Vi har et erklæret mål, at alle vores medlemmer – uanset alder og køn, vil have god mulighed for, at opnå graden; 2.dan, SHODEN, Yakami Shinsei-ryu, 3.dan Sr., Bujutsu Kodosokukai karate-do.

Vi har også det erklærede mål, at nogle af vores medlemmer – uanset alder og køn, vil have god mulighed for, at opnå graden: 4.dan, JODEN Hiden Yakami Shinsei-ryu, 5.dan . Bujutsu Kodosokukai karate-do.

  • Dette er hhv. den første kompetencegrad i TG5 og den sidste kompetencegrad i TG5. I TG5 må du ikke mangle nogle kurser eller TLUS, da de ældgamle densho grader her er gældende.

I TG4 gælder følgende for Yakami Shinsei-ryu gradueringer;

  • Men til TG4, 1kyu, kan du vælge at gøre din progression usikker ved at mangle et KYU kursus.
  • Til TG4, 1.dan og 1.dan Sr., kan du vælge at gøre din progression usikker ved at mangle et DAN TLUS.

VIGTIGT, – som også skrevet står i pensumhåndbogen

  1. Shindenkan anbefaler alle medlemmer at tage KYU kurserne og DAN TLUS, når de bliver udbudt
  2. Det er ikke alle KYU kurser som bliver udbudt hvert år – nogle bliver kun udbudt hvert andet år.
  3. Alle DAN TLUS bliver kun udbudt hvert fjerde år. Derfor er det ekstra vigtigt for din progression og lederudvikling, at du tilmelder dig når en TLUS udbydes.

Hvem inviteres til DAN TLUS?
Som udgangspunkt er alle TG4 TLUS til 1.dan, Yakami Shinsei-ryu, modsvarende til minimum i enkeltsporet kampsport 2.dan, Sort bælte.

Da alle TLUS bliver udbudt hvert fjerde år, bliver der tilbageregnet efter pensumhåndbogen og den empiriske erfaring i tiden imellem hver gradueringsprogression. Dette betyder som udgangspunkt at alle fra og med 3.kyu, brunt bælte, Yakami Shinsei-ryu, eksklusivt vil blive inviteret. 4.kyu som en indstillet til graduering i halvåret, hvor TLUS afvikles, vil på deres chefinstruktørs anbefaling også blive inviteret.

Som udgangspunkt er alle TG5 TLUS til 2.dan, Yakami Shinsei-ryu, modsvarende til minimum i enkeltsporet kampsport fra 3-4.dan, Sort bælte.

Da alle TLUS bliver udbudt hvert fjerde år, bliver der tilbageregnet efter pensumhåndbogen og den empiriske erfaring i tiden imellem hver gradueringsprogression. Dette betyder som udgangspunkt at alle fra og med 1.kyu, brunt bælte, Yakami Shinsei-ryu, eksklusivt vil blive inviteret. 2.kyu som en indstillet til graduering i halvåret, hvor TLUS afvikles, vil på deres chefinstruktørs anbefaling også blive inviteret.

Denne informationsartikel er målrettet TG4 og TG5, men også TG3, og vil blive fulgt op af den formelle invitation til 2012 meget spændende og lederudviklende TLUS forløb som begynder fredag den 27.januar fra 17:00-20:00 – så glæd dig!.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login