Af Jokokan Honbu

Før sommerferiens begyndelse, takker Jokokans instruktører altid den forgangne sæson med en to-dages træningslejr, specielt tilrettelagt for instruktører. Dette skete igen i år. Det overordnede tema for 2002 lejren var “Jeg gør som jeg siger, og siger som jeg gør”.

Træningen var opbygget i to blokke, som bestod af 3 x 3 timers lektioner i Dojoen, og 3 lektioner med individuel- og gruppesamtale.

Samtalelektionernes formål var, at opsummere den forrige træningslektion i dojoen, forberedelse til den næste, og drage nytte af de andre instruktørers erfaringer, feedback og meninger. Som hjælp til disse lektioner var der udformet specifikke spørgsmål, som skulle fascilitere instruktørerne mod en større selverkendelse, som der kunne bygges varigt videre på efter lejrens ophør.

Lektionerne i dojoen var opbygget på, at deltagerne i sidste lektion var både fysisk som psykisk udtømte, og derfor var tvunget til, at stole på sig selv – uden diverse psykiske og fysiske kontrol foranstaltninger, samtidig med, at dette foregik under sikre og trygge omstændigheder og forhold.

Selve træningsindholdet var opbygges sådan, at hvis deltagerne ikke anvendte alle de værktøjer de var i besiddelse af, blev de meget kontant mindet herom. Det være sig både tekniske, fysiske og psykiske værktøjer – hele paletten.

I Jokokan træner vi både i bevæbnet som ubevæbnede teknikker, og i ubevæbnet Kumite på “afstand” (Slag og spark) og “Close combat” (Jujutsu/Kumi-uchi/Shinen-ryu). Dette blev også trænet under denne lejr.

Alle måtte erkende, at fejl eller et splitsekunds tøven eller koncentrationssvigt medførte kontant afregning.

Endnu en instruktørlejr, der efterfølgende blev afsluttet på behørligvis med alt-på-grillen af høj kvalitet med dertil hørende liftige dråber – af meget svingende kvalitet, som for en vis dels vedkommende var pre-arrangeret af de instruktører, som havde bestået deres graduering. Festen sluttede først den efterfølgende morgen.