Af Jokokan Forbund
Så kom dagen hvor Jokokan Korsør Karateskole officielt slog dørerne op for Korsørs borgere og det var dejligt at se over fyrre interesserede børn, unge og voksne var mødt op.
For at være med til at gøre dagen til noget særligt var elever og instruktører fra Jokokan Frederiksberg, Jokokan Skælskør og Jokokan Slagelse mødt talstærk op, samt ikke mindst Jokokan Europe’s Kaicho Kimu Yamana Bjarkmann Sodenke Sensei 7. dan og Jokokan Danmark’s chefinstruktør Jens Iversen Shihan 5. dan.
Shihan Martin Hansen åbnede Jokokan Korsør Karateskole med en kort introduktion af Jokokan og instruktørteamet i Korsør og overgav herefter ordret til Kimu Sensei. Kimu Sensei fortalte de fremmødte om Yakami-ryu og Soké Tonegawa Sensei og slog fast at Jokokan er for alle og vores formål er at skabe hele og glade mennesker.
Herefter udførte Jens Shihan, i sin egenskab af chefinstruktør for Jokokan Danmark, en ceremoni hvor Shihan Martin Hansen officielt blev udnævnt til Chefinstruktør for Jokokan Korsør Karateskoles med dertil hørrende certifikat og chefinstruktørstempel og Shihan-dai Per Nygaard Kristensen som vicechefinstruktør for Jokokan Korsør Karateskole.
Så var det blevet tid til aftenens andet punkt nemlig karateopvisning. Jokokan Danmark’s opvisningshold gav under stort bifald de fremmødte tilskuere et indblik i de mange facetter som Yakami-ryu Gensei Karate-do er opbygget af.
Tilsidst inviterede Shihan Martin Hansen og Shihan-dai Per Nygaard Kristensen alle fremmødte til at deltage i en gratis prøvetime. Dette blev især med glæde modtaget af samtlige børn.
Vi ønsker Jokokan Korsør Karateskole held og lykke og håber at borgerne i Korsør vil støtte Jokokan lige så godt i fremtiden, som de gjorde på åbningsaften.