Japans historie, samfundsstruktur og sociokulturelle baggrund, sammenlignet med Europa, set og oplevet igennem en Daimyo Lensfyrste families øjne i mere end 2.650+ år
Politik, magtkampe, Kuge, Genro, Shin Meiji højadel – hvordan kunne det ske?
Kuge adelsslægterne betragtes som kejserens hof embedsfolk, og har derfor en bi-rolle i Japans historie de sidste 1200 år. Før det havde de en stor rolle at spille.
Basisk set fik de efter 1185 en masse høje, men meget tomme hoftitler af kejseren; Kejserens statsminister, ministerråd, embedsmænd, statsholdere osv. Men fakta var, at titlerne reelt var helt tomme, da det var Shogunen – Kongen og alle hans Daimyo lensfyrster som havde al magten og Japans land. Groft sagt, kan det sammenlignes med at Kuge titlerne havde lige så meget magt som du spillede Matador eller Counter Strike på din computer, – det er altså ikke virkelighed.
Men denne uvirkelighed med tomme titler, intriger og manglende magt, blev belønnet som VAR det virkelighed, da Shin Meiji adelstitlerne skulle uddeles! Firkantet set havde ingen Kuge adelsslægter udrettet noget af stor betydning for Japan i mindst 650 år, og ingen Japanere havde set dem eller kejseren i 650+ år. Hvad var resultatet så i 1884?
Det blev de belønnet for! De blev hertuger, markiser og grever, og nød lynhurtige forfremmelser i adelskalenderen.
Daimyo lensfyrsterne som havde lavet alt arbejdet de sidste 650+ år, blev straffet for denne virkelighed, så de basisk set maksimalt kunne udnævnes til Markiser, – med en kattelem, hvis de tilhørte én af de ”Halv-gudommelige” slægter, så kunne de udnævnes til hertuger.
Det var Genro´s politiske logik og derfor endte det også med at ca. 50 % af alle Shin Meiji adelstitler i 1944 var blevet tildelt til ”vennerne igennem tiderne”, som aldrig nogensinde havde tilhørt Kazoku højadelen i 1869 eller før dette.
Gadebilledet ændre sig i Meiji perioden
Det var nepotisme i hidtil usete dimensioner i Japans 2650+ års historie.
Shin (ny) Meiji adelsfolkene forbigås derfor i tavshed og ingen aner rigtigt hvem de er. De holder også selv meget lav profil, da de heller ikke selv betragter sig som ”rigtige højadelsfolk”, trods fine Shin Meiji titler som Hertug, Markis, Greve, Viscount og Baron.
Det er normalt i Japan, at én Shin Meiji hertug eller Markis, har betydelig lavere status og rangklasse end en Daimyo lensfyrste med Shin Meiji titel af f.eks. Baron eller Viscount.
Dette især, hvis Daimyo Lensfyrsten oprindelig var Daimyo for Shin Meiji Hertugens familie før 1868, så var det ned i ”Seiza og hænderne i gulvet, skælven og underkastelse!”. Hvorfor? Fordi der er meget stor forskel på at have en lang familiehistorie, som har bidraget til Japans historie, i forhold til det modsatte.
Det ved godt de ny Shin Meiji adelsbetitlede. Der er trods alt forskel på 16 år, 63 år, 500 år, 800 år, 1200 år eller op til 2600+ års historie. Det er uanset hvor det er i verden.
Dertil var Meiji ”oplysningstiden” (1868-1912) reelt et demokratisk tilbageskridt på mange områder, da man omfavnede den viktorianske periode og famlede sig frem.
Den var kvindefjendsk og nedladende og fratog kvinder ”stemmeretten”, og de frie valg fra 1890-1920 udgjorde reelt imellem 1-6 % af den japanske befolkning som stemmeberettiget efter årsindtjening, hvoraf op til 25 % var forhenværende Shizoku – samuraiklassen.
Sådan var det nu også i mange europæiske og vestlige lande, men den nye magtelite i ”Meiji kejserens navn” forfordelte sig selv og styrede Japan igennem kejserens ministerråd Genro på 9 medlemmer.
Det var 4 fra Choshu lensfyrste domænet fra den sydligste provins på Honshu, 4 fra Satsuma lensfyrste domænet på Kyushu og Kejser Meiji’s barndomsven fra Kuge, hofadel.
Ingen havde politisk erfaring eller ledelsesmæssig erfaring over ”lokal kontorchef”, og nu styrede de reelt Japan og døbte sig selv; ”Japans Founding Fathers”.
Kejser Meiji møder Frankrig i 1884
