Af Jokokan Honbu
Den 12. april og 29. Maj, 2003 blev Yakami-ryu Hsingi kursus 1 afholdt. Kurset er det første af i alt 5 pensumlagte Yakami-ryu Hsingi kurser. Dette trænings- og indsigtskursus er et af i alt 40 “inspirations- og forståelseskurser” i andre bevæbnede og ubevæbnede kampkunstsystemer fra både Kina og Japan, som står i Yakami-ryu’s pensum.
I Jokokan lægger vi vægt på, at have indsigt og viden om andre systemer for bedre at forstå, respektere og lærer af andre systemers kunnen og essens. Dermed vil Jokokanere i længden forøge kunnen, indsigt og kompetence indenfor Yakami-ryu,- og i os selv.
Yakami-ryu Hsingi kommer fra den meget respekterede og berømte kinesiske Chuan Fa Stormester, Shakua Sei også kaldet Sunwindshine, som Soke Sensei trænede med igennem en årrække i begyndelsen af firserne. Shakua Sei Sensei
(1903-1995) er meget respekteret og kendt i både Kina og Japan. Han var én af de kinesiske kampkunstmestre, som var udsendt af den kinesiske regering under et kulturudvekslingsarrangement Japan og Kina imellem.
Som led i den kommende Soke Sensei Tonegawa lejr 1-6. Juli, 2003 i Danmark, blev Yakami-ryu Hsingi kursus 1 lanceret for optimalt udbytte under SST-03 lejren. Kurset blev åbnet fra 6.kyu og opdelt i 2 delkurser af hver 3-4 timers varighed. Det var en samlet service- og udbyttepakke. Normalt er kurset ét kursus, men pga. SST-03 udvides kursuset over i to delkurser. Dette gav plads og mulighed til fordybelse, spørgsmål, og bedre træning af teknikkerne og forståelse af tankegangen bag.
Efterfølgende Yakami-ryu Hsingi 1 kurser bliver “fast track inspirationskurser”, hvor deltagerne presses til det yderste for at opfylde gradueringspensummet. Man kan sammenligne det med valget imellem “Matematik på B-niveau eller matematik på A plus niveau i gymnasiet”. Matematik er matematik, indholdet er grundliggende det samme, men på forskellig indsigts- og indlæringsniveau”
SST-special edition kurset var derfor et sammenhængene kursus. I stedet for én hel dags træning 2 x 3 timer, skulle alle deltagere hjem i lokalskolerne og øve efter første del af kurset, så de blev bedre rustet til anden del af kurset, og dette gjorde langt de fleste så. Stemningen og koncentrationen var i top.