Artikel 1 af 4
Den opmærksomme læser som har læst artiklen “New age, Budo og forandringsprocesser” fandt, at menneskers ydre referencepunkter blev beskrevet og klarlagt, men menneskers indre referencepunkter kun mindre åbent blev fremlagt og beskrevet. Dette er der selvfølgelig en grund til, som denne efterfølgende artikel vil berøre og filosofere omkring.
Jeg tillader mig at trække på den foregående artikels beskrivelse af, hvad referencepunkter kan være:
“Referencepunkter er noget af det vigtigste i et menneskes liv, levned og opvækst. De ydre Referencepunkter kan skabe en indre vækst eller det modsatte. De har en stor og varig indflydelse på det enkelte menneske. Indgangen til indflydelse fra referencepunkter er en grundlæggende tillid. Bliver denne tillid brudt, skaber dette negativt et sår, men positivt – en erfaring og lærdom i livet. Tillid er noget der opbygges i forskellige dybder. Jo større tillid, jo større indflydelse. Jo mindre tillid, jo mindre indflydelse. Indflydelse kan også påtvinges igennem magtanvendelse. Dette er negative referencepunkter.
Du har nok allerede gættet hvad et referencepunkt kan være. Det kan være forældre, søskende, bedsteforældre, skolelærere, nære venner, sportstræneren, religionsforkyndere, Yogier, mentorer, chefen, kollegaer, diktatoren etc.
Hvert menneske “skræddersyr” selvfølgelig deres “samling” af referencepunkter igennem livet efter livscyklus, personlighed og behov.
I Jokokan organisationen, i hver lokale Jokokan skole med frivillige medlemmer, er hovedreferencepunktet; den demokratiske valgte forbunds- og foreningsledelse, og chefinstruktøren med skolens andre instruktører som vigtige referencepunkter”
Kina kaldte sig engang for “Riget i midten”. Europæiske videnskabsfolk, lærde og religionsforkyndere fastsatte i middelalderen, at jorden var flad som en pandekage med Europa som centret i denne pandekage. Mange andre lande og folkeslag over hele vor jord, har på et eller andet tidspunkt i deres historie haft lignende tilfælde af misforståelser, som de to foregående beskrevne. I dag kan vi grine af dem, men dengang kunne det koste dig livet at anfægte disse dikterede “fakta” med et smil. Dengang som for nogen stadig, var det dødsens alvor.
Vi kan grine af det i dag, fordi vi ved bedre. Men hvorfor ved vi bedre?. Fordi alle mennesker besidder en nysgerrighed for det ukendte og for at afprøve om det kendte nu også er sandt. Hele historien har bevist, at nogle få mennesker igennem deres nysgerrighed for det ukendte, kan ændre historiens gang og ændre mennesker opfattelse af det bestående, alene igennem opdagelser,, tanker, ord og handlinger. “Vi har så meget, at takke så få for”…
Men dengang – der kunne det koste dig livet at være anderledes tænkende end den af magthaverne fastsatte norm for lov, tænkning og kommunikation. Brød du disse meget faste rammer, blev du enten dømt til døden, brændt på bålet eller landsforvist, hvis du var en mand eller kvinde af en vis byrd eller indflydelse. Men var det ikke for disse mænd eller kvinder som med deres medfødte nysgerrighed vakt, var samfunds normernes rammer for fremskridt og udvikling i love, tænkning og kommunikation ikke sket.
De igangsatte samfundsmæssige forandringsprocesser igennem igangsættelsen og udbredelsen af forandringsprocesser i det enkelte menneske – ved at bryde samfunds undertrykkende og begrænsende rammer for tænkning, frihed og de sande sammenhænge i virkelighedens verden. Det var oftest uskadeligt, indtil handlekraftige og ambitiøse magtpersoner omsatte tanke til handling, igennem magtanvendelse og revolutioner af mindre eller mere fredelig eller krigerisk art på mange forskellige områder, og ofte med mere eller mindre lødige argumenter og interesser bag.
Artikel 2 af 4
Vi ved jo alle, at vores historie er fyldt med krige, nederdrægtigheder og misbrug af højt respekterede idealer og navne. Vi ved jo også i dag, at den moderne historie og nutiden til stadighed giver smagsprøver på, at persona non grata for diktaturer og enevælder er,” de intellektuelle” som kan udgøre et skæbnesvangert trusselsbillede for disse, hvis de forbudte tanker omsættes til egentlig handling igennem opildnelse og samling af masserne til revolution, modangreb eller fredelig magtovertagelse.
Dette bærer historien rig vidnesbyrd om. Vi så det med liberalismens indtog efter Napoleonskrigene, omvæltningerne i Europa i midten af 18-tallet, de omkostningsfulde russiske og kinesiske revolutioner, og de blodige krige i Afrika, Balkan og Arabien.
Nogle af Jer vil måske påstå, at historien også rummer tidspunkter og filosofer som ikke blev landsforvist, brændt eller dræbt af magthavere, hvis vej og interesser de krydsede én gang for meget. Hvad med den romantiske oplysningstid i 1700- og 1800-tallet?, hvor Locke, Voltaire, Montesquieu, Rousseau og Pestalozzi satte varige samfundsmæssige forandringsprocesser i gang med deres folkeoplysende værker om religions tolerance, trykkefrihed, beskyttelse af borgernes rettigheder og ikke mindst selvstændig tænken og tolerance mennesker og stater imellem.
Den amerikanske frihedskrig, den franske revolution og oplyst enevælde kan jo helt eller delvist tilskrives oplysningstiden og disse filosofiers daværende “grænseoverskridende” tanker.
Ja, det er rigtigt. De blev ikke dræbt, men blev oftest hædret og æret af deres landsmænd og kongehus. Men hvorfor blev de ikke dette?. Svar: Fordi de i højere grad tjente det regerende kongehus og dennes regerings interesser. De undergravede kirkens magt og dens indflydelsesrige mænd overfor masserne, men satte aldrig spørgsmål ved Gud som skaberen og ideen om oplyst enevælde som styreform, idet samfundsreformerne skulle komme fra statens leder, ikke ved revolution eller folkestyre.
Der var altså i høj grad en overensstemmelse imellem filosofer, strømninger i samfundet og magthavere – de havde fælles interesser et langt stykke hen af vejen. Det er nærliggende at overveje om, dette egentlig er så meget til forskel fra i dag, hvis vi tænker i moderne termer og baner? Folkeskole, gymnasium, universitet? På arbejdspladserne? I fritiden og interaktionen imellem mennesker?. Men hvad er forskellen så – den afgørende lærdom?
Artikel 3 af 4
De ydre referencepunkter skulle altså bibevares, og al samfundsmæssig forandring skulle foregå indenfor de stadig bredere rammer, som kom af de voksende krav fra befolkningen, der til stadighed blev mere og mere oplyst af det friere og mere effektive informations- og kommunikationsstrømme. Tanken har nok allerede strejfet mange nu; før skulle mennesker kæmpe for information og kommunikation, nu er der en sand overflod af den.
I dag kan al den frie information og kommunikation skabe forvirring og manglende overblik. Vi har i dag fået det, som mennesker i århundreder har kæmpet for.
Erhvervsledere, politikere og andre notabiliteter siger, at det er blevet sværere at tage beslutninger og dermed også tage et ansvar for især forkerte beslutninger. Mange mennesker siger ligeså, og at livet er derfor blevet så kompliceret af det manglende overblik og voksende krav.
Det massive og kønsløse Informations- og kommunikationsflow er i dag blevet til én af de væsentligste nye ydre referencepunkter det moderne menneske har fået.
Men problemet er, at denne massive overflod af ydre referencepunkter er med til at skabe forvirring og manglende overblik for nutidens mennesker. Folk bliver rodløse og ulykkelige.
Derfor vælger de fleste at flyde med strømmen, beskytte sit sårbare indre og interesser for, “at købe sig tid, så man kan finde løsningen på alle ens problemer, når der er bedre tid og ro”. Den ene dag tager den anden, og selvom mennesket virkelig er accepteret og respekteret af de ydre referencepunkter som en større eller mindre succes, så bliver flere og flere mennesker rigtige ulykkelige og søgende. Når disse mennesker opbygger deres ydre skjold og beskyttelse af deres indre sårbare og søgende indre igennem det ydre “keeping up the appearance”, kommer uværligt én dag de selvbebrejdende spørgsmål; “Jamen du har jo alt! Hvorfor er du bare så ulykkelig… du er et utaknemmelig skarn!”.
Sammen med det manglende overblik, bliver evnen til at prioritere tilsvarende dårligere, og dermed også følelsen af kontrol og styring af ens eget liv. Det kan så medføre, at mennesker bliver mere og mere bange for at gå glip af noget eller miste noget man senere vil fortryde, “når man får overblikket og kontrollen tilbage igen”. Folk har nok i sig selv, og kan permanent eller i perioder bliver syge, fysisk, emotionelt eller mentalt af sådanne tilstande. Det er ikke sundt.
Hvorfor forholder det sig sådant, når vi alle kan nikke genkendende til dette!..
Svaret kan være fordi, de indre referencepunkter ikke harmonere med de ydre referencepunkter. Der er en mismatch, og de kan gå begge veje.
Aha! Siger nogen så, jeg troede du var på vej hen over marken væk fra dit fokus, men nu kan jeg godt begynde at se sammenhængen til den første artikel ” Nutidens forhistorie, indflydelse og tanker om Kampsport og kampkunst ” for med den stigende kompleksitet, telekommunikation, transportveje i denne stadig mindre verden, jo flere og flere tilbud opstod der i kølvandet på disse nye rodløse behov, som kunne tilbyde et ulykkeligt menneske igen, at slå rod og finde den indre ro igen. Ringen er nu blevet sluttet.
Artikel 4 af 4
For at citere fra den forrige artikel:
“Flower power udviklede sig til new age, og antallet af bøger, TV og film eksploderede om emner som selvrealisering til at finde sit guddommelige selv. Det ustrukturerede blev sat i system, da behovet og efterspørgslen viste sig stadig voksende.
Hvad begyndte som en ustrukturerede bevægelser og enklaver rundt omkring på vores klode, udvikledes til en multimilliard industri, hvor produktet i bund og grund var en savnet “sådan-gør-du – trin-for-trin” metodelære af et uddrag af de vigtigste kernebudskaber fra de gamle og veletablerede religioner og lærere.”
Du har nu også gættet, hvad jeg mener med indre referencepunkter; det er den uforklarlige indre skabende, fantasifulde og yderste levende sjælestemme i dit indre, som går udover den normale strukturerede logiske, trænede og formede tænkeevne, og som til stadighed provokere og flytter dine grænser, de normalt accepterede normer og better practices i dit indre som ydre liv, i dine medmenneskers og samfundet i livet.
De indre referencepunkter er brikkerne i dit indre puslespil, møjsommelig opsamlet igennem livserfaringer og visdom.
Èn dag er puslespillet færdigt, og et krystalklart billede fremstår; billedet af dit sande jeg… du har lært dig selv at kende. Samspillet imellem dine indre “uforklarlige” referencepunkter og dine valgte ydre referencepunkter er med til at forme liv, levned og udvikling om; at finde dig selv og din indre som ydre lykke. Den ro, indre stilhed, rodfæstethed, det holistiske overblik og dybe indre erkendelseslykke, som går udover de gængse vedtagne grænser og normer. Den ubeskrivelige tilstand.
Denne forklaring har netop også beskrevet forskellen og ligheden imellem kampsport og kampkunst, – og den slutter aldrig.
Den sidste artikel af artikelserien på tre af “New age, Budo og forandringsprocesser” afsluttedes med “Individets forhistorie, indflydelse og tanker om Kampsport og kampkunst”
