Af Niels Seier Schnedler-Sørensen, 3. Kyu, Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do, 2. Kyu., Bujutsu Kodosokukai Jikitai Karate-do, 2. Kyu., Bujutsu Kodosokukai sports Karate-do.
Der er plads til alle-og du kan, hvis du vil
OK rejsemetaforen er ret så skamredet, men for mig har vejen frem til 3. Kyu brunt bælte været noget af en rejse.
Nu skal jeg ikke nedgøre mig selv, men det er nok ingen hemmelighed, at jeg ikke er noget stort talent til karate, og som regel er den sidste til at lære detaljerne i både Kihon, Kihon Kumite og Kataer. Men her har jeg haft glæde af stor tålmodighed og engagement fra Jens Hanshi-dai og de øvrige instruktører. Og tak for det. At jeg kan nå til brunt bælte, er vist bekræftelsen på, at det med -plads til alle-og du kan, hvis du vil- også bliver ført ud i livet, og ikke kun er ord på papir (eller en skærm). Værdier og læringsprincipper kan se flotte ud på papir, men de har kun værdi, hvis de bliver gennemført i dagligdagen, og det bliver de i Shindenkan.
Nå men så åbnede gradueringsvinduet, og vi skulle starte en lørdag med de fysiske test og gennemførelsestest. Men i stedet valgte Kimu-Sensei, at vi straks gik til KataFIT-/SKK-testen og Ryuha testen. Det skulle efter planen ellers først ske den følgende søndag. Hvad angår KataFIT har jeg haft lidt svært ved teknikken i LowerCrosHIT delen, og jeg har fortsat lidt svært ved at komme langt nok ned i eji-dachi, navnlig til højre. Det fik jeg også lige en påtale for fra Kimu-Sensei. Og det var helt fint. I Shindenkan er der krav, der skal opfyldes, og det er ens for alle. Det er jeg faktisk stor tilhænger af. Det er lige vilkår for alle. Jeg vil ikke have en grad, jeg ikke har fortjent.
Ryuha-testen, den praktiske og tekniske pensum test: Tja den var hård og svær, og desværre gik den ikke supergodt for mig. Der var Kihon-kombinationer, der var rigtig svære. Jeg gjorde virkeligt mit bedste og kunne ikke have gjort det bedre. Herefter var der en seance med lidt Ryugi, og så fortalte Kimu-Sensei, at vi for konditionstestens vedkommende ville blive bedømt ud fra de løbende konditest vi har gennemført i Fitness World/PureGym. Konditesten går ud på, man skal ligge i områderne højt til meget højt for sin aldersklasse. Her havde jeg konstant opfyldt kravet og var så bestået her. Min kondi holder jeg løbende ved lige året rundt, med løbeture og lidt spinning. Her har jeg stor respekt for de krav, de yngre skal opfylde. For en 64- årig som mig føles kravet ikke så hårdt, og et kondital på 39 er jeg egentlig ganske glad for. Seancen sluttede så af med, at Kimu-Sensei meddelte, at vi alle havde bestået dagens tests. Det var en stor glæde og stor lettelse, da jeg oveni mit eget hoved ikke var helt sikker på, at jeg havde fortjent at bestå. Så stor tak til Kimu-Sensei herfor.
Så den 15. juni oprandt dagen med sommerstævnet. Jeg havde den store glæde at have min familie med på tilskuerpladsen. Dagen startede med OBC-kvalifikationen, hvor jeg var med til task-Fighting 1 og 2 og til Kenjutsu 1 og Kotachi 2. Herefter var jeg til træningen, hvor opgaven var at lave Bunkai efter en af de højtrangerende kataer, jeg har desværre glemt hvilken, der gjorde jeg sammen med Steffen og det var særdeles fornøjeligt. I øvrigt godt at have dig tilbage Steffen! Så var der Kata udskilningsløb, hvor jeg desværre kom til at fjumre i en sekvens. Ikke så heldigt. Men det hjalp, da jeg efterfølgende var en af dem, der havde klaret OBC-stopprøven.
Så kom vi til dagens højdepunkt: Staminatesten for Kjeld Renshi, Pia Shidoin, William og undertegnede. Der var lavet afspærring, udenom, hvor det skulle foregå. Det var rigtig fint. Det er superfint at have de andre Shindenkanere og tilskuere til at heppe. Men helt fint de ikke kom for tæt på. Shisho Michael skulle holde puden for mig. Det jeg især var optaget af, var at psyke mig selv til at huske at få trukket vejret. Jeg havde tiltro til, at min kondition var god nok, men jeg frygtede, at jeg ville glemme at få trukket vejret, og gå død på det. Men jeg fik aftalt med Shisho Michael, at han skulle huske mig på det om vejrtrækningen. Første runde med slag gik ganske fint, men jeg kunne mærke, at allerede her kom pulsen godt op. God hjælp fra Shisho Michael til at variere hvilke slagserier, der var gode at anvende for at undgå at bruge for mange kræfter.
Så kom den sidste runde med både spark og slag. Den kunne jeg godt mærke trak tænder ud, og jeg kunne mærke, at nu var der trukket meget energi ud. og nu var det viljen, det handlede om og selvfølgelig få trukket vejret helt ned i maven, hvad Shisho Michael var god til at få mig mindet om. Det lykkedes heldigvis og så mærkede jeg Kimu-Senseis hånd på skulderen og besked om at stoppe. Efter et knus af min elskede kone kunne jeg stille mig op og heppe på de tre øvrige, der var oppe til test, og som skulle gennemgå pinslerne noget længere end mig. Det stoppede heldigvis også for dem, og min største respekt til Kjeld Renshi, Pia Shidoin og William.
Så var vi kommet til sommerstævnets afsluttende line-up, og så blev jeg af Kimu-Sensei bedt om at gå et skridt frem og fik meddelt, at jeg havde bestået, den besked fik de tre øvrige BB/SB graduanter heldigvis også. Herefter var det op på podiet, hvor Kimu-Sensei officielt meddelte, vi var gradueret.
Glad og stolt var jeg og stor tak til de mange, som lykønskede og krammede mig. Jeg har altid følt mig velkommen i Shindenkan, så jeg fik endnu engang bekræftet, at der er plads til alle, og du kan, hvis du vil-også hvor det mere er vedholdenhed og stædighed end talent, der driver værket.
