Netop gradueret 1.kyu i Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do (YSTK) Jaaaaah.
Til sommerstævnet er jeg netop gradueret 1.kyu i Yakami Shinsei-ryu Taijutsu & Karate-do (YSTK) efter at have bestået flere stopprøver til graden. Jaaaaah.
Stævnet slutter med stamina pude-testen, 2 minutter slag, 2 minutter spark og et ukendt antal minutter med begge. Fuld gas, for ellers bliver det bare hårdere, da Kimu Sensei så forlænger tiden for alle. Ingen tvivl om at det er hårdt, men de opmuntrende tilråb og god energi fra alle stævnedeltagerne, samt pude-makkerens hjælp og støtte, hjælper mig igennem. Og når jeg først er kommet så langt, så giver jeg selvfølgelig ikke op selv om armene er lamme, benene tunge og lungerne tomme, for det er jo den sidste stopprøve i rækken. At trække vejret er helt essentielt i denne test, og de fleste når et punkt med blå læber fordi der ikke er ilt nok i blodet. Så det er godt, at jeg specifikt har trænet vejrtrækning i år.
Også OBC KM stopprøven er en del af sommerstævnet, og det tidspunkt hvor der testes for fastholdelse og progression indenfor de flersporede kompetencer. I år var prøven udvidet, så der blev testet både i Task Fighting og alle våbenkurserne til og med 1.kyu. Med mere end 20 kompetence kurser i bagagen er der meget at træne på. Heldigvis, for hvert kursus giver ny viden og forståelse i det samlede billede. Selv fortrækker jeg våben-kompetencerne, men Shakuasei er også en af favoritterne.
Men hvordan er processen og forberedelsen til stopprøverne som gennemføres før selve stævnet egentligt? Jo, for mig har de fysiske prøver, som gennemføres ca. 1 måned før stævnet, igen i år været den store udfordring, og der hvor jeg har måttet gøre en ekstra indsats for at lykkedes. Både fysisk og mentalt.
I ordet stopprøver ligger at det er prøver der skal bestås for at gå videre i gradueringsprocessen, og fokus på de 2 fysiske tests (1. Konditest/KataFIT 5S og 2. SKK/KataFIT 12S) som skal bestås først, bliver derfor første nødvendighed.
Jeg har altid haft (og vil nok altid have) svært ved at tage armbøjninger, især de langsomme Shindenkan armbøjninger. Og jo højere KataFIT tallet er, jo sværere, for så er det ikke ’kun’ en fysisk udfordring, men også en mental. Når det bliver fysisk hårdt, har jeg en tendens til at give mentalt op. At tænke ’det her kan jeg ikke’ og ’puha, det er alt for hårdt’, og så er det måske ikke så underligt, at jeg rent fysisk ikke kan. Tankerne blokerer mit åndedræt, så jeg ikke kan harmonisere vejrtrækning og bevægelse, hvilket er et ’must’ i KataFIT. Et trin på træningsvejen er derfor at være konstant, og at presse mig selv, også selvom det er hårdt. At tro på at det kan lykkes, for så kommer resultaterne på et tidspunkt. Og i processen, at ’spise elefanten’ en bid ad gangen. Altså, hvis KataFIT 12S er en elefant, så kommer jeg igennem de 36 langsomme Shindenkan armbøjninger, ved at tænke på blot 1 armbøjning ad gangen. Så kan jeg faktisk godt få elefanten ned.
Til konditionstesten havde jeg denne gang valgt at tage cyklen, hvor jeg til 2.kyu graduering løb. Jeg keder mig dog når jeg skal løbe på løbebånd, og så spiller det mentale igen ind og motivationen falder. Så valget faldt på cyklen, hvor jeg har trænet dels ved at deltage i spinning timer i Fitness center, og dels ved at bruge motionscykel hjemme foran fjernsynet. På den måde kan træningen lettere gøres sjov, føles mindre hård og passes ind i øvrige rutiner.
I år har vi heldigvis også været mange fra samme lokalskole som har forberedt os sammen til stopprøverne. Vi har derfor kunnet inspirere, opmuntre og støtte hinanden løbende i processen, hvilket klart er en stor hjælp og som samtidig giver et godt sammenhold. Forberedelsestiden til de fysiske tests er 6-12 måneder, og hen over tid, hvor det i perioder godt kan blive svært at holde motivationen oppe, så er netop det at være flere der træner mod samme mål en stor støtte.
De fysiske tests er nok de første forhindringer, men ikke de vigtigste i en graduering. Efter de fysiske tests følger Ruygi (teori) tests både skriftlig og mundtlig. Og dem er det mindst lige så vigtigt at forberede sig på. Jeg har været så heldig at have en fantastisk træningsmakker, Mads, som med ildhu, altid godt humør og god energi, har taget initiativ til at mødes ugentligt igennem længere tid, for at øve teori sammen. Det er efterhånden 3. år at vi træner ryugi sammen, men første gang at vi begge går til graduering og træner på lige fod. Vi har øvet hinanden i paratsvar fra pensumhåndbogen, talt generelt om organisationen, vendt alt der var spørgsmål til og kigget på billeder på hjemmesiden, som dokumenterer vores individuelle og fælles vej i Shindenkan igennem de sidste mindst 10 år. Det har givet utroligt meget god energi og fællesskabsånd, som jeg er taknemmelig for. Og ikke mindst, så har vi begge bestået Ryugi testene med et flot resultat. Så det kan kun anbefales at finde sig en træningsmakker.
Undervisningen i det tekniske pensum (Ryuha), karate og kursus kompetencer, foregår over året lokalt og udvikles nationalt igennem de årlige OBC kurser samt BB/SB- og NKT træning. Som bekendt er det på allerhøjeste niveau, og det er bare superfedt hele tiden at få udbygget sin forståelse, se sammenhænge og få nye detaljer som forbedrer ens teknik – super fedt. Og det er selvfølgelig en kernekompetence, og en af de vigtigste stopprøver i gradueringen. Ruyha delen trænes hele året, men kan gives ekstra fokus efter de fysiske stopprøver er bestået, hvor jeg derfor har været med til flere træninger i de andre lokalskoler, og på den måde øget træningsindsatsen op til selve stopprøven.
Lokalskolen er selvfølgelig en af de vigtigste elementer i ens træning for udover gennemgang af hele det tekniske pensum til graden, så er det netop også her der er mulighed for individuel korrektion af udførsel, så vi hele tiden bliver bedre. Med mega-god undervisning, så er min fremmøde procent derfor også tæt på 100 %.
I forhold til Ryuha træning er det selvfølgelig ikke nok bare at modtage undervisning for at blive bedre. Der er også behov for at øve sig imellem træningerne, og at korrigere for individuelle rettelser. Nationalt er ’Træk vejret’ en af de rettelser jeg har fået flest gange. Her er den så igen, den mentale blokering af åndedrættet, som ikke gør noget godt for mig og som jeg derfor igen og igen bliver gjort bevidst om. For når jeg holder vejret, så blokerer jeg energiflowet i kroppen. Alting går i stå. Så det er noget jeg har arbejdet med, og konstant prøver at have fokus på. Både MBH, KataFIT og SKK er virkeligt gode værktøjer i processen, men også TaiChi og generelt træning i langsomt tempo. Og bare fokus på det, også i dagligdagen. Og heldigvis er der fremskridt.
Ryuha testen kom ikke til at foregå som forventet. På testdagen blev prøven annonceret som allerede bestået under en tidligere BB/SB træning, hvor vi virkeligt var blevet kørt rundt i pensum. Ingen af deltagerne vidste at vi reelt var til stopprøvetest. Sådan kan det så også foregå, så man skal altid være parat i en gradueringsproces og gøre sit bedste.
Jeg har heldigvis masser af forbedringspotentiale, som jeg glæder mig til at arbejde videre med frem mod næste graduering. Jeg har ikke et specifikt mål, men nyder generelt konstant at blive bedre, og gradueringen er en del heraf.
Adskillige stopprøver som alle skal beståes for at nå næste grad er umiddelbart en stor mundfuld, men når beståelse af hver stopprøve giver en skøn følelse af at have kæmpet for og overvundet en forhindring (sig selv), så er det jo en god ting. Og det kan man godt blive lidt afhængig af, så min ambition bliver at fortsætte rejsen med nye udfordringer, og overvinde mig selv på vejen mod det næste bælte. For i Shindenkan kræves ikke bare at man lærer en ny kata til en graduering, men at man udvikler sig selv som menneske. Og hvem ønsker ikke det.
