Om min rejse i denne sæson imod sommer stævnet 2023 og alle de små trin det har betydet for mig
Min rejse er for mig en lidt mærkelig ting at skrive om, men hvis jeg i virkeligheden skal gøre det, mener jeg at jeg bør tale om alle de små tin der er sket igennem hele året, fordi uden at tale om de små ting kan jeg ikke fortælle om de store ting – som har betydet så meget for mig.
Jeg har derfor valgt at opdele min artikel i alle de små dele der har haft meget stor betydning for mig igennem hele sæsonen.
Vedholdenhed
Vedholdenhed – ja det kan blive defineret på mange måder, som f.eks. at jeg ikke missede en eneste træning i hele sæsonen eller som i det faktum at jeg hele tiden har haft en ambition om at blive bedre og at opnå et højere kompetenceniveau. Eller som i min beslutning om at gøre en forskel for de andre mennesker efter Shindenkans værdisæt som jo blandt andet siger tag ansvar for dig selv og andre.
Struktur / en plan / et mål
Det er meget vigtigt med en struktur, en plan og et mål, og efter min graduerings proces, fra 4. kyu til 3. kyu fik jeg en anden forståelse og respekt for hvordan optræningen til gradueringen er og hvad der kræves.
Derfor vidste jeg med det samme at jeg ikke skulle være den – der var bagud. Så det var et helt specifikt mål for mig, da jeg gik efter 2. Kyu, at jeg vidste præcist hvad kravene var og hvordan jeg skulle nå dem også med hjælp fra andre.
Hårdt arbejde / presse fysiske grænser
Sammenhold / samarbejde
Igennem sæsonen har sammenholdet været noget helt særligt, og mine brunbælte kammerater har alle været motiverede og vi har støttet hinanden på en super god måde ganske op til gradueringsprocessen, og det var enormt værdifuldt for mig, at alle der var indstillet til graduering denne gang kom fra den samme klub. Så vi kunne hjælpe hinanden og tale om alt det vi skulle gennemgå sammen, det er jeg ret taknemmelig for.
Tro på mig selv / viljen i mig selv som den person jeg er blevet - fra den jeg var
Min rejse kan man også stille op i to lidt større sektioner som også dækker perioden fra jeg startede, til jeg tog på efterskole, og fra at jeg kom tilbage fra efterskole. Før jeg tog på efterskole, havde jeg ikke fundet min plads og havde trænet uden det store formål. Men efter jeg kom tilbage fra efterskolen, fandt jeg på en god måde min plads og et helt andet sammenhold og samvær med de andre fra klubben som gjorde det er muligt for mig at tro så meget mere på mig selv, især som den person jeg var i gang med at udvikle mig til gerne at ville være.
Venlighed / åbenhed
Her ville jeg tale om det at være med til at undervise, fordi for mig, er det at være med til at undervise blevet en del af den jeg er – det er blevet så meget en del af mig så jeg slet ikke kan forstille mig ikke at gøre det.
Men med det at undervise noget mere, følger flere bekendtskaber, mere energi, og en bedre forståelse af andre mennesker som ikke er det samme sted som jeg er, men som alligevel har modet og lysten til at begynde på en fantastisk rejse sammen med mig.
Det er også ensbetydende med at alle der kommer selvfølgelig fortjener at blive taget lige så godt imod som jeg selv er blevet – for det fortjener alle andre uanset hvem de er. Og det er et ansvar som også ligger hos mig som hjælpetræner.
Men også det helt generelt at være venlig over for andre personer og for mine medmennesker. Hjælpe hvis jeg kan, svare på de spørgsmål der måtte være, hjælpe til med at læse til en test, eller bare være der hvis der er nogen der har brug for en snak.
Rollemodel / være sit bedste jeg og være villig til at gå foran og vise noget af vejen
Som hjælpeinstruktør betyder det at være underviser at man altid skal være en rollemodel over for de andre, og det er noget jeg sætter stor dyd i. Men jeg prøver også at være det over for dem som jeg træner sammen med, det er noget jeg kontinuerligt prøver på fordi jeg vil gerne være en rollemodel.
Indlæringskurve / udvikling
Den måde og struktur der er blevet kørt på SB-BB (Sort & Brunbælte Honbu træning) har virkelig rykket grænser og har gjort at mange af de ting vi troede vi kunne – det kunne vi slet ikke fordi vores mindset skulle være på helt en anden måde. Det har været godt men det har også betydet at vi (jeg) skulle grave dybere, at gå længere. Det har også betydet at den grænse man troede man havde – lå længere ude.
Men det har også betydet at jeg har skullet være mere fokuseret på de rettelser der kom, for i sidste ende var det det, der gjorde forskellen til stævnet og i gradueringsprocessen.
Ikke at fylde så meget / ikke have en trang til at være midt center eller midt fokus for alt
Jeg har i mange år haft svært ved helt at finde min egen plads både når jeg var til træning og når jeg ikke var det. Derfor var jeg helt ude over det hele og famlede i blinde for at finde min plads.
Men jeg fandt min plads efter mit efterskoleophold og kom tilbage som et mere voksent, modent og et mere helt menneske. Det er jeg ret stolt af.
Balance / der er også grænser / træning og arbejde
En af de ting jeg også har måttet lære i denne her sæson er at der er valg og fravalg og i den måde som jeg nu engang vokser i livet – det er en balancegang.
Fordi hvis jeg valgte arbejde til i stedet for at træne, som f.eks. i Måløv idrætsforening hvor jeg har haft arbejde i denne sæson eller tilvalgte træning udenfor karatetræning havde det stor indflydelse på mig og min indsats.
Hvis jeg virkelig ville bestå min 2. Kyu var jeg var nødt til at finde en balance og det gjorde jeg og det gav lige præcis plads til de ting jeg gerne vil have med – men ikke andet.
