NB: Billederne er ikke fra selve stævnet men kun fra gradueringssessionen – men nyd de livsbekræftende billeder taget af David 🙂
Min oplevelse af Shindenkan siden midten af 1990’erne - Og hvor ender det så?
Spørger du mig, så ender det ikke 🙂 , men lige nu er det nået til forårs stævnet 2023, som uden sammenligning har været det mest positive stævne i lang tid.
Og hvad skete der så på forårsstævnet?
Der var en masse glade Shindenkanere, der var mødt frem for at træne og nyde fællesskabet, sammen med alle de andre Shindenkanere. En hel del havde trænet op til graduering, og så frem til det med spænding.
Det var et fantastisk træningsstævne, hvor glæden og samværet var det vigtigste af det hele, hvor alle deltagere, store som små, unge som ældre, kunne vise det allerbedste de havde lært.
Sommer- og X-Mas stævnerne har fundet deres faste udseende, men Forårsstævnet havde endnu ikke fundet sin endelige form, men skulle afpudses og afprøves denne gang, på vej mod den optimale form.
Kimu Sensei havde udtænkt en ny form, der egentlig er en gammel form, idet vi vender tilbage til vores rødder på forårsstævnet. Det foregik ved at Kimu Sensei havde planlagt træningsstævnets tema, som så blev introduceret og demonstreret af Jens Hanshi-dai, og udført af alle deltager opdelt i bæltegrupper.
Derudfra gik Kimu Sensei så ind og inkuberede! Eller sagt med andre ord, Kimu Sensei demonstrerede og fremhævede detaljer og finesser ved teknikkerne, men også trak de store linjer op.
Budskabet var – hvis du forstår hvad du laver, og har en mening og et mål med hvad du laver, så lærer du meget hurtigere, og bliver meget hurtigere dygtig.
Selvfølgelig kan du bare kopiere hvad instruktørerne og træningskammeraterne gør. Det er bare MEGET mere effektivt, når du involverer dig selv, tør tage ansvar for dig selv og byde ind med din mening og holdning. På den måde kan du bruge hele dig selv, fremfor kun det du allerede kan. Du kan se den røde tråd og prøve at følge den så godt du kan. Du kan træde ud af skyggen, vise dig selv, blive anerkendt, og få selvtillid. Når du så udfører teknikkerne med selvtillid, giver det meget bedre resultater end når du ikke tror på dig selv, og de gode resultater, og det mod du har udvist ved at vove at vise dig selv trods muligheden for at fejle, giver en glæde og stolthed over dig selv, og det giver bedre selvværd.
Alt det kommunikerede Kimu Sensei, som kun han kan gøre det, mens han fortalte om livsglæde og hvor fantastiske alle er, inklusiv vores allesammens JokoKidz, der kvitterede ved at vise mod og selvtillid og besvare de spørgsmål der blev stillet, og da de oplevede at der faktisk blev lytte til dem, spredte lysten til at vove at åbne munden, bidrage og involvere sig, som en steppebrand! – men primært hos JokoKidz 🙂
Det var en klar stigende kurve, på vejen med den røde tråd mod et klart mål.
Kimu Sensei fortalte at de muligheder han havde fået, da han som 7-8 årig begyndte at træne, syntes han ALLE skulle have, da vi alle er fantastiske mennesker, og har et fantastisk potentiale.
Når jeg tænker tilbage, er det kendetegnende for mine bedste oplevelser og minder i Shindenkan, og er det samme jeg igennem mange år har oplevet ved træningen i Shindenkan
• Der er højt til loftet, alle kan være med, og at du sætter selv grænsen for hvor god du kan være længe før Shindenkan sætter grænser for dig.
Faktisk bruger Kimu Sensei rigtig meget tid og energi på at fortælle, og overbevise alle om at ALLE, også lige dig – ja DIG! – lige netop du – er FANTASTISK, og at du kan meget mere end du selv og andre påbyder dig. Vi tror på dig, Men du skal også tro på dig selv, og vise det.
For Shindenkan er empowerment – vi kan fortælle dig at du er fantastisk og kan meget end andre påbyder dig. Vi kan vise dig andre som dig, der er fantastiske, og vise hvad de kan, vi kan vise dig hvad du kan gøre gennem eksempler – Men DU skal gøre det, og øve dig og bevise dig selv. Vi kan ikke gøre det for dig, for Shindenkan er ikke curlingforældre. Du skal lære at stå på egne ben så du kan passe på dig selv, og det lærer Shindenkan dig i små steps fra bunden af. Her er en at de vigtige byggesten, at regler gælder for alle, og gennem gradueringerne får du muligheden for at bevise at du kan stå på egne ben og selv bestå din graduering til næste bælte eller næste streg.
Den samme holdning og indstilling, og de samme værdier og mottoer, gør sig gældende hele vejen op gennem graderne. Det er vigtigt at være et helt menneske – Shindenkan ønsker at skabe hele og glade mennesker – og som en del af det, skal man lære sig selv at kende, step for step. Det kræver italesættelse af emner som følelser, selvtillid, selvværd, empati og at tage ansvar for sig selv og andre.
Og det er der netop mulighed for i Shindenkan, hvor vi bygger et ”safe space” hvor vi giver plads til den lyse energi og håbet. Det er smukke tanker, der viser den 1000-årige historie, inklusiv filosofien, der netop giver plads til at vokse og blive hele og glade mennesker.
Jeg kan genkende den fra utallige stævner, træninger, instruktørlejre og RRCamps igennem årene, hvor inspirationen giver mulighed for at starte forfra, eller fortsætte den gode indsats, alt sammen mens jeg har mig selv med.
Jeg oplevede det på Japan rejsen i 1998, hvor jeg sammen med en mindre flok Shindenkanere fik mulighed for at besøge og opleve Japan, og også se den traditionelle side, og opleve hvordan japanerne i Jokokan trænede, og træne sammen med dem. En invitation til at være med, og se hvad de kunne, og vise hvad jeg kunne.
Jeg har været en del af Shindenkan siden midten af 1990’erne, hvor det var en elitær organisation, med rigtig mange kompetencer, rigtig meget viden, og rigtig rigtig meget træning.
Organisationen har udviklet sig meget siden da. Træningen er stadig sådan at man kan træne på elite niveau, men den er ikke elitær mere. Det er blevet mulig med Shindenkans ny kommunikationsplatform, den ny pensumstruktur, hvor den enorme 1.000 år gamle viden er blevet organiseret i kurser, så den kan undervises til nutidens mennesker, med indlæring gennem kurser der underviser i essensen, og ikke kræver en fuldtids arbejdsuge til træning.
Dermed er der blevet plads til alle, og Shindenkan har været igennem en rivende udvikling.
Der har været afholdt mange stævner igennem tiden, over det meste af Sjælland, med Korsør, Slagelse, Skælskør og Greve som de primære i en årrække. Da Tjørnelyskolen i Greve måtte lade livet til nedrivning, skiftede hovedfokus til Ballerup området, hvor Shindenkan har samlet alle elever til stævner de sidste små 20 år.
Der har været meget forskellige perioder, med træningsstævner på rigtig mange måder. Herunder en kraftig stigning i deltagerantal, med de fordele og udfordringer det har givet.
Igennem hele perioden, har jeg oplevet forældre, og børn – JokoKidz, der på hver deres måde har udtrykt deres glæde og taknemmelighed over at mærke at de, eller deres børn er vokset. Mange grænser er blevet brudt, mange første skridt er blevet taget – og efterfulgt af mange flere gode skridt i den rigtige retning.
Personer har tabt sig, gennemført deres første graduering, taget deres første 1, 5 eller 10 armbøjninger, eller hvad det nu har været – og vundet selvtillid og selvværd. Det første skridt, har givet dem mod og selvtillid til at vise hvem de er – at svare på spørgsmål i skolen, at træde frem fra skyggen.
Og de bedste sejre er når der har været store udfordringer, og man – med råd og vejledning – selv har kæmpet sig igennem det lange seje træk til at overvinde udfordringerne.
Men hvad har det nu med forårsstævnet at gøre
Jo, se forårsstævnet var en fest af et stævne, hvor alle fik lov til at tage den samme udfordring op. Udfordringen var at se og genkende meningen og den røde tråd i træningen gennem Kihon, Senkai, Kumite og Kata, og prøve at knække koden til dem.
Der var en lys energi i lokalet. Den energi havde alle deltagere medbragt, og det var alle deltagerne der lyste op med deres gode energi. Her vises det endnu engang, at det er mennesket bag der gør forskellen. Kvaliteten af Shindenkanerne, der gør forskellen. Og det var en fornøjelse at se træningsiver og glæde lyse ud af de mange ny medlemmer fra klubberne.
Efterhånden som deltagerne tog mod til sig, og tog udfordringen op, med at prøve at knække koden – hvordan pokker man så end gør det (Hint: Måske de tidligere demonstrerede teknikker kunne bruges 🙂 ), begyndte lyset i deres øjne at tændes, og de begyndte at udstråle liv og begejstring og glæde, fordi de havde taget mod til sig og taget kampen op.
Vi har tiltrukket en stor ny gruppe hvidbælter i den seneste hverveperiode. Det hjælper naturligvis at Corona Pandemiens nu er at betragte som en slem Influenza – ikke noget man ønsker for sin værste fjende, men dog noget vi alle kender til, og ved vi kan håndtere. Det hjælper, at vi nu er ude af den skygge, og ser håb og normalitet forude.
Vi har i de seneste 6 – 12 måneder, set en ny bølge af lys energi brede sig rundt i de forskellige karateskoler.
Vi ved, at det er mennesket bag der afgør kvaliteten, og kan glæde os over at så mange er blevet tiltrukket af energien, glæden og kompetencerne i Jokokan Karateskolerne.
Denne lyse energi var en del af klimakset på forårsstævnet, og under gradueringssessionen, kunne alle se og glædes over hvad alle de andre havde lært, og hvor dygtigere de alle sammen var blevet, og der var glæde over de velgennemført gradueringer.
Det var tydeligt at foråret er på vej, og sammen med det – håbet og lyset, som vi alle har savnet igennem vinteren, nu endelig viser sig. Det var en træningsfest, hvor alle deltagere og tilskuere kunne se det allerbedste som alle andre havde lært. Og det er skønt at dele den oplevelse med venner og træningskammerater i Shindenkan.
Tak for et godt forårsstævne.
Kjeld Renshi
