Hovedopgaven er at møde mennesker der hvor folk er, og tage dem med på en forunderlig rejse ind i dem selv og med fantastisk unikke oplevelser, – hvis de altså vil dette.
Det er opgaven at udfordre hver enkelt deltager som alle er blevet udfordret før dem, – efter Minouchi Sensei´s tese. Men det er IKKE ensbetydende med, at dette bliver vel modtaget af alle. Hos nogle skaber det STOR modstand. Men de fleste bruger det som inspiration.

POMW-skydning er ligesom SHIAI ShindenFight KUMITE, – det er MEGET afslørende. Ikke fysisk, men følelsesmæssigt, psykisk og mentalt. Det efterlader tit personen helt med en ”Nøgen virkelighed”. Det er ikke alle som helt kan acceptere dette virkelige selvbillede. De fleste gør modstand imod dem selv! Og giver gerne andre skylden for deres selvopfattede fiasko, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med virkeligheden, fakta eller instruktørteamets. Essens; De er bange for at tage ansvar, og være god ved sig selv. De har et dybt ønske om at være supergod og indløse sit fulde potentiale, men ender ofte i stedet for middelmådig! Det behøver ikke at være sådan. Men ender ofte sådan. Hvorfor? Er du så god ved dig selv? Og husk – Hvor og hvad VAR udgangspunktet?

Yderpunkt når trætheden og presset er stort; Bliver fornærmet og synes det er ”Militær disciplin”, når de bliver bedt om at respektere sikkerhedsreglerne og almindelig gensidig respekt, når andre skyder. 

Enten efter de selv har skudt og har behov for at tale med andre om deres oplevelser MEGET højlydt, – da de står med dobbelte høreværn. Eller når de gerne vil se egne skiveresultater og stormer ned til skiverne for at plastre, – uden at alle 9 mm pistoler er sikret. Det sker ad hoc med tanketorsk, men typisk mest på afsluttende POMW III dag, hvor der kun skydes 9 mm, udendørs i frostvejr/regnvejr i ”Hullet” og foran græsset ved skydehus. Der hvor folk er presset og ”kæmper med/imod sig selv”

Midtergruppen; Det er 50-80 % gruppen, som kan skæres over én kam, men med forskellig indstilling og forskellig dagsform og livscyklus.

Yderpunktgrupper ”overgiver” ca. halvdelen sig, da de når den erkendelse at det sgu er for dumt at ”sidde på den sikre høje hest” og ikke turde tillade at være sit bedste og opfylde sit højeste potentiale. Dvs. Solstrålehistorier! De indrømmer det dog sjældent efterfølgende eller kun i ét svagt øjeblik 😊.