Af Pia Hornung, SDKSkyt, Ballerup
Hold 6 har nu gennemført POMW I-III uddannelsen (POMW, Project Old Modern Warrior), hvor man gennem 3 separate kurser kan opnå skydekompetencer på meget højt niveau på meget kort tid igennem undervisning på højeste niveau og masser af selvtræning.
Jeg har deltaget på POMW hold 4, 5 og 6, og været en del af instruktørholdet for hold 5 og 6. Så jeg er selv på kursus og igennem samme kursusindhold som alle andre, men jeg er også en del af leverancen, som skal sikre at afviklingen foregår optimalt for alle deltagerne.
I POMW I introduceres nye skytter for skydning ved teoretisk gennemgang af skydningens historie, sikkerhed og optimal skydeteknik via POMW skydehåndbogen samt praktisk skydning med gas- og laserpistoler. Kurset afsluttes med skydning på tid igennem en IPSC (International Practical Shooting Confederation) lignende handlebane med forskellige typer mål, forhindringer og udfordringer undervejs, hvilket alle synes er supersjovt.
POMW I forbereder til POMW II hvor den rigtige skydning starter. Deltagerne har basis sikkerhed og skydeteknik på plads, og er nu klar til at modtage undervisning med rigtige pistoler, samtidig med at alle kan føle sig trygge. For sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed er selvfølgelig ekstremt vigtigt og alle instruktørernes 1. prioritet.
I POMW II og III 2024 blev et nyt koncept i forhold til de tidligere kurser introduceret; skydning med understøttelse. For at eliminere at man pendler når der skydes stående med pistolen holdt ud i strakt arm, så skulle der skydes med pistolskæftet hvilende på et underlag. På indendørs banen Tapeten gjorde hæve/sænke bordene det muligt at justere højden til stående skydning, mens udendørs banen på Hanebjerg med faste lave skydeborde betød siddende skydning. Her kom kreativiteten på arbejde, da alle deltagere fik til opgave at designe deres egen skydeopstilling, så de kunne skyde fra siddende position med pistolskæftet understøttet og sigtemidlerne i øjenhøjde. Det kom der en masse spændende og kreative løsningsforslag ud af. Til nogens skuffelse kom de kreative løsninger dog ikke i spil rent praktisk, da en standardiseret løsningsmodel selvfølgelig allerede var besluttet på forhånd. Intet i Shindenkan er tilfældigt.
En anden fornyelse har været mere fokus på skudtiden. Skuddet skal falde indenfor max. 8 sekunder fra neutral position og herefter er der 4 sekunder til hvile. På Hanebjerg har der været lydmarkering og opråb af hvornår hvert skud skulle hhv. starte/slutte. På den måde sikrer man ens regler for alle, i stedet for at nogen bruger meget tid på at sigte og skaber sig en fordel.
Hvor POMW II er baneskydning med cal 0.22, så er POMW III også skydning med 9 mm fra forskellige afstande, på forskellige mål og skydning ved transitioner, altså mere IPSC agtigt. 9 mm pistolen giver rekyl og et højt brag, i modsætning til cal 0.22, og er derfor noget man lige skal vænne sig til. Samtidig afslører det om man har trænet korrekt POMW skydeteknik undervejs eller om man har sprunget over hvor gærdet er lavest.
Resultater taler jo for sig selv! Og med skydning kan du hurtigt se dit resultat. Efter blot 30 skud (6 min) så er dit resultat synligt for enhver og derfor kan POMW bruges til hurtig læring. Hvor god er du? Skyder du samlet eller spredt, gentager du samme fejl hver gang eller skyder du kun i sort? Er du mentalt set i balance eller lader du dig påvirke af præstationsangst? Du kan være et naturtalent og konstant eller det modsatte. Du kan være god i tanke og ord, men ikke i handling. Du kan ligge under for janteloven eller tillade dig selv at være god. Du kan lære af egne og ikke mindst andres fejl. Og se både dig selv og dine egne resultater, men også anerkende andres. Du kan lære at håndtere at blive målt og vejet. Er du stolt eller skuffet over dig selv, og vil du blot opnå resultater for at se godt ud i andres øjne? Alle bliver bedømt og vejet, ikke blot deltagerne, men også instruktørerne. Og sådan er livet jo også.
For mit eget vedkommende så har resultaterne været ok. Men jeg ville da gerne have skudt bedre. Jeg er ikke konstant nok og jeg forbedrer mig ikke rigtigt. Det skyldes flere faktorer. Jeg lader mig påvirke til at skyde hurtigere end jeg burde for at undgå at være sidst færdig, for jeg bryder mig ikke om at alle skal vente og have øjnene rettet mod mig. Jeg taler mig selv ned, både før, under og efter, hvilket shot-calling også viser. Tørtræning, altså hjemmetræning af skydeteknikken uden reelt at skyde, kunne indsatsmæssigt have været større. Alle er parametre som jeg selv har indflydelse på og dermed bestemmer jeg jo selv om jeg vil forbedre mig. Og det vil jeg.
Fokuspunkter som del af POMW instruktørteam:
Hvordan har forløbet været?
Det har jo først og fremmest været dejligt at se de nye skytter udvikle sig fra at have ingen eller begrænset skydeerfaring til at være selvkørende skytter, som skyder godt og sikkert, føler sig komfortable med processen og med våbnene. Den proces er jeg glad for at have været en del af.
Selve forberedelsen og afviklingen af kurserne er meget tidskrævende, men det er også spændende at arbejde med projektet i et intenst forløb. Vi har fået udviklet nogle nye praktiske løsninger undervejs, standardiseret og beskrevet processerne, og fået prøvet nye roller og makkerskaber af.
Min makkers altid gode humør og positive indstilling til tingene og syn på oplevelserne har jeg sat stor pris på. At kunne tage modgang med oprejst pande, lidt humor og selverkendelse er helt sikkert mere inspirerende end at køre sig selv og andre ned ved at være offer/martyr. Jeg er taknemmelig for at have fået muligheden for at udvikle mig ved at andre har trådt tilbage og har givet plads, selvom det ikke falder dem naturligt. Og at have fået muligheden, selvom det som opgavestiller selvklart, er nemmere og mere tilfredsstillende for output, at give en opgave til en man ved kan løse den hurtigt og effektivt, fremfor til en, som man ved umiddelbart ikke kan. Det er frustrerende og tidskrævende for alle i gruppen, men giver mulighed for udvikling.
Hver rolle har haft sin betydning og der er både brug for specialisten og generalisten (lederen) alt efter talent og præferencer. Er der ingen leder til at sætte retning går alting i stå og diskussionsklubben starter. Er der ingen specialist så kører vi nok, men måske i den gale retning. Så det er vigtigt med respekt for vores forskelligheder, for der er forskellige roller at udfylde.
Det som har givet mulighed for udvikling er, at nogle sider dukker op til overfladen undervejs, som jeg så kan vælge at arbejde med. Nogle reflektionspunkter har været:
- Vil jeg træde udenfor ”flokken” eller er det vigtigere for mig at være ”populær”?
- Vil jeg udlevere mig selv og give mulighed for manipulation – black or white?
- Hvorfor tager jeg ikke bare modgang med et skuldertræk og godt humør?
- Er jeg i virkeligheden konfliktsky?
- Spiller jeg kun mig selv god eller kan jeg være holdspiller?
- Tanke, ord OG handling, eller omvendt?
- Martyr, offer eller mig selv?
- Hvorfor rammer kun kritik målet og er det hvad jeg selv rammer med?
- Har jeg tillid til at processen fører frem til målet?
- Er det processen eller målet der er vigtigt?
- Er det egoistisk også at tage hensyn til sig selv?
- Hvad gør en leder god?
- Skal jeg være anderledes end jeg er, er det ikke godt nok?
- Lader jeg andre påvirke mine handlinger, selvtillid og selvværd, eller tager jeg hånd om mig selv?
Hvis jeg vil forandre noget, så er vejen ligesom POMW-forløbet: A. Et begær efter nyt, B. Træning og øvelse, C. Vedligeholdelse. Så hvis jeg ikke lige lykkedes med min skydning, som instruktør eller med hvad som helst andet, så er der ingen grund til at give op. Jeg kan altid fortsætte med at øve mig indtil perfektion, hvis jeg altså ønsker forandring.
Hvilke læringer har jeg gjort som instruktør? Jeg kan godt trække mine ressourcer med ind i rollen og bruge dem når jeg har forstået opgaven og er forberedt.
Hvilke erkendelser har jeg overordnet set? Jeg må acceptere ting som de er, så vidt muligt lære af dem, gøre mit bedste og lægge resten væk. Jeg må øve mig i at blive grounded og kunne være uberørt i mig selv. Jeg er taknemmelig for sande læremestre, som er ét i tanke, ord OG handling. Jeg skal huske, at jeg selv er årsag til det der sker, at processen er vigtigere end målet og at man godt kan nyde vejen på trods af ubehag.
Hvilke erkendelser har jeg som instruktør? Jeg vil gerne hjælpe med venlighed, men det er ikke altid det som kræves. Er instruktionen ikke klokkeklar kommer der mange spørgsmål, variation i udførslen og usikkerhed, hvilket ingen ønsker hos en med et skydevåben i hånden. Er instruktøren usikker, tøvende eller uklar træder andre selvudnævnte instruktører ind på scenen for at tage over, hvilket igen skaber spørgsmål, variation og usikkerhed, ikke blot til opgaven, men også til instruktøren.
Som POMW-instruktør har jeg derfor selv fået en masse ud af kurserne, og jeg glæder mig over at vi nu er flere dygtige skytter i klubben og håber vi kan se frem til mange gode timer sammen på skydebanen. For skydning er jo rigtig sjovt, især jo tættere man kommer på målet.
