POMW III Skydning – hold 6 – rejsen 2013-2024

Af Anette K. Bjarkmann, SDKSkyt, Ballerup

Det er efterhånden flere år siden, at jeg gennemførte POMW III. Jeg var med på det første hold i 2013 og det var en rejse hvor mine grænser blev overskredet og jeg gik fra ikke at kunne ramme noget som helst på 3 meters afstand til at kunne ramme 10ere på 25 meter både med cal 0.22 og 9 mm pistoler.  Og jeg lærte til sidst at ”elske” rekylen på 9 mm.

En forelskelse som har været udfordret, hvis man ikke tørtræner løbende og holde kompetencerne vedlige. Jeg syntes derfor det sværeste igennem årene har været, at være ven med rekylen på 9 mm.

POMW III er gennemsnitligt blevet gennemført hvert 4 år, da det kræver rigtig mange ressourcer at gennemføre og jeg var en del af instruktørteamet på hold POMW III – hold 6 😊. 

Det unikke ved Shindenkan er, at tingene aldrig er status quo, alt bliver forfinet og optimeret – der er altid en mening med alt. Selv det at lære at skylde på et højt niveau hænger sammen med den kampkunst vi træner. Alt er gennemtænkt, intet er tilfældigt og alt er skalerbart til såvel individet som til gruppen.

Igen var der nytænkning i måden hvorpå det nye hold lærte at skyde. Træningen og læringen fra holdene siden vi startede, var blevet forfinet på den mest elegante måde og sikrede ligeledes at vi brugte mindst muligt ammo. Jeg er helt sikker på at det danske militær og politiet vil kunne spare både tid og penge hvis de fulgte samme metodik. Ligeledes vil de blive virkelige gode skytter på kortest mulig tid.

POMW III – hold 6 anno 2024 – blev virkelig gode til at mestre en pistol og igen var der en stejl læringskurve fra start til slut. Vi havde et par super talenter på holdet, som under forløbet også skulle lære at omfavne og anerkende sig selv for at de var et talent.

Ligesom de øvrige hold var der rigtig mange som fik en personlig sejr og var stolt af deres præstation. Igen handlede det ikke om resultatet men om processen. Hvad var ”bunden” da man startede og hvad blev slutresultatet. Alles bundniveau blev hævet fra gang til gang.

Personlig fik jeg igen konstateret, at hvis jeg beslutter mig for at være god, så bliver jeg god. Bundniveauet hos mig er, at jeg træner de aftalte 15-20 minutter ca. 3-4 gange om ugen – både skydeteknik og vægttræning. Hvor svært kan det være? Ja, det kan være meget svært 😊

Tak for at være en del af et helt unikt sammenhold på POMW anno 2024 holdet og ikke mindst de super lækre kager, almindelige som gluten-fri, som Helene bagte 😊

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login