Hvem ville vinde i en kamp, den traditionelle samurai eller den moderne elitesoldat? De fleste ville nok svare den moderne elitesoldat, fordi de bruger skydevåben, mens samuraierne bruger sværd. Men hvad så hvis du gav en samurai chancen for at lære at bruge et skydevåben? I bund og grund er det lidt det POMW-projektet handler om.
POMW-projektet, Project Old Modern Warrior, gik ud på at bevise Minouchi Sensei’s tese om at det er mennesket bag våben der gjorde den største forskel. Og det handler om menneskets afklaring med sig selv.
I POMW Ia blev vi introduceret til den teoretiske del af POMW-kurset, og i den proces blev der sat spørgsmålstegn ved vores indre afklaring. Et af de spørgsmål vi fik var ”Hvis i blev overfaldet, og i kunne få fat i en pistol, ville i så samle pistolen op? Og ville i være klar til at skyde den der overfaldt jer?”. De fleste af os svarede at vi ville samle pistolen op, men ikke en eneste af os sagde at vi ville bruge den. Når spørgsmålet så blev ændret til at det var vores familie der blev angrebet, var de fleste af os lige pludselige klar til at bruge pistolen, og det viser noget om vores indre afklaring. Fordi hvis vi rent faktisk var i den situation ville vi formentlig alle sammen samle pistolen op og bruge den, men når vi bare sad der og snakkede om det kunne vi jo sætte os på moralens høje hest og sige at det er forkert at skyde nogen. Og det var virkelig noget der sat tankerne i gang.
Vi brugte noget af kurset på at lære om våbens historie, med fokus på skydevåbnets historie, for at se på hvordan og hvorfor våben har udviklet sig som de har. Og det var selvfølgelig meget spændende at høre om, men det som jeg syntes var det mest interessante var når vi lærte om sammenhængen mellem pistoler og kampkunsten, hvor stillinger i militæret blev sammenlignet med kampkunstgrader, udviklingsprocessen af POMW og hvordan man kunne bruge POMW til at lære sig selv at kende, samt de tankevækkende spørgsmål vi fik stillet undervejs der sørgede for at man i hvert fald havde noget at tænke over når man kom hjem den dag.
En af de ting der virkelig fik mig til at føle at det var det værd at have tilmeldt mig POMW var da vi hørte om hvordan kurset blev udviklet. Der er i alt brugt over 2 millioner kroner på udviklingen af POMW-projektet. Kimu Sensei har været den centrale spiller i udviklingen, der havde den rolle at udvinde essensen af skydning så den kan blive serveret til os på et guldfad gennem POMW-kurset. Kimu Sensei har lært fra de bedste skydeinstruktører i verdenen, og har skudt sammen med vindere af verdensmesterskaber i skydning på deres niveau. I alt har Kimu Sensei skudt over 180.000 skud i løbet af udviklingen af POMW-projektet, og når man hører om den fakta og de statistikker der er fra udviklingen af POMW og de tidligere kursusgange giver det stor tillid til at det vi lærer er skydning på et meget højt niveau.
I forbindelse med sammenhængen mellem POMW og kampkunsten fik vi fortalt at det var et værktøj til at lære sig selv at kende, og at det er et værktøj der kan bruges hele vejen til densho-graden Menkyo. Når man bare får det fortalt er det selvfølgelig noget hvor man tænker at det bare er noget de siger, fordi hvordan kunne et skydekursus være noget der kunne bruges indtil et så højt niveau i kampkunst? Men med alle de tankevækkende spørgsmål der blev stillet undervejs gik jeg derfra med meget at tænke over, og efter det kunne jeg godt selv se at der er rigtig meget i POMW-kurset jeg selv kan bruge til noget, og hvordan det er et værktøj der kan bruges i så lang tid.