Instruktør Kursus 1 og Instruktør Kursus 2 – Handling kræver ansvar

Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Tag ansvar det hjælper siges det, men hvad vil det egentlig sige at tage ansvar og hvordan hjælper det?

Instruktør kurserne i Shindenkan har Kimu Sensei sammen med Shihan-kai og SOPORG, skabt netop med det formål at lære hvad ansvar det handler om – det har han også gjort med andre kurser og det er netop det som empowerment i Shindenkan handler om – at tage ansvar for sig selv og andre. De fleste der deltager på Instruktørkurserne i Shindenkan kan ofte få sig en overraskelse for kurserne er designet til at man kigger på sig selv på godt og ondt – dvs. man kigger på de forbedrings områder man har og som ofte bliver meget tydelige under Instruktørkurserne.

Men man skal erkende og accepterer at der er noget at udvikle før man kan gøre det – og det er lige præcist erkendelsen og accepten der er det største og sværeste skridt i ens udvikling som menneske for det handler netop om ansvar – at accepterer noget med intensionen om at ændre på det. Det er ikke nok at tænke på det og tale om det – et dybtliggende ansvar handler om handling bag tanke og ord.

Instruktør kursus 1 er den praktiske del af kurserne og det er her man finder ud af, at det at være instruktør og leder, ikke handler om at gemme sig bag sit bælte, men det handler om at tage ansvar midt i et massivt kaos.

Et massivt kaos kan opstå alle steder i livet og kan man håndtere det et sted så kan man håndtere det alle steder – for et kaos er netop et kaos, uanset om det er en fuldstændig umuligt gruppe af elever, en fuldstændig umulig gruppe af medarbejdere, en fuldstændig umulig gruppe af bestyrelsesmedlemmer eller for den sags skyld et massivt slagsmål som man står midt i. Det handler om at bevarer roen og se mulighederne på bedst mulige måde. Hmm, det lyder lidt som Jujutsu og TaskFighting – ja, den røde tråd går igen, for der er ingen forskel i den indre afklaring og ansvarsbeslutningen.

Den eneste i livet der kan passe på DIG er DIG selv og den eneste der kan tage ansvar for DIG er DIG selv – uanset hvilken situation du står i. Instruktør kursus 1 lægger netop vægt på dette og presset bliver absolut ikke mindre i Instruktør kursus 2 – hverken praktisk som teoretisk. Og der er da ikke noget bedre end at lære noget om sig selv og så gøre noget ved det 🙂

Det er altid nemt at være positiv og handlekraftig på en solskinsdag, men hvad sker der ofte når der er regnvejr og modvind på cykelstien? Så gør man det modsatte – Instruktør kursus 1 og 2 sætter netop fokus på dette og klæder deltagerne på til at være positive og handle kraftige når solen ikke skinner, men når modstanden er størst – og det viser sig ofte at den største modstand kommer indefra og slet ikke udefra – igen lærer man noget om sig selv og igen viser det sig ofte at man kan meget mere end man selv og andre påbyder en – man skal bare tro på det – det gør vi i Shindenkan, vi tror på vores medlemmer og håber at de også lærer at tro på sig selv.

At være instruktør i Shindenkan handler om at udvikle sig og være en rollemodel på alle fronter. Derfor er det også vigtigt at klæde instruktører på med viden således de ville kunne besvare de spørgsmål nye som øvede medlemmer og deres forældre vil have.

Hvad er Budo? Hvorfor hedder det også Bujutsu? Hvad er forskellen? Hvorfor er der både kampsport og kampkunst? Hvorfor er der både sølvstreger og guldstreger på de sorte bælter i Shindenkan? Hvad er Densho grader og hvordan skiller det sig ud fra Dan/Kyu grader.

Ja, der er mange gode spørgsmål blandt medlemmerne i Shindenkan og sikkert også uden for organisationen. Men fortvivl ikke, for på Instruktør Kursus 2 bliver deltagerne ført igennem og klædt på til, at kunne besvare alle de spørgsmål de vil møde som instruktører – og dem er der mange af, hvilket jo er godt for det viser bare at der er interesse, Nogle gange kan der dog være spørgsmål der kan være svære at svare på, men så er det jo godt at vide hvor man kan få hjælp 🙂

At undervise i karate kan alle der vil. Men at se de enkelte elever individuelt og tage dem alle med på en rejse kræver indsigt, rummelighed og vilje for det er ikke nemt, men hvis man som instruktør er åben og hvis man kan være tilstede for eleverne skyld og ikke egen, så kan man gøre en kæmpe forskel for andre mennesker – det kræver at man kan se ud over egne næsetip og accepterer andre og deres kunnen så en gensidig accept og respekt kan opnås. Både fra elev til instruktør, men sandelig også fra instruktør til elev – det gælder nemlig begge veje.

Samtidig skal man som instruktør kunne se og håndterer de udefra kommende faktorer der ofte følger med når nye elever starter med at træne i Shindenkan. Nogle faktorer går i sig selv og andre skal hjælpes på vej. Men fælles for dem er at de kan skabe kaos og hvis ikke man gør noget ved dem så kan de skabe et kaos der bliver større og større. Så tag ansvar og få tanke, ord og handling til at blive ét – så skal det hele nok gå godt 🙂

Men husk på at ansvar kræver handling og handling kræver ansvar.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login