Shindenkans curriculum bliver bare bedre og bedre – efter introduktionen af Yamana-Itotani Sensei’s SKK StretchKiKata har vi udvidet Shindenkans værktøjskasse med essensen af 1000 års viden om træning og af krop, sind og ånd. Selve StretchKiKata, som vi i daglig tale kalder – SKK, er nu blevet en integreret del af Shindenkans KataFIT kursus.
Lørdag d. 28.11.2020 blev dagen hvor det nye KataFIT S og SKK kursus blev rullet ud til alle Shindenkans nye medlemmer for første gang og det blev MEGET positivt modtaget 🙂
Kurset blev gennemført som en national aktivitet, og det er her jeg som forbundsformand har mulighed for at møde alle de nye medlemmer i Shindenkan. Der var til dette kursus også gengangere som ikke havde haft mulighed for at deltage på OBC 4 – og lære den nye SKK. Det var en kæmpe fornøjelse at møde både de nye Shindenkanere og de gengangerne der var tilmeldt til kurset. Der var fra start til slut et fantastisk engagement fra både de gamle og de nye medlemmer!
Vi havde mandet op til 4 instruktører for at sikre den bedst mulige overlevering på kurset og – Ja jeg må sige at jeg er imponeret over hvor stor koncentration de udviste, og hvor godt de kæmpede for at tilegne sig alt den viden der blev serveret for dem. Det er lige som om Corona pandemien har skabt en jernvilje, og et ønske om at lære hos Shindenkans medlemmer – det var helt igennem et fantastisk kursus 🙂 og selvom det var koldt ude, havde vi varmet lokalet både med varmeblæsere og hjertevarme.
Julen er hjerternes tid – men er det ikke også foreningen af krop, sind og ånd
Julen er hjerternes tid, og det er lige efter Shindenkans værdisæt og værktøjskasse 🙂 og så gælder det selvfølgelig også i denne tids Corona pandemi. Julen er der hvor man ønsker hinanden alt det bedste, og det er det vi konstant stræber efter at gøre i Shindenkan – at møde medlemmerne hvor de er og tage dem med på en rejse.
Både KataFIT S og SKK tager deltagerne med på en fantastisk rejse gennem krop, sind og ånd, gennem fokus på koordinering af bevægelse og åndedræt. Gennem forståelse af sammenhængen mellem det at have et sundt sind i en sund krop, skaber harmoni og balance i din ånd – ja i hele dit liv.
KataFIT S og SKK er den ultimative værktøjskasse overleveret af Yamana Itotani Sensei til Shindenkan og Shindenkans fantastiske medlemmer som vil gøre os alle meget mere fantastiske i fremtiden.
Tiden fløj afsted og pludselig var der gået 2,5 time med superfed træning, intensitet og høj energi – hvor vi som instruktører efter bedste evne førte deltagerne igennem alle bevægelserne i KataFIT og gennemførte en KataFIT 1S samt alle bevægelserne i SKK og til sidst gennemført SKK i et flow. Det var undervejs plads til smil og opmærksomhed til alle deltagere – store som små.
Det blev helt sikker en fantastisk dag med super træning for alle de nye Shindenkanere, og som altid forsøger jeg at tale med så mange af deltagerne som muligt bagefter og jeg blev mødt med meget positivt og selvfølgelig også med en del træthed 🙂
KataFIT S og SKK kursus til næste år
Som forbundsformand for Shindenkan Danmark ser jeg allerede nu, med glæde frem til det næste KataFIT og SKK kursus, og jeg ønsker i det nye år at vores tilgang af nye glade Shindenkanere skal møde JER – og se JERES allerbedste – så I alle kan være ambassadører for den næste generation af Shindenkanere og lige som os instruktører vise hvor fantastisk det er at træne i Shindenkan.
For det er fantastisk at træne i Shindenkan – Med foreningen af krop, sind og ånd og der med skabelsen af rigtig god julestemning – for fremtiden skabes af dine og mine handlinger – ikke det vi tænker og siger 🙂
Er det ikke rigtigt?
Husk graduering d. 6.12.2020
Det er afgørende vigtigt for ledelsen i Shindenkan, at alle medlemmer der har trænet alt hvad de kunne, også får muligheden for at gå op til graduering. Så vær opmærksom på at XMAS BOKS stævne er flyttet således at der er graduering 6.12.2020 pga. myndighedernes pludselige opskalering af restriktioner.
Ændring til Invitationen er udsendt på mail og SMS. Gradueringen bliver afholdt med højeste sikkerhedsniveau i forhold til de til en hver tid gældende Corona restriktioner.
Vi vil med alle vores anstrengelser, arbejde for at skabe det bedste BOKS stævne, og for at det hele bliver modtaget i ægte Shindenkans ånd med plads til alle.