Vægtkontrol – Keep It Simple and Safe

Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Rigtig mange mennesker kæmper en daglig kamp med overvægt og mindreværd til følge. Det skaber på sigt livsstilsygdomme, der i værste tilfælde kan have dødelig udgang. Det er derfor absolut heller ikke sundheds- og tryghedsfremmende under Corona og fremtidige Pand epidemier. En mand i min egen alder, er en mand der typisk tror at sådan noget rammer alle andre, og overvægtig er man ikke, for det er naturligt for alderen.

Jeg er selv lidt i samme retning, bortset fra det med overvægten, altså ikke at det er naturligt, men at jeg skulle være overvægtig. Sådan har jeg tænkt i mange år, samtidig med at jeg godt kunne mærke at vægten steg støt, og mit mindreværd gik samme vej når jeg turde kigge på det. Jeg har altid været tynd, og i min barndom var jeg meget tynd. Men at jeg nu skulle være overvægtig var en gåde for mig – hvordan er det gået til?

Jeg spiser da sundt og jeg motionerer mere end mange andre på min alder, så hvordan er JEG blevet overvægtig med BMI lidt under de 30. Det var uvirkeligt, men tallene lyver ikke. Min vægt, fedt% og BMI var oppe på et niveau hvor jeg begyndte at komme i den gruppe der skulle gøre noget NU.

Her er vi i november 2019 og der skulle motioneres lidt ekstra så skulle det hele nok gå. Da vi nåede jul, var det da også gået den rigtige vej, men efter jul og et stykke ind i det nye år kunne jeg godt mærke at der var noget galt. Det kunne Kimu Sensei også, så han introducerede en App der som værktøj kunne hjælpe med vægtkontrol, ganske simpelt ved at spise lidt mindre og gøre dig opmærksom på portionsstørrelser ved at veje maden. Dvs. det hele handlede om matematik, hvilket jeg var god til i skolen, så det her var da til at forstå.

Så i februar 2020 begyndte en proces med at Kjeld Renshi og jeg lavede en aftale med Kimu Sensei omkring vægttab og kontrol gennem matematik og KISS SHIELD KISS sund fornuft. Faktisk handlede det egentlig ikke om vægttab, men omkring BMI, fedtprocenter og det at passe på sig selv, så vi kan være rollemodeller, leve længere og ikke være modtagelig overfor livsstilssygdomme – og det havde absolut intet med vores alder at gøre 🙂

Faktisk blev det efterhånden til at hele SOPORG skulle være med – vi kan jo ikke få andre til at være med, hvis ikke vi selv går vejen.

Jeg har nu været i gang med vægtkontrol processen i 5 uger, og jeg må sige at det har givet et resultat som jeg slet ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Min mave har til tider knurret og skabt sig, men følelsen af sult har IKKE været der.

Det har været som om min krop og mit sind har accepteret, at nu passer jeg på mig selv og nu sker der noget godt. Det bedste af det er hele er faktisk at det her absolut IKKE er en slankekur, men en indstillingsændring der gør at man ved hjælp af et simpelt værktøj kan passe på sig selv, også i tider hvor det hele er kaotisk og hvor man har let til de usunde vaner. Det handlede kort og godt om at holde fast i det lange seje træk – ikke anderledes end at træne Yakami Shinsei-Ryu.

Faktisk er det ikke så kompliceret, for det handler om at kontrollere det man kan kontrollere – nemlig sig selv og sine vaner, uanset hvad man fortager sig. At der så er røget 10 kg af vægten på de 5 uger, er så en ekstra bonus – både hustru og klædeskab jubler 🙂

Vægten er nøgleparameter når BMI og fedt% skal reguleres, og derfor havde Kimu Sensei fundet et meget simpelt værktøj vi skulle prøve. Han havde prøvet det på sig selv først, og vi havde godt set at der var sket noget, men vi vidste ikke helt hvad det skyldes – det fandt vi så ud af nu. Kimu Sensei havde tabt 5 kg på 3 uger og det var meget tydeligt, samtidig var hans fedtprocent kommet ned på ca. 18% hvilket var lige til den nederste grænse.

Målet for Kjeld Renshi og jeg var ca. 8 kg hver inden den kommende RRCamp i marts. Dvs. 5 ugers tid og det begyndte NU. Vi var de tunge drenge, men nu skulle vi se om ikke vi kunne komme tilbage til normal vægt, BMI og fedt% 🙂

Egentlig var målet ca. 6 kg. hver, men som vi altid har lært af Kimu Sensei så kan man meget mere end man selv tror og man bliver kun bedre hvis man finder sin grænse og rykker den lidt ad gangen – så målet blev sat til 10 kg. App’en blev installeret på både arbejds som privat telefon – så var der mulighed for at teste begge de App’s der var i omløb.

Jeg spiser rimeligt sundt og i portioner som er let fordøjelige – ja, det syntes jeg selv, men ved min første vejning af mad fik jeg et chok. Der lå over 700 gram på tallerkenen og det var en normal portion til hyggelig aftensmad – jeg var rystet og lige pludselig kunne jeg godt forstå at mit BMI tal og vægt lå hvor det lå. Og jeg vidste også godt at jeg sagtens kunne spise mere.

Jeg erkender også 100% at jeg er en ”hyggespiser” som spiser med øjnene og ikke kroppen. Mad behøver ikke være kød med sovs og kartofler, men gerne lækkert, grønt og også gerne noget nyt. Men det er lige fedt, hvis mængderne af det gør at jeg overspiser. Så nu handlede det bare om at komme i gang og få kontrol over mig selv.

Det gik over stok og sten med vejning af mad morgen, middag og aften og hele processen blev fulgt med masser af motion for at booste det hele. Men nu skal det ikke være rosenrødt det hele, for ca. hver uge i weekenderne skete der noget som jeg ikke helt kunne forholde mig til. Min vægt steg, selv om jeg spise de gram jeg skulle og gerne under.

I den første weekend tænkte jeg selvfølgelig at min badevægt var i stykker, for det kunne ikke være mig der gjorde noget galt, dette på trods af at badevægten var helt ny – den gamle ville ikke flytte sig fra samme tal siden jul så den måtte udskiftes. I weekend nr. 2 med samme resultat, begyndte jeg at tænke over hvorfor min vægt steg i weekenderne og faldt igen i ugedagene. Jeg havde løbende kontakt til Kimu Sensei og han havde fortalt mig flere gange, at hvis der er en prop i tarmene så stiger vægten – men hvorfor kun i weekenderne?

Det slog mig at jeg spiste de rigtige mængder mad i weekenderne, men sammensætningen var anderledes end i hverdagene. Jeg underviser 4 gange om ugen og jeg havde lavet en struktur for mad og madtype, således jeg kunne holde fast i processen i de dage. Så efterhånden gik det op for mig, at det jeg spiste i weekenden, ikke var samme type og måske ikke grønt nok til at sætte mave og tarme i gang – Ok, det gav mening og lidt mere ro på, for nu havde jeg forklaringen. Men så skete der noget helt uventet som igen skabte uro i flowet – Corona kom på banen og hele Danmark lukkede ned – inkl. fitness centrene.

Det var lidt en streg i regningen, for jeg var kommet godt i gang med Cardio træningen på løbebånd, med cykel og KataFIT og jeg kunne se at jeg lå godt under min kurve. Men en dør lukkes og nye muligheder opstår. Jeg kunne da bare træne udendørs, både Cardio som KataFIT, men min vægt ville ikke falde og jeg var faktisk på vej i lidt panik for jeg vidste ikke helt hvorfor.

Jeg spiste flere grøntsager end jeg havde gjort længe, men jeg tænkte slet ikke på hvor stor indflydelse min psyke havde på kroppen. Eller det gjorde jeg, men hvad var viden værd hvis ikke jeg brugte den.

Efter flere samtaler og støtte fra Kimu Sensei, var det klart at hele Corona situationen selvfølgelig også påvirkede mig, og det var nok til at sætte en stopper for mit flow i kroppen. Men heldigvis ved Kimu Sensei hvordan man skal trykke på de rigtige knapper, og med hans hjælp, og efter lidt indvendige kampe, fik jeg knækket koden således flowet og processen kunne gå den rigtige vej igen – lige indtil jeg fik en løbeskade i hoften.

Men igen når en dør lukkes, så åbnes en ny, og selv om jeg ikke kunne komme i Fitness World, og selv om jeg ikke kunne løbe, så kunne jeg gå og jeg kunne gå langt, meget langt – sofaen skulle ikke være min støtte i denne periode. Så det blev til lange gåture hver dag, hvor jeg fik Deja Vu til min militær tid, og tempoet blev da også derefter – men det var godt, for jeg fik masser af lys og frisk luft, hvilket jo er super godt for sjælen 🙂

Gåturene gjorde også at mine tanker omkring de sidste 5 ugers forløb begyndte at forme sig. Hele tiden har det handlet om hvad jeg gjorde og hvad jeg ikke gjorde. Med andre ord så var det mine handlinger der formede min fremtid. Det var MIG der lagde mad på min tallerken, det var MIG der spiste det. App’en var blot værktøjet, der fortalte om resultaterne af min indstilling.

I POMW er det jo det samme, her er det skiven der fortæller om handlingerne i processen, og i Yakami Shinsei-Ryu er det Kata der fortæller om handlingerne gennem Kihon og Kumite – så det hele hænger jo sammen med?? Ja, livet må det jo være for her er det jo det samme 🙂

Hvis tanke, ord og handling er ét, så skaber det effektive resultater der er til gavn for en selv og for andre. Og kan man holde fast i sig selv og det lange seje træk, så kan der ske store ting og sager i ens liv. Det er virkelig fantastisk at der ikke skal mere til, end blot at sætte sit mad indtag ned med 10%, for at der kan ske forandringer. Det er ikke den store livsstil omlægning, men blot KISS sund fornuft, og sådan er alt i Shindenkan. Komplicerede ting bliver gjort simple og forståelige, og med varige resultater.

Vi er i en tid hvor mange bliver kede af det, og begynder, eller måske intensiverer, dårlige vaner med mad og drikke. Regningen for dette kommer når Danmark åbner op igen, for der vil komme en regning. Men med få virkemidler så som det at kontrollere det man kan kontrollere, så kan man få en regning som er meget lille – hvis noget overhovedet, og tænk det hele er KISS – Keep It Simple and Safe.

Jeg er dybt taknemlig for at have fået denne mulighed fra Kimu Sensei og jeg er slet ikke i tvivl om at når den står på vedligehold af krop, sind og ånd, så er værktøjskassen fyldt op igen med de rette værktøjer og der er ingen efterregning. Men det store spørgsmål er måske nok allermest – Hvad er resultatet af det hele?

Som det kan ses på nedenstående Screenshots, så har min kurve ligget under stregen det meste af tiden – der har været nogle toppunkter over stregen, hvilket skyldes lidt uoverensstemmelser i kroppen, men det er blevet løst så kurven igen blev korrekt. Min vægt er gået ca. 10% ned og mit BMI er faldet til under det kritiske punkt. Det hele er sket bare ved at spise 10% mindre – kan det være mere simpelt og sikkert.

Efterskrift:

Når man er i en svær tid, hvor det hele er lidt kedeligt, så kan man godt have tendens til at skabe en livsstil som ikke er sund på den lange bane, enten gennem usund mad eller indtagelse af større mængder alkohol. Selvmedlidenheden tager over, og man ”belønner” sig selv med livsstil som ikke er særlig god.

I Danmark er 50% af befolkningen overvægtige og i USA er mere end 50% svært overvægtige. Overvægt giver livsstilssygdomme, som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre kroniske sygdomme, som placerer os i den særlige risikogruppe under, ikke kun Pand epidemier som Corona, men også alle andre sygdoms- og livskvalitetsforløb.

”Alt at vinde intet at tabe” kampagnen kørte i hele marts måned, og alle deltagerne kom i mål på den gode måde. De 25 tilmeldte deltagere i marts måned tabte samlet set over 115 kg på en måned, blot ved at spise 10% mindre. Da Coronakrisen for alvor satte ind, sprang flere med og i april måned, bl.a. hen over påske, blev der skåret yderligere 50 kg. af deltagernes vægt frem mod 1. maj 2020. Dvs. at der samlet set kom en vægt reduktion på over 165 kg på bare 2 måneder, og blot ved at passe på sig selv gennem KISS SHIELD KISS sund fornuft, – uden den store livsstil omlægning.

Når man kan holde fast i en proces som denne, så kommer resultaterne af sig selv, og med det følger selvværd og velvære. Det er også meget tydeligt at se på alle der har været en del af kampagnen, at energien og udstrålingen er steget flere niveauer. For mange er ”Alt at vinde intet at tabe” kommet som kaldet, og der er med alt tydelighed skabt livsstilændringer hos mange af deltagerne, og flere forsætter da også processen i både maj som juni måned.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login