Efteråret 2019 er kommet ind som nr. 1 over det mest våde efterår siden 1874 og hele 2019 er på vej ind i top 5 over det mest grå og våde år siden 1874. På trods af dette så var der hele 135 tilmeldte til julestævnet 2019 som var nr. 52 i rækken hvilket betyder at Shindenkan toget er tilbage på rette spor af Strat23. Der er altid lidt sygdom og i juletiden også lidt ondt i hovedet efter julefrokoster, men på trods af dette og på trods af det mørke efterår så var der vilje og gejst til at tænde julen lys hos alle de fremmødte.
Efterårets PR kampagner i Shindenkan har været succesfulde og resultatet har betydet at sæsonens første SST stævne og KataFIT kursus var med et massivt deltagerantal og fremmøde. X-mas stævne 2019 holdt sig ikke tilbage for linjen fortsatte og meget tyder på at den fortsætter langt ud i fremtiden. Vi har allerede indfriet Strat23 deltagerniveauet for stævner som skal ligge imellem 135 til 165 til stævnerne, og aldrig mere de ”tyrkiske basar tilstande” fra 2014-2016 med op til 250 på gulvet og endnu flere udenfor. Men så har vi også prøvet det, lært af det og det var slet ikke så kompetenceudviklende og sjovt som vi troede! Et stævne i Shindenkan er altid forberedt og gennembearbejdet således at alt bare kører på skinner og således at alle teams meget hurtigt kan ændre opsætning hvis noget undervejs har behov for forandring. Et stævne er læring for deltagerne, men i høj grad også for de teams der sættes sammen – læring i ledelse og læring i samarbejde på tværs af de enkeltes indstilling.
Temaet for X-mas 2019 var da også med fokus på at alle skulle være en del af en redningsaktion som skulle kulminere med at julens lys blev genfundet. Var det forsvundet eller var det slukket? Det viste sig at et bestemt og ikke særligt positivt Nissebroderskab havde gemt lyset væk og på trods af statslig hjælp fra diverse postinstanser så kunne ingen finde julelyset. Så Shindenkan var blevet bedt om hjælp hvilke vi selvfølgelig siger ja til, for alle skal huske på at der kun er én jul og den skulle vi redde.
Enhver rejse starter med det første skridt og det første skridt på denne rejse handlede om at tænde vores eget personlige lys i vores eget center – fysisk, mentalt som spirituelt. Dette lys kan vise vejen til julens lys og det skal siges at det blev tændt og det holdt hele vejen. Det var så kraftigt at selv solen fik lyst til at skinne over Måløv Hallen – helt i Shindenkans ånd.
X-mas stævner er altid tid for godt humør og rigtig god stemning. Juletravlheden er lagt til side for en stund og alle deltagerne er med for at få læring og for at være klar til den mørke vintertid. Men når man som på X-mas 2019 tænder sit indre lys, så bliver vinteren ikke så mørk endda 🙂 Faktisk kan lyset også vise vejen til de positive sider af livet selv om det er mørkt udenfor. For fakta er at det hele handler om indstilling – vil man lade sig styre af mørke eller vil man lade sig styre af sig selv og sin egen indstilling. I Shindenkan tager vi ansvar for eget liv og vi styrer vores eget center med lys og positivitet – og hvorfor? Fordi vi kan og vil!
Inden selve stævnet gik i gang, blev Shindenkans nye hjemmeside præsenteret af forbundsformand Jens Hanshi-dai på vegne af projektteamet, som består af SOPORG formand og chefredaktør, Kimu K. Bjarkmann og forbundsformand og teknisk redaktør, Jens Hanshi-dai, med ad hoc støtte af flere ildsjæle. Den nye hjemmeside er helt unik og frontløber på alle områder for den informerer, oplyser og skaber godt humør. Hjemmesiden går modsat hjemmeside trends om, at oplyse så lidt som muligt. Allerede nu er der mere end 200+ A4 siders relevante oplysninger om alt i Shindenkan og Yakami Shinsei-ryu. Et nyskabende ”Gokenin Samurai Officer” uddannelsesforum, som giver en relevant forsmag på den traditionelle flersporede uddannelse for adelige samurai officerer. Og servicevenligt er der også Executive Summarys 🙂 . Visuelt er den utrolig flot og meget brugervenlig så der er virkelig noget at glæde sig til når den snart bliver frigivet før nytåret 2019/2020. Det var også tydeligt at der ligger et utroligt stort arbejde bag mht. nye informationer og med at skabe en hjemmeside der også tager den ”gamle” med over således at det hele hænger sammen. Den har været 10-12 måneder undervejs.
Kimu Sensei gennemgik efterfølgende den enorme succes som OBC er blevet.
OBC er en støttestruktur til at vedligeholde og udvikle kompetencer over tid. OBC er også et sikkerhedsnet, hvis livet spiller dig et puds med sygdom, skader, skilsmisser, dødsfald osv. Det er logisk og klart, at hvis du ikke vedligeholder og udvikler dine flersporede kompetencer, så opfylder du ikke pensumhåndbogen til minimumskrav og de næste grader. Hvis det altså er udvikling og progression du vil, samt fastholde værdien af din investering i dig selv eller dit barn, i det flersporede system med kompetencekurser.
Der er slet ingen tvivl om at OBC og undervisningen direkte fra Kimu Sensei har været en inspirationskilde af enorme dimensioner og det har løftet niveauet flere bælte grader op. Dette kan også mærkes helt ude i alle lokalskoler hvor stemning og højt humør er steget flere grader. Det har skabt stabilitet og tryghed og indtaget af nye elever viser det samme. OBC 5 og 6 er afviklet i dette efterår og ALLE har fået indblik i noget fuldstændig fantastisk – nemlig deres eget center og hvor meget man kan bruge det til hvis man virkelig vil – det bliver ikke bedre og det er meget interessant at se og mærke hvordan det hænger sammen med kræfter og principper i kampkunst 🙂
Mange har efterspurgt reglerne og principperne for OBC og Kimu Sensei gennemgik også det hele med fokus på hvilke trin man kan gå op og ned ad når man enten tilvælger eller fravælger OBC. Alle valg i livet har konsekvenser som hænger sammen med det valg man har truffet. Det man som mennesker blot også skal tænke på er at en konsekvens ikke altid kun gælder én selv, men også kan ramme andre.
Tænk blot på hvis ingen ville læse medicin og der ikke blev uddannet læger – hvem skulle så hjælpe alle de syge? Sådan er det også med OBC hvor et tilvalg hjælper én selv, men i høj grad også andre da man dermed er en rollemodel som andre elever kan få råd og hjælp fra – se det er både i julens og Shindenkans ånd 🙂
Til de mange der har spurgt ind til reglerne og principperne til OBC er der som tillæg til denne artikel vedhæftet lidt juleOBCguf – nemlig OBC regler og principper til en god gennemgang i julen således at alt er helt klart i det nye år hvor OBC toget kører videre med OBC 1-4. Se det er en julegave ”The Shindenkan Way”.
I Shindenkan er der gensidig accept og respekt for hinanden hvilket også gør at der passes på alle elever. Derfor har vi også en stævnelæge til hvert stævne som er 100% klar og forberedt til alle former for situationer. Faktisk har vi i Shindenkan en lægestab som gerne vil bidrage til næsten alle former for behandling og på dette stævne blev en ny introduceret til oplæring med hjertet og ydmygheden på det rette sted, som TEAM stævnelæge (Probation) til vores chefstævnelæge Christian (Reumatologi, ultralyd og sportslæge) fra Jokokan København. Den nye speciallæge var Janus fra Jokokan Ballerup, som er Neurofysiolog på Rigshospitalet, som meget gerne ville træde ind i Shindenkans lægestab og dermed bidrage med sit speciale indenfor lægeverden. Der er flere andre læge specialer tilknyttet Shindenkan DoctorTEAM, men det er første gang i mere end 8 år, at der er optaget en ny fast i teamet på prøve.
Det kan ikke gentages nok, men det er helt unik at vi som kampsports organisation råder over så mange områder i vores lægestab – det er heldigvis yderst sjældent at de får brug for deres evner, men der er bedre at være på forkant end på bagkant. Dette gør også at alle uden undtagelse føler at de træner under trygge og sikre rammer både lokalt som nationalt.
X-mas stævne 2019 gik over stok og sten og alle lektion hang sammen med en tyk rød tråd. Der blev kæmpet med næb og klør og ingen gik fra stævnet uden at have være presset, inspireret og fuldstændig motiveret på en måde der fik sat tanker og humør helt op i højeste gear. Det var tydeligt at mærke at deltagerne var kommet for at give den gas og for at vise hvem de var på den gode måde. Selv om der er stor spredning i bæltegraderne på et stævne så er der kammeratskab og sammenhold i en grad der ikke er set i mange år.
Et stævne er også gradueringstid og gulvet var af flere omgange fyldt med elever fra 10. kyu og op til 6. kyu som alle viste hvor gode de var blevet. Det var Shindenkans fremtid som her viste at hvor der er vilje er der vej og hvis vejen er oplyst af eget lys, så er den helt fri og klar til fremtiden.
Første gradueringskompetence der var på gulvet, var holdet der havde gennemført Ken-jutsu 1 i efteråret 2019. Holdet bestod af både voksne, JokoTeens og JokoKidz og der var ingen tvivl om at de virkelig havde øvet sig. Faktisk havde en enkelt af deltagerne øvet sig så meget og helt ned i meget små detaljer at Kimu Sensei blev meget imponeret. Han siger selv at der skal meget til at imponere ham, men her var der virkelig en elev der kom igennem. Evidens viser også at det kun sker hvert 3-6 år, så han har nok ret 🙂
Det var Christine fra Jokokan Ballerup som er gradueret 8. kyu på sommerstævnet 2019 der i den grad havde øvet sig og som havde fået fat i rigtig mange detaljer omkring Ken-jutsu. Christine var ikke indstillet til graduering, men fordi hendes Ken-jutsu kompetence under kompetence gradueringen var så god blev hun gradueret 7. kyu direkte på scenen under dette X-mas stævne.
At stige i grader på den måde sker meget sjældent og det er KUN Kimu Sensei der kan gøre det – sidst var under Ken-jutsu 3 i 2014 hvor Adam, også fra Jokokan Ballerup, blev gradueret 3.kyu under kurset. Adams graduering gav ham et selvværds løft af livsforandrende dimensioner og en tro på sig selv. Adams vej er gået fra en problematisk men sjov 🙂 gymnasietid, ansvar for konsekvenserne deraf, som nu har medført at han kom ind på CBS i København, hvor han nu læser HA almen og vil fortsætte med en kandidatgrad som cand.merc.
Der skal ikke herske tvivl om, at når sådan en graduering sker så sker det fordi der er en grund til det og det er noget som både Adam og Christine kan være virkelig stolte over for det er en meget sjælden begivenhed. Christine får uden tvivl også et løft i sit selvværd og hvad hendes tro på sig selv vil medføre, vil fremtiden vise – men vi glæder os alle til at se det.
HUSK ”Du kan meget mere end du selv og andre påbyder dig!”.
2019 har været et POMW år og hen over sommeren 2019 har instruktørerne fra Shindenkans skytteforening SDK Skyt forberedt sig på POMW 2019. POMW 2019 holdet er det femte hold der kommer igennem POMW forløbet og samtidig med det, er POMW også blevet lukket ind i OBC strukturen. Så hele POMW 2019 forløbet bestod af nye POMW skytter samt en gruppe erfarne POMW skytter som alle var igennem POMW OBC – det var ren ”Living POMW” i en periode på over 3 måneder.
Resultaterne er også derefter, hvor mange af deltagerne både de nye som de erfarne fandt ud af at når man er i center med sig selv så er det meget nemmere at holde fast i processen og dermed også skabe de rigtige resultater. Dette POMW forløb blev selvfølgelig også markeret på X-mas stævnet 2019 hvor der blev tildelt nye utroligt flotte POMW I-III mærker samt POMW OBC mærker til de der havde gennemført. Et POMW forløb er helt unikt og alle der har været igennem kan med stolthed bære deres mærker, for det viser at de har været igennem noget som er forbeholdt de få.
På Shindenkans hjemmeside kan man læse meget mere om skytternes oplevelser i POMW, da alle har bidraget til at give viden videre til de næste i rækken gennem en række artikler som er krydret med billeder fra POMW kurserne 2019. Shindenkan har en åben kommunikationspolitik.
Et stævne i Shindenkan er her hvor der bidrages på flere måder. Der er et praktisk tema som virkelig får det hele til at fungere – der er en fuldstændig klar plan og rød tråd fra Kimu Sensei som bliver konverteret over til planer fra undervisningsteamet og der bliver skabt fest og stemning fra Shindenkans Venner som bager kager i utroligt flotte og rigtig gode kvaliteter. Og når alt dette sættes sammen så er der dømt fest på den helt store klinge 🙂
I tiden efter hvert X-mas stævne er der juleafslutninger i alle lokalskoler og her har der været talt meget om X-mas stævne 2019. Mange har bemærket at stævnet indeholdt en stærk ro og en utrolig stærk positiv energi. Mange af de elever som har været med i mange år syntes at X-mas stævnet i 2019 ligger i top 3 over de bedste stævner nogen sinde. Elever som har været med i et par år, mener at det har været det bedste stævne de nogen sinde har deltaget i og alle uden undtagelse siger at indhold og stemning er blevet helt unik positiv på en måde der inspirerer og motiverer. Det viser også at Shindenkan har fået en stærk medlemsskare som er her for at træne og for at blive fantastiske. De er blevet en fasttømret enhed der står sammen i tykt og tyndt.
Men mange har også undret sig over hvad der er sket og hvorfor der ingen fraktioner er mere. Forklaringen ligger nok i, at når man er en del af et flersporet kampsportssystem som indeholder bevæbnet som ubevæbnet kompetencer samt personlig udvikling, så kan man ikke nøjes med kun at arbejde med én ud af flere spor. Man skal gennem alle spor da de hænger sammen.
Desværre viser det sig gang på gang at det sværeste spor er den personlige udvikling som gør at man skal kigge på sig selv og sin indstilling. Når man så opdager at ens indstilling ikke er den mest fremmende for andre end en selv, så kommer virkeligheden frem og den skal man forholde sig til. Det er der bare nogle mennesker som ikke vil forholde sig til og de kæmper imod med alt hvad de har hvilket skaber uro og fraktioner. De der i perioden 2015-2018 har kæmpet mest imod deres egen virkelighed med uro og negativ stemning til følge er ikke længere i Shindenkan som resultat af Strat23 som blev vedtaget af generalforsamlingerne lokalt som nationalt i 2015. De har i stedet valgt at følge deres egne ønsker, drømme og behov og det skal de jo også have lov til i en demokratisk organisation. Det skal dog bemærkes, at alle de brun- og sortbælter af grader fra 3.kyu til 1.dan, som har valgt at forlade Shindenkan, – uden undtagelse og tankevækkende KUN fra én region af Danmark, har valgt at konstruere og skabe deres egne lokale kampsportssystemer. Her har de og deres tilhængere valgt, at belønne sig selv ved, at graduere sig selv og deres nye Stormester Sokér, til grader som ”Ninja Menkyo” eller 7-8. dan, og hvor de nu kan fungere som lønnede instruktører efter en præstations lønskala.
Denne form for reaktion og handling er meget langt fra det som Shindenkan står for og ekstremt langt fra den ånd der er og altid har været i vores organisation. For Shindenkan er gensidig accept og respekt af andre en vigtig del af vores værdier. Men sådan er det desværre ikke for andre og det er også en del af virkeligheden, som vi skal forholde os til.
Så grundlæggende kan man sige at med den rette indstilling kan man gøre en kæmpe forskel for andre og det er lige præcis det der mærkes i Shindenkan nu og på vejen ind i 2020. Der er slet ingen tvivl om at 2020 bliver helt fantastisk, for med de nuværende medlemmers indstilling er alt i den rette ånd.
X-mas stævnet 2019 nærmede sig sin afslutning og det er på sin plads at udtrykke en kæmpe tak til Kimu Sensei for at skabe en sæson der virkelig giver læring og inspiration på nyt niveau. Der skal ligeledes lyde en kæmpe tak til alle deltagere og tilskuer for at gøre X-mas stævnet til et helt nyt fremtidigt fundament med ro og rigtig god indstilling.
Der ønskes rigtig god jul og et lykkebringende nytår til alle medlemmer og deres familier fra hele Shindenkan organisationen. Lyset er tændt så lad det vise os alle vejen ind i en lys og positiv fremtid hvor fundamentet bliver mere og mere solidt og hvor niveauet stiger til himmelske højder.
Bilag 1:
Hvad er OBC-Principperne?
- OBC er en støttestruktur for at man kan vedligeholde og udvikle sine flersporede kompetencer og følger pensumhåndbogen for alle minimums krav til gradueringer fra og med 6.kyu. Dvs. man behøver ikke deltage i OBC under 6. kyu, men man må absolut gerne! OBC synliggør de enkeltsporede kompetencer!
- OBC er en støtte struktur til, at man kan komme tilbage på sin bæltegrads flersporede kompetenceniveau, hvis livet har spillet et puds; Alvorlige skader og sygdom, skilsmisse, dødsfald, arbejdsliv og uddannelse, mistet motivation osv.
- OBC 1-4 er de fundamentale årlige OBC kurser, som kan medføre en årscertificering til OBC KM1 (Vises) og OBC KM2 (vises) synlige OBC mærker på sin Gi. Man opfylder pensumkravene op til 3. kyu YSK og 2. kyu BKK.
- OBC 5 & 6, er “Elitesatsning for alle, uanset alder, køn, status, stamtavle og…”, som kan medføre en årscertificering til OBC KM3 (Vises), OBC KM4 (vises) og OBC KM5 (vises) synlige OBC mærker på din Gi. Man opfylder pensumkravene op til 2. dan YSK og 4. dan BKK.
- Uanset årsag, tilvælger man at blive passivt medlem, beholder man retten til at i 3 år at tage alle kompetencekurser med 50 % rabat. Fravælger man passivt medlemskab af Shindenkan, så er man udmeldt og taber derfor retten til medlemsrabatordningerne.
- OBC er IKKE en uendelig støttestruktur, hvis man fravælger OBC igennem alt for mange år. Det er logisk, at hvis man ikke vedligeholder og træner et flersporet kampsportssystem, så glemmer man og ens krop hvad man kunne engang og ens kompetencer falder. Og man opfylder ikke pensumhåndbogen. Jo længere tid, jo mere falder de. Det er alt sammen meget logisk.
Vores anbefaling – Hvad er fordele og ulemper når du tilmelder dig eller framelder dig OBC?
Det er klart, at hvis man tilmelder sig OBC hvert år, så virker OBC støttestrukturen mest optimalt, og man vil have muligheden for hurtigere udvikling, kompetencestigning og gradueringsprogression, hvis det er det man ønsker.
Men OBC støttestrukturen er jo også udviklet til at virke som støttestruktur, hvis livet spiller et puds; Alvorlige skader og sygdom, skilsmisse, dødsfald, arbejdsliv og uddannelse, mistet motivation osv. Statistisk set varer sådanne situationer maksimalt ét år.
Det betyder at framelder man sig OBC ét enkelt år, så vil OBC støttestrukturen sørge for, at man kun mister dette år og ikke “straffes unødigt” fordi livet har spillet et puds. Man mister sit OBC KM mærke, men kan træne OBC lokalt og generhverve sit OBC KM mærke sæsonen efter. Det er et meget menneskeligt støttesystem, og da man har mulighed for at træne hele livet igennem, kan denne mulighed fornyes hvert tredje år.
Men framelder man OBC anden gang indenfor 3 år, så opfylder man ikke mere gradueringsbetingelserne iht. pensumhåndbogen. OBC støttestrukturen virker stadig. Men da man ikke har modtaget OBC på nationalt plan, opfylder man ikke mere de nationale graduerings- og visse Honbu-deltagelseskrav iht. pensumhåndbogen.
Man kan nu kun træne lokalt to OBC KM kompetenceniveauer under det OBC KM man havde. Grunden til dette er, at Shindenkan passer på medlemmerne, således man igen kan opfylde de samme minimums kompetencekrav, som er gældende for alle.
Der er meget stor forskel på national standard og lokal standard og deltager man ikke nationalt, vil man kun have lokalt standardniveau, hvilket ikke opfylder de nationale kompetencekrav og pensumhåndbog.
Gruppe OBC 1-4, De fundamentale – ”Plads til alle, Eliten som motionisten i alle livscyklusser”;
Din grad er op til 3. kyu YSK: Du får én chance mere. Du havde OBC KM3 (1 sort streg) og hvis du opfylder betingelserne dertil, kan du året efter igen generhverve dit OBC KM3. Men fravælger du tredje gang, så går du to mærker ned og de samme regler gælder for dig som for TG4. Dette gælder KUN én cyklus på 3 år. Derefter som TG4.
Din grad er min. 2. kyu YSK: Du havde OBC KM3 (1 sort streg). hvilket betyder at du lokalt nu kun er kvalificeret til at træne OBC KM 1 til OBC KM 2, og må arbejde dig op derfra som alle andre. Det første kompetencemærke er OBC KM2 og året efter KM3 igen. Det kan derfor have indflydelse på dine gradueringsprogressioner i op til 2 år!
Gruppe OBC 5-6; “Elitesatsning for alle, uanset alder, køn, status, stamtavle og…”
Du havde OBC KM5, hvilket betyder at du lokalt nu kun er kvalificeret til at træne OBC KM 1 til OBC KM 3, og må arbejde dig op derfra som alle andre. Det betyder at det første kompetencemærke er OBC KM3. Det betyder at du derfor i tre år har frameldt dig OBC KM4 og OBC KM5 og derfor ikke har trænet disse til nationalt kompetenceniveau og derfor ikke opfylder betingelserne i pensumhåndbogen til gradueringsprogression. Eneste mulighed er, at du tager alle kompetence kurserne til OBC KM4 og KM5 igen – til halvpris. Da de ikke udbydes hvert år, kan dette sagtens tage 3-5 år.
Så vores råd er; Lad være med at fravælge OBC to gange!