Af Bertrand Bourgeat, Medlem indtil 2022

POMW 3 er nu gennemført og afsluttet og det var et velstruktureret og professionelt gennemført forløb med masser af læringer. Jeg har allerede skrevet en artikel ”POMW 1 – igen!” hvor jeg tog fat i nogle af de læringer og værktøjer, som jeg tog med mig over i min hverdag. Her er lidt flere oplevelser fra kurset.

Enhver idiot kan skyde knoppen af sig selv

Under kurset lærte vi selvfølgelig at skyde med .22 og 9mm og med Sensei’s ord, så ”…er skydevåben designet så enhver idiot kan lære at skyde!”. Men på trods af at det er relativt let, så er det trygt, at kurset er meget intensivt og man opnår derfor på relativt kort tid en sund rutine og sikkerhed i håndtering af skydevåben. Hvilket er sindssygt vigtigt, for skydevåben er så nemme at anvende, at enhver idiot også kan skyde knoppen af sig selv. Det var tankevækkende at man i nyhederne for nyligt, kunne læse at en politielev havde skudt sig selv i låret. Derfor er jeg lidt stolt af det jeg har lært og at de tre grundregler, der blev indprentet i os under hele kurset: 1) Sikkerhed, 2) Sikkerhed, 3) Sikkerhed…

Husk at tømme underbukserne

Det er bare super sejt at kunne skyde med en pistol og særligt 9 mm ”gøbben” giver et temmelig højt bang og rekyl, hvilket bare gør det endnu sjovere og sejere. I starten bliver man lidt forskrækket af støjniveauet, men de fleste vænner sig hurtigt til det. Vi skød udenfor med 9 mm, side om side, på 7-9-11-15 meters afstand og sidemandens brandvarme patronhylstre regnede bogstaveligt talt ned over én og det var også lidt sjovt og sejt. Jeg fik et par hylstre ned gennem kraven og ind på maven men jeg er sej så det gjorde ikke spor, jeg have kun latter tilovers – ha ha ha. Da jeg senere gik på toilettet raslede der tre hylstre ud af underbukserne – mega sejt!

Vi møder dig der hvor du er…

En ting som slog mig som værende meget karakteristisk for forløbet, var den positive og venlige indstilling fra Sensei og instruktørerne. Uanset hvor god eller dårlig man var til at skyde, så var blev der altid fundet en positiv og konstruktiv vinkel på resultaterne og alle fremskridt blev positivt fremhævet. Det var tydeligt at det smittede af på alle deltagerne og det resulterede i en stemning af gå-på mod, ”glasset er halvt fyldt” og øget selvtillid hos mange. I Shindenkan bygger man folk op og det kunne jeg tydeligt se ved selvsyn denne gang. Under den rette vejledning kan man åbenbart godt skyde sig til øget selvværd.

Tak til alle for god stemning og hyggeligt samvær!