Af Jesper Enemark, Medlem indtil 2023
Jeg havde den store fornøjelse at være på POMW I-III, her i efteråret 2019. Det er 3. gang POMW bliver gennemført, og det er tydeligt at programmet, indholdet og især instruktørerne er modnet med tiden. Der var både nye skytter og antal ’by invitation only’ – skytter, som brugte kurset som en del af OBC. Alt i alt var vi omkring 18 – 20 skytter, samt 4 – 5 instruktører og Kimu Sensei. For at gennemføre skydningerne sikkert og med det krævede niveau, skulle alt derfor klappe, hvilket kræver meget forberedelse. Instruktørteamet lagde, måske endda mere end vanligt, energi, tid og engagement i gennemførelsen af kurset. Det var lange dage fra 0600 til 18 – 19, indkøb af ammunition, booking af baner og alt det andet praktiske. Stor ros til instruktørerne!
Min motivation for at deltage i POMW er dels en grundlæggende interesse for skydning, som går mange år tilbage og dels min nysgerrighed på om det kunne lade sig gøre, at uddanne folk til habile skytter på så kort tid. Skydevåben gør nemlig noget ved folk. Det er heldigvis ikke normalt i Danmark, at folk har stor erfaring med skydevåben. Skydevåben er virkelig farlige og skal behandles med respekt. Til gengæld kan man også lære at bruge og omgås dem sikkert, med et velstruktureret program. Det er det POMW kurset gør; uddanner folk i at bruge skydevåben sikkert, og med et højt niveau rent fagligt. Der blev skudt mange pæne resultater i løbet af dagene på skydebanen, og mange blev overrasket over hvor gode de blev.
Skydning handler i bund og rund om proces, og det rimer jo meget godt med vores øvrige træning. Træningen er kogt ind til skydningens essens, med mange elementer fra karate, herunder fokus på åndedræt, timing og ’jep’. Det er kendte ting fra træningen, som nu bruges i en ny sammenhæng. Den grundlæggende læring bag POMW er, at det mennesket bag våbnet der er styrende. Det skal forstås som, at man ved den rette teknik og indstilling kan styre våbnet og opnå gode resultater.
Forløbet blev gennemført efter mottoet ’Living POMW’. I praksis betyder det, at man har lange og intense træningsdage, suppleret med tørtræning af de grundlæggende teknikker hjemme. Mod slutningen tørtrænede jeg 20 – 30 minutter hver dag, så der er brugt mange timer på træning. Træningen gik fra hard ball pistol med plastikkugler og CO2 patron, til ’22 pistol og endelig 9 mm pistol, som også er den størrelse der bruges af Politiet og Forsvaret. Man skal ikke ud og købe 3 pistoler, kun hard ball pistolen er nødvendig, og de to andre kræver desuden at man har været medlem af skytteklubben i mindst 2 år. Derfor bruges klubbens egne pistoler samt instruktørernes private pistoler. I alt var vi på skydebanen 4 dage og fik skudt mange 100 skud. Jeg kan kun anbefale at du tager fat i dine klubkammerater der var på kurset, og hører om deres oplevelser.
Generelt havde jeg en udvikling mod et mere ’samlet skudbillede’. Det vil sige at skuddene rammer tæt på hinanden. Det samlede skudbillede er vigtigt, og ikke nødvendigvis at ramme i centrum. Afhængigt af hvor skuddene sidder, kan sigtekornet indstilles. Et samlet skudbillede er udtryk for at man følger den samme proces. Min personlige største succes var på sidste dagen, hvor der blev skudt på små gule papskiver, på 40 meters afstand. Der fik jeg 4 træffere i træk, og alt i alt 9 træffere ud af 18 skud. Det havde jeg ikke troet ville muligt da kurset startede.
Jeg vil gerne sige tak for et utroligt spændende kursus, som har givet mig meget, både træningsmæssigt og personligt. Jeg glæder mig allerede til første træningsgang på Tapeten.
