Af Lea Norsgaard Nielsen, Medlem indtil 2023

POMW har for mit vedkommende været et af de mest omfattende kurser, som jeg har deltaget på indenfor Shindenkan, både tidsmæssigt men samtidig også indholds- og udviklingsmæssigt.

Jeg kan stadig huske fornemmelsen, jeg havde i kroppen morgenen før, jeg for første gang skulle skyde med et “rigtigt våben”. Frygt ved jeg ikke, om jeg skal kalde det, for jeg følte mig ikke decideret bange – det var nok nærmere en følelse af spænding. Eller måske en god blanding af de to. Som jeg allerede havde hørt om inden min deltagelse på kurset, bygger POMW – eller Project Old Modern Warrior – på den gamle, japanske kampkunst stormester, Minouchi Senseis tese om, at det ikke er våbnet, der er afgørende, men derimod mennesket bag. Teorien giver i sig selv god mening for mig, og nu hvor jeg tænker over det, var den følelse, jeg mærkede, nok nærmere en frygt for mig selv (og andre) snarere end frygten for våbnet i sig selv. Man kom dog hurtigt ind i rutinen omkring håndtering af våbnene. En faktor der har spillet ind på mit udbytte af kurset, var det enorme (og super gode) fokus som teamet havde på sikkerhed – både i forhold til regler vedrørende håndtering af våbnet men især med fokus på at få os deltagere til at føle os sikre (eller ihvertfald mere sikre) med at have et våben i hånden.

En anden væsentlig ting, jeg har fået ud af at deltage på kurset, er evnen til at “blokere verden og tankerne ude”. Jeg går i 3.g og er her for tiden inde i hård periode med meget at se til. Dette har også til tider påvirket mit POMW-forløb. Et øjebliks uopmærksomhed eller det at være ukoncentreret kan hurtigt føre til “dårlige” og ufokuserede resultater – skydeskiven er meget afslørende. Men dette er kun milde konsekvenser sammenlignet med, hvad der i værste tilfælde kunne ske – nemlig at man ramte nogen. Fokus på opgaven er altså altafgørende i et POMW-forløb og har lært mig at være til stede i nuet og lægge tankerne på hylden – selvom der kan være meget at tænke på. Denne kompetence er god at have med videre og er noget, som jeg helt klart vil kunne få brug for fremover i mange situationer; om det så gælder karate, eksamenstræning eller noget helt tredje. Jeg er taknemmelig for den personlige udvikling, jeg har oplevet gennem POMW 🙂

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login