Den seneste afvikling af POMW I, II og III, er netop afsluttet, og et nyt hold deltagere har gennemført. Denne gang som ”Living POMW”, med fuld fordybelse under hele det samlede kursusforløb.

Samtidig er der kørt POMW BIO OBC, hvor der er genopfrisket og lagt yderligere forbedringer på for tidligere kursister igennem OBC konceptet. OBC kræver at man har vedligeholdt sin kompetence, for at blive inviteret af Kimu Sensei til at deltage. Har man ikke vedligeholdt, må man tage kurset om.

Og hvad er POMW så! – Project Old Modern Warrior?

  • Skydning, krudtrøg og ramasjang? – Jaeh lidt
  • Opgradering af Karate med våben, altså skydevåben? – Jaeh lidt, men vi har jo allerede våbenbrug i vores flersporede system
  • Forberedelse på den ny virkelighed med skydevåben i hverdagen? – Jaeh lidt, man er altid bedre stillet, når man kender noget til det angreb, eller det våben man evt. skal forsvare sig imod

Nej seriøst! Husk nu på den røde tråd: Hvad er formålet med POMW, og hvordan passer det ind i Shindenkan og vores flersporede kampsport og kampkunst?

Gennemgang af POMW kurset

POMW kurset er den skolede tilgang til skydning, og introducerer trin for trin, til den korrekte teknik, i en stadig stigende sværhedsgrad, og med stadig større kalibre og dermed stadig større konsekvens og behov for sikkerhed.

Der startes med den grundige faktabaserede historie bag skydevåben, og introduktion til POMW Skydeteknisk håndbog og Sikkerhed, og der tørtrænes hjemme med hardball pistoler der minder om den ægte vare. Derefter indlæres POMW skydeteknik med hardball kugler, og SIRT (laserpistol), og der gås videre til skydning i bevægelse, med transitioner og bevægelse (IPSC).

Dernæst rykkes på skydebane, og man lærer at begå sig lovligt og sikkerhedsmæssigt korrekt på en skydebane efter baneinstruks, samt at skyde med .22 kaliber. Der trænes korrekt POMW skydeteknik og tilvænnes til larm, røg og rekyl. Der introduceres til 9mm, og tilvænnes meget større rekyl og støjniveau. Derefter virker 0.22 næsten lydløse.

I POMW 3 skydes 9mm på forskellige distancer, med transition og på IPSC skiver hvor der skydes områdeskydning.

Efter denne kursusrække har man skudt svarende til mange år for en gennemsnitlig dansk skytte, og brugt ca. 85 timer på skydning, på ca. 2 måneder. Op til det dobbelte for OBC. Det siger sig selv at man så skyder ganske godt.

Men fakta – resultaterne fra POMW, de indsamlede resultater der danner basis for en statistik over fremgang, stabilitet og trend, viser at resultaterne er MEGET bedre end forventet. 60 % skyder DK-1.div. 30 % DK-2div. Og de sidste 3 div, i mindst én eller flere skydediscipliner. Det er nemt og målbart standardiseret nationalt som udenfor.

Fantastiske resultater, men hvorfor?

Man får skydningens essens, uddraget af SKUC (Shindenkans Kompetence & Udviklings Center) i det originale POMW udviklingsprojekt, gennemført af Kimu Sensei fra 2011-2014, som Shindenkan og ledende kræfter har investeret meget tid, og et meget stort beløb i. Det bliver simpelthen serveret på et guldfad.

Kurset gennemføres i Shindenkan stil topprofessionelt, af Kimu Sensei selv, der styrer og i et vist omfang uddelegerer til honbu-dojo instruktører.

Dermed er forudsætningerne i orden, og det burde være lige til at gå til. Men kursusforløbet sætter alle deltagere på prøve undervejs. Det kræver nemlig betydeligt med stamina og indstilling, at gennemføre hele kursusrækken og hjemmetræningen med konstant indsats og indstilling.

Den røde tråd: Minouchi Senseis tese siger at det er mennesket bag våbenet, og ikke våbenet der er afgørende for resultatet.

Det kan også udtrykkes som indstilling, indstilling, indstilling, og det kender vi fra den daglige træning i Shindenkan. Som kampsportsudøvere i Shindenkan, er vi alle trænet i indstilling, og ved hvor stor betydning den har.

Vi ved også alle at det kræver en konstant indsats at opbygge og vedligeholde vores kompetencer på det rette niveau. Derigennem viser vi også vores indstilling.

Men hvad betyder resultaterne egentlig?

Resultaterne er en indikator – en sikker pejling på hvor meget styr man har på sig selv, lige nu og her hvor der skydes. Og når resultaterne samles i en statistik, får man en tydelig indikation af hvor konstant man er, og om man er i udvikling, stagnerer, eller har en dårlig dag. Enkeltresultater kan man ikke drage konklusioner på, da målet er konstanthed, og højt bundniveau.

Med disse resultater har man dermed en indikator for hvilket niveau man ligger på i dag, lige nu og her. Og skydning er netop lavet til at enhver idiot skal kunne gøre det 🙂 Dermed ligger rigtig meget af processen hos udstyret, og MIN opgave er bare at være i ro, følge processen og afvente resultatet! Det lyder let ikke? Så vis det 🙂

Udbytte af kurset

Hvis man gør som man plejer får man det resultat man plejer. Det vil sige det er nødvendigt faktisk at følge vejledning, råd og instruktioner for at opnå resultatet. For nogle kræver det at man ”overgiver” sig, slipper kontrollen med processen og gør som der bliver instrueret. Det lyder super simpelt, men jo mere en presset situation man er i, jo mere har man tendens til at falde tilbage på gamle sikre rutiner. Og når 9mm’erne brager og patronhylster flyver i hovedet på én, samtidig med at Kimu Sensei skyder et magasin 9mm med maskingeværhastighed lige ved siden af, så man kan mærke lufttrykket dunke en i brystet, så kan man godt føle sig lidt presset.

Når man slipper kontrollen, og begynder at stole på processen, og sig selv, holder man op med at kigge på resultatet, og koncentrerer sig i stedet om processen, og om at gennemføre den på nøjagtig samme måde som den er indlært. Hvis processen kører, skal resultaterne nok komme, MEN det kræver at man stoler på sig selv, og at man ikke begynder at modarbejde sig selv. Og her kommer vi ind på den menneskelige udvikling, og læring om sig selv, som er en stor del af kurset.

En efter en har kursisterne overgivet sig, stolet på, og fulgt processen og taget et tigerspring opad i deres resultater. Det været tydeligt at jo længere de har været i ”Living POMW”, jo mere stoler de på sig selv og deres resultater, og dermed følger pludselige hop i resultater.

Som POMW BIO OBC deltager og medlem af instruktørteamet, har det været en fornøjelse at følge kursisterne, og meget livsbekræftende at de har taget kampen op, kæmpet så bravt, og gjort det så godt.

Det er fantastisk at POMW, udover at lære deltagerne at skyde på 1-2 divisions niveau, også kan lære dem så meget om dem selv og dermed udvikle dem som mennesker. ”I Shindenkan skaber vi hele og glade mennesker”

POMW BIO OBC deltagerne har til tider været meget pressede af det ny hold, måske fordi de manglede fokus på ”Living POMW” og tilstedeværelse lige nu og her til den enkelte skydning.

Den røde tråd: Minouchi Senseis tese siger at det er mennesket bag våbenet, og ikke våbenet der er afgørende for resultatet. Resultaterne cementerer Minouchi Senseis teori, og viser samtidig at hver enkelt deltager er unik og fantastisk, og ”kan meget mere end du og andre påbyder dig”. Hvis han/hun stoler på sig selv og processen.

Min oplevelse og genopdagelse

Min personlige oplevelse denne gang har været endnu dybere end de foregående 2 gange, idet jeg denne gang har observeret kursisterne og deres reaktioner, modstande, kampe og fremskridt, samtidig med jeg kan se den undervisningsmæssige indsats der laves fra Kimu Senseis side, og den understøttelse instruktørerne har givet.

Jeg har selv måttet tage mig sammen for ikke at gå ned i tempo eller niveau, for vi er jo alle på kursus, og skal gøre vores allerbedste indsats. Og for mig gælder nøjagtig det samme som for alle andre deltagere: Hvis du ikke træner, bliver du ikke bedre! Den kontinuerlige træning er en klar forudsætning for fremskridt, og for fastholdelse af niveau, og det er en del af indstillingen.

En kæmpe investering

Som nævnt i øvrige artikler, har Shindenkan lavet en kæmpe investering af sit overskud i kursisterne, idet prisen for at afvikle ”Living POMW” er ca. 2.5 gange af kursusindtægterne, som udgør egenbetalingen. Det skyldes at dette kursus har til formål at hjælpe kursisterne op på et højere niveau ved at vise dem hvad de egentlig kan, hvis de vil. Med dette kursus følger dermed en forpligtelse til at forvalte Shindenkans investering i lige netop mig på bedste vis, og blive en bedre udøver, instruktør, og menneske.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login