Af Bertrand Bourgeat, Medlem indtil 2022
Shakuasei kursusforløbet er afsluttet og et tema var forskellen på japansk og kinesisk kampsport, ikke kun de tekniske forskelle men også om de filosofiske og læringsmæssige forskelle. Sensei fortalte at kineserne ofte gør tingene mere besværlige og komplicerede og mens japanerne modsat simplificerer og søger ind til essensen. Der er i hvert fald ingen tvivl om at Sensei søger ind til essensen i hans tilgang til tingene.
Under del 3 så vi nogle små YouTube filmklip dels fra kinesiske kamsportsfilm, dels fra sportstræningsstævner og afslutningsvist med ”Chinese National Ttreasure” Sha Guo Zheng (1904-1992) aka Shakuasei. Shakuasei er den der bl.a. har trænet og gradueret SST i kinesisk kampsport. Formålet med filmene var at vise forskellige aspekter af kinesisk kampsport, fra den morsomme popkultur til almindelige sport, til kampkunstneren Shakuasei. Forskellene var (heldigvis) helt tydelige at se.
Det forunderlige, særligt når man ser Shakuasei er, at det næsten mere ligner dans end det ligner japansk karate. Det er selvfølgelig set med mine øjne. Jeg kunne på dette tidspunkt ikke lade være med at spekulere over hvordan det ville se ud, hvis man havde filmet mig under kumitetræningen ved kurset. Øvelsen var i og for sig simpel nok og ren basis: Angriber laver en tsuki, forsvarer (mig) laver en hsingi tsuki, tager centeret og bryder angriberens balance. Simpelt nok men ikke let at udføre! Uanset at vi gjorde det langsomt, igen og igen, så kom det vist aldrig til at ligne hverken Bruce Lee, Jackie Chan, Yamana-Itotani Sensei eller Shakuasei.
Min pointe med at sige det er ikke at nedgøre mig selv og min kunnen. Det er egentligt blot at konstatere, at der venter en del træning og hårdt arbejde forude inden teknikkerne virker. Sensei antydede alt fra 5-10 år, hvis man vel og mærke træner flittigt. Jeg kommer til at tænke på at, nogen en gang har fortalt mig at ”kungfu” betyder hårdt arbejde og uanset om det er sandt, så er det passende på det der venter forude. Det fede er jo at Sensei har skrællet alt det overflødige af og givet os essensen, så det er lige til at gå til. Men som sagt: Simple shit – not easy!
