Af Adam Dolleris, Shidoin, 1.Kyu Yakami Shinsei-ryu, 1.Dan Bujutsu Kodosoku-kai Jikitai Karate-do, 1.Dan Bujutsu Kodosoku-kai Gensei-ryu Karate-do, Holdinstruktør
Da jeg kom hjem fra min gap year rejse blev det hurtigt meget klart for mig at jeg var i meget dårligere form end jeg havde regnet med. Men mest af alt hvor meget jeg var gået glip af på 6 måneder.
Første OBC havde jeg regnet med at kunne følge med på et rimligt niveau, men det blev hurtigt klart at jeg havde meget mere arbejde at gøre end først antaget.
Kimu Sensei forstår som altid at sørger for at man ser de ting man mangler, som i mit tilfælde var næsten alt, men mest af alt min indstilling. Det blev gjort klart ved små rettelser undervejs i OBC 5 med Iai og kenjutsu 3, begge disse kurser viser din indstilling rigtig meget, samtidig med at Kimu Sensei ser alle ens fejl. Og det var også dette kursus jeg lærte at jeg kom til at høre meget om at jeg havde taget 6 måneders pause, bedre kendt som Zanzibar-formen.
Det er blevet gjort klart fra start af at OBC er til for at få alle med på samme niveau, men det kræver også du er klar til det.
Jeg troede jeg var klar, men gav ikke 100% og derfor har det måske taget længere tid for mig at komme tilbage til den gode KataFIT form jeg havde før jeg tog en pause fra karaten.
Langsomt begyndte det dog at give mening. Dog var der stadig ting der ikke helt var som før.
Ved OBC 6 TF3 og JJ3, gik det op for mig at jeg faktisk var en lille smule bange for jeg ikke var god nok til at være med, det har jeg ikke oplevet før. Men ved en fantastisk gennemgang af alt hvad der blev lavet, fandt jeg stille og roligt rytmen, og følelsen af ikke at være god nok længere forsvandt langsomt. Men for at forbedre sig skal man blive ved med at træne. Hvis dette ikke bliver gjort kan man ikke blive bedre, så det var først da den lokale OBC6 gennemgang var færdig jeg følte at min frygt for ikke at være god nok længere var væk.
Efter dette punkt følte jeg mig bedre mentalt, men fysikken haltede lidt. Og så er det jo godt at OBC 4 giver en opskriften til at lave en fantastisk god KataFIT.
Men når man så endelig begynder og træne som jeg gjorde året forinden og finder ud af at formen måske ikke manglede så meget alligevel, og dette måske bare var som vi kalder det på SB holder ”BURT” der sidder på skulderen og vil tilbage på Zanzibar, så er der ikke så meget andet at gøre end at gå ”all in” på at blive bedre. Og som jeg så fantastik lærte på igen på OBC 4 skal man være god ved sig selv. (Det går ikke altid lige godt)
Da vi kommer til OBC 3 er det tid til at få samlet alt det man har lært igennem de sidste par år i at bruge det man har med sig i bagagen, gode værtøjer til at håndtere de forskellige udfordringer du kunne møde på din vej. Og OBC 3 er perfekt til at hjælpe dig til dette.
Jeg lærte masser om mig selv ved denne del af OBC, og nogle af de ting jeg lærte var bare ting jeg havde glemt jeg skulle arbejde med. Og det er jo præcist det OBC hjælper dig med, at få din træning og ikke mindst dig selv tilbage på sporet.
OBC 1 og 2 består af fantastiske kurser som alle sammen giver essensen af hvad der er vi laver i vores træning (Ken 1, Kotachi 1 osv.). Så at kunne forstå disse kurser kommer på alle mulige forskellige niveauer. Jeg er sikker på at vi alle har set noget forskelligt i kurset og at alle har fået deres egen erfaringer efter OBC 1 og 2.
Hvis vi ikke havde OBC tror jeg ikke det var muligt for mig at komme tilbage i form til graduering på bare 1 år.
Men alligevel føler jeg mig nu mere klar til graduering end jeg har følt mig i lang tid. Zanzibar-formen er på vej væk og jeg er helt klart på vej mod en rigtig god KataFIT form men glæder mig stadig til at høre næste gang min tur til Zanzibar bliver nævnt af Kimu Sensei, for jeg er næsten sikker på de kommentarer ikke løber særligt langt væk.
