RRCamp er et laboratorium, et frirum, en træningssal – ja faktisk en Dojo. Dojoen er vores træningslokale i kampsport, og betyder direkte oversat ”stedet for oplysning”. Når vi går ind i Dojoen for at træne, lægger vi vores problemer og bekymringer udenfor, og dermed får vi et fantastisk frirum til at koncentrere os om teknikken, og derigennem om os selv.

Træningen starter med en ceremoni bestående af en kort meditation og hilsen, hvorefter selve træningen begynderen. Formålet med den indledende meditation, er at tømme sig for forstyrrende elementer og klargøre til træning. Træningen er under de rette omstændigheder meditation i bevægelse, og det er også derfor vi skal huske at opretholde Wa – harmonien i Dojoen. Wa giver plads for koncentration, konstruktiv kritik og eftertanke, instruktion, godt humør, glæde, selvransagelse og muligheden for at udføre, fejle, tilrette og prøve igen. Wa er derimod ikke brokkerier, at hakke på og nedgøre sig selv eller andre (jantelov), at løbe rundt og huje, eller at være ukoncentreret. Formålet med rammerne, et at give mulighed for den bedste læring, for den bedste oplysning, og alle der har prøvet at træne i en Dojo, kan mærke hvornår den rette ”Wa” er tilstede, og hvornår den ikke er til stede.

Så Dojoen er vores beskyttede miljø, som vi værner om, og træningen slutter som den startede, med en ceremoni bestående af en kort meditation og hilsen. Formålet med den afsluttende meditation, er at opsummere træningen – at integrere den, og at forberede sig på at tage den opnåede viden og læring med ud for at anvende den i den virkelige verden.

For ingen mennesker lever i et laboratorium – i en beskyttet verden. Men det betyder ikke at man behøver være kastebold, og uden indflydelse på, hvad der sker i den virkelige verden. Træningen i Dojoen er en mulighed for at træne og indøve de principper og værdier man gerne vil leve efter, og ind imellem lektionerne kan man så prøve at udleve sine værdier og principper i den virkelige verden.

I Dojoen kan man være presset af svære øvelser, eller modstandere der angriber med en målrettethed, så man mærker dødsangsen krybe ind på sig. Men det er stadigvæk ingenting imod de udfordringer der kommer uophørligt i den virkelige verden, hvor udfordringer i skolen eller på jobbet, i sociale sammenhænge, med familien, kæresten, forældrene eller børnene til tider kan virke uoverskuelige og uoverkommelige. For mennesker er rovdyr, og selvom vi har en masse sociale konventioner, regler og former der hjælper os med en fredelig sameksistens, skinner det ind i mellem igennem at vi alle kæmper for vores eksistens og vores overlevelse, og at alle kneb gælder.

I Shindenkan er vores mål at skabe hele og glade mennesker. Det gøres netop igennem denne vekselvirkning med at træne vores værdier og principper i Dojoen (laboratoriet), og så gå ud i verden og efter bedste evne at efterleve værdierne herude – hele tiden, uden undtagelse.

Det lyder da simpelt ikke 🙂

Og i bund og grund er RRCamps én kontinuerlig træningslektion, hvor alle principper og værdier naturligvis anvendes, i den fortsatte læring på de højere TG niveauer.

Kimu Sensei er instruktør og designer af træningslejrene, og alt hvad der foregår der er planlagt til mindste detalje, og bygger på vores 1000 årige system, og Kimu Senseis anvendelse af alle værktøjerne og sit enorme menneskekendskab på vej mod oplysningen af deltagerne, individuelt på hvert deres niveau.

På denne måde er RRCamps både meget ens, og meget forskellige fra gang til gang, idet de afhænger 100% af deltagernes dagsform.

RRCamp – Lige nu, lige her!

Denne RRCamp var for mig en øvelse i, og et arbejde med afklaring, indre ro, og ikke mindst med mine begravede hunde – altså den del af arbejdet der skal klares af mig.

Den indre ro er nødvendig for at kunne arbejde med sig selv, og jeg kunne mærke fra starten af RRCampen at der var en masse støj. Det var mine indre monologer, herunder usikkerhed og jantelov der havde travlt med at forsikre mig om at alt bare var helt i orden, og at der ikke var noget at komme efter, vel vidende at intet slipper forbi Kimu Senseis knivskarpe opmærksomhed. Og dermed er der jo skabt et selvbedrag, for den rette indstilling og efterlevelse af værdierne er jo netop at finde og erkende arbejdspunkter, og derefter kontinuerligt og målrettet at arbejde på at forbedre sig på de punkter.

At overbevise sig selv om at ”alt er ok, intet er fejet ind under gulvtæppet, der er ikke noget at komme efter” er selvbedrag, og ikke efter Shindenkans værdisæt – men det er ganske menneskeligt, og alle har i en eller anden grad denne udfordring. Så den rette vej er at være ydmyg og erkende, at selv om der er mange streger på det sorte bælte, har jeg stadigvæk meget at lære, og den eneste vej frem, er at erkende det og træne på mine svage sider.

Meditation er en god vej til at få de indre stemmer til at tie stille, idet man dér kan lytte til dem, erkende hvad de siger, blive afklaret med hvad de siger, og tage handling! Dermed bliver der mulighed for at være stille i sin indre dialog, hvorefter man kan høre de hviskende stemmer, der ligger i undergrunden, og få mulighed for at lytte til dem, erkende hvad de siger, blive afklaret med hvad de siger, og tage handling!

I hverdagen kan det være udfordrende at finde tid til meditation, men på RRCamp er det en naturlig del af træningen. Faktisk ligesom den normale træning i Dojoen, der jo starter med en ceremoni og en kort meditation. Her er der bare tale om en laaang meditation, og efterfølgende får man træning af Kimu Sensei på sine selverkendelser.

Så har jeg arbejdet med mig selv, erkendt og afklaret? Eller er det bare noget jeg siger, for ”den der ting behøver vi ikke kigge på lige nu, tak! – don’t mention the war”.

Og som i meditationen, er der også mulighed for at arbejde sig ned igennem en mængde lag, og finde mere og mere selverkendelse, og derigennem mulighed for mere og mere afklaring. Og Kimu Sensei er mester i at gøre kort proces med selvbedrag, pæne overflader, og fremhæve ”ting vi ikke behøver kigge på”, i det omfang man behøver hjælp til det.

Efterhånden som denne proces finder sted, indre stemmer bliver lukket ned og afklaringer viser sig, indfinder en dyb indre ro sig. Den ro er for mig et bevis på afklaringen, og erkendelsen. Den behøver ikke være et tegn på at alt er løst, men erkendelsen af at der er en udfordring, den er helt præcis dette, og jeg skal gøre helt præcis dette for at komme frem til en afklaring på dette område, giver denne ro.

Forarbejdet – De begravede hunde

Endnu engang har jeg på en RRCamp måttet erkende at jeg har en del begravede hunde. Og selvom jeg allerede har fundet og fjernet en masse, er der nok flere at komme efter.

Og hvad er de begravede hunde?

Tjaeh, det er lige netop de ting som jeg gerne ville begrave under et lag beton, og aldrig mere snakke om, fordi ”dont mention the war”, ”Det behøver vi ikke snakke om lige nu”, og ”Jeg aner ikke hvad du snakker om”.

Men hvorfor nu denne perfide søgen efter alle mine fejl og mangler, og gamle ildelugtende begravede hunde? Er det fordi jeg bare kan lide at pine mig selv, med selv de mindste ubetydelige ting fra fortiden? Er det fordi jeg bare ikke har noget andet fornuftigt at tage mig til? Og betyder det overhovedet noget?

Der kan jeg konkludere efter denne RRCamp, at jeg kommer tilbage med en arbejdsliste med ting jeg med stor fordel kan kigge på. Og jeg kommer også tilbage med en glæde og livsappetit, som er helt overvældende.

Og det skyldes at jeg har arbejdet med afklaring, og derigennem fået nedtonet den indre jantelov, tvivl og selvbedrag. Det giver plads til en masse kreativitet, effektivitet og handling – uden at spilde energi på usikkerhed.

Det har kostet en del knubs på mit selvbillede, men der er ik
ke kommet noget frem som jeg egentlig ikke vidste selv i forvejen, men bare havde begravet, gemt og glemt til en passende dag, hvor jeg har tid til at kigge på det – Yeah Right! Den dag kommer aldrig før jeg tager beslutningen om at kigge på det NU – ikke senere, men lige NU!

For det kan godt være at man ikke kan se de begravede hunde, men den der mærkelige lugt der er, mon ikke den kommer fra dem. Den indre Jantelov, stammer jo netop fra ”alt det jeg gemmer og glemmer”, men som alligevel kommer ud mellem sidebenene, når jeg bliver ramt af frustration.

Fremtiden, og det fortsatte arbejde – Afklaring, indre ro

Og så er vi ude af RRCamp og tilbage i den virkelige verden 🙂

Og som når jeg forlader Dojoen efter træningen, er det NU jeg skal integrere alt hvad jeg har lært under træningen. Det er nu jeg skal bruge værdierne, og være mit allerbedste – 100% af tiden. Det er nu jeg skal erkende når jeg fejler, og rejse mig op børste støvet af og prøve igen – uden selvbebrejdelser og jantelov, men næstekærligt og med den ydmyge erkendelse af at vi er alle mennesker, og kan fejle. Og vi indeholder alle In og Yo / Yin og Yang / Lys og Mørke. Målet er et komme til at kende mig selv både på godt som på skidt. For så har jeg friheden til selv at vælge hvornår jeg bruger hvad, og er ikke styret af gamle skjulte mønstre og begravede hunde.

Mine værdier skal jeg bruge i mit eget liv, til træningen, på arbejdet, i det sociale liv – for jeg er den samme uanset hvor jeg er.

Og der er ingen andre end mig der kan gøre arbejdet for mig.

Jeg er dybt taknemmelig for at jeg kunne deltage på denne RRCamp.

Kjeld Renshi