OBC 3 – Grib fremtiden, den er vores

Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Alle kan lære af egne fejl men en sand leder lærer af andres – et Bichmark citat som i Shindenkan regi er yderst vigtigt og lærerigt. Men kan man i virkeligheden lære af andre fejl? Ja, hvis man glemmer sit ego og samtidig accepterer og respekter andre og deres kunnen. Det er nemt at nedgøre andre og deres fejl, men det er udviklende at gøre det modsatte – to sider af den menneskelige natur som man kan vælge frit. Begge sider har konsekvenser og valget af disse er helt op til det enkelte menneske.

I sæson 2018/2019 OBC cyklus var turen kommet til OBC 3 som i den grad viste hvor David købte øllet 🙂

OBC 6-5 og 4 havde bevist at OBC er og bliver en massiv succes og 2019’s første OBC som var OBC 3 holdt sig bestemt ikke tilbage. Det kan ikke gentages nok men OBC er kommet for at blive og OBC har i den grad skabt en super solid indstilling til at ville videreføre 1000 års kulturhistorie i Kinesisk og Japansk kampsport og kampkunst. Det kunne ses på aktivitetstilmeldingerne i efteråret 2018 og igen i januar 2019. Kompetenceindlæringskurven er opadgående og lysten til den flersporede kampsport Yakami Shinsei-Ryu Karate-do går massivt i samme retning.

Som på alle andre OBC’er er det Kimu Sensei der giver ud af sin viden og guider alle i den retning hvor læringen er størst. Det er jo helt igennem unikt og super lærerigt at få den ægte og brugbare viden direkte fra kilden som er en fantastisk kampkunst stormester der virkelig gerne vil folk det bedste på den sjove og helt igennem menneskelige måde – det ses ikke andre steder.

Indholdet i et OBC 3 kursus er kompetencerne ubevæbnet nærkamp samt leder af dit liv. Det er instruktørkursus 1-3, Tai Chi, Ju-jutsu 3, Task Fighting 3 samt ShindenFight. Alt sammen bundet sammen med en tyk rød tråd og essens.

Instruktør kurserne er for mange kontroversielle da de her får set sig selv i nogle situationer som de ikke lige havde forberedt sig på. I OBC 3 bliver der bygget videre på dette gennem nogle cases som alle er taget fra virkelighedens verden og som I den grad sætter deltagerne i situationer som kan håndteres på mange måder. Det er nu anden gang at OBC 3 afvikles og sikke en fantastisk læring der er sket hos deltagerne. Det er vidunderligt at se hvordan de enkelte deltagerne gjorde alt hvad de kunne for at løse opgaven – både individuelt og som team.

Det var også fantastisk inspirerende at mærke den positive og opløftende stemning OBC 3 havde – deltagerne ville det her og de ville gå derfra med mere læring og større kompetence i træningstasken end da de kom. Der er ingen tvivl om at OBC 3 klædte deltagerne kraftigt på til at håndtere situationer både i og uden for dojo’en. Det er nemlig det der er helt fantastisk i Shindenkan at man som udøver får værktøjer og hjælp som ikke kun kan bruges i dojo’en, men i høj grad også i livet udenfor, både privat som arbejdsmæssigt og det er der rigtige mange i Shindenkan der gør brug af og det er der også rigtig mange der har succes med på begge områder.

OBC 3 er også et startskud der med raketfart kan igangsætte og påklæde alle de super positive Shindenkan ambassadører til lokalskolernes nye velsmurte Pr. Kampagne som virkelig kan skabe en markant forskel. Sker nemlig det at den positive indstilling smitter af som ringe i vandet og breder sig ud i alle lokalskolerne på den mest brugbare måde. I Shindenkan ved vi godt at vi er dygtige, nu er det på tide at verden omkring os også ser det med egne øjne.

Efter de forskellige OBC 3 cases blev anden del indledt med Tai Chi lige for at klare samle krop, sind og ånd til Ju-jutsu 3, Task Fighting 3 og ShindenFight. De tre nævnte kompetencer er også kompetencer der sætter den enkelte, deltager under pres. Tør man gøre det og hvor langt kan man gå – hvad sker der med MIG hvis jeg går for langt og hvor går min makkers grænse. Det hele handler om at være afklaret med sig selv. Hvad vil man og hvad kan man lige præcist i den situation man nu står i. Det kan være en konfrontation med en sur elev eller forældre men det kan også være en konfrontation med en overfaldsmand/kvinde – hvor afklaret er man? Ja, når man kender sig selv 100% så er man helt afklaret men hvor mange gør det?

Det handler jo i den grad om at tage ansvar for sig selv og ikke kun når solen skinner og alt er godt. Det handler i høj grad også om at tage ansvar når det er mørkt koldt og man er mega presset – det er nemlig her at man kan vise sig selv at Bichmarks ord ikke er udtalt for døve øre, men i høj grad bliver efterlevet.

Så helt generelt kan man sige at med OBC kommer der nu indhold på flasken og det er vel og mærke det rigtige indhold. Der er jo næsten ikke noget værre, end at se noget som ser godt ud udefra og efterfølgende finde ud af at indholdet er ikke stemmer overens med det der står på etiketten. Køber man en god flaske vin fordi etiketten ser godt ud – nej, man går efter indholdet. Sådan er det også med kampsport – det er indholdet der holder på den lange bane.

OBC er her hvor indholdet bliver løftet op til næste niveau og hvor meningen og forståelsen for helheden i det flersporede kampsportssystem Yakami Shinsei-Ryu Karate-do bliver vist, for alle der vil være med. Det er på OBC at der trænes frem mod kampkunst og det er her at vejen den vises. Husk blot at der i Shindenkan er plads til alle – elite som motionist og hopper man af toget pga. af en livscyklus som er lidt skæv, så kan OBC hjælpe en på toget igen når man er på rette vej igen. Dette er unikt og helt i kampsportens og kampkunstens rette ånd.

Det er også meget tydeligt at se at alle der deltager på OBC gerne vil det flersporede og det er ekstremt tydeligt at se den glæde der er i træningen. Vi er alle i gang med at blive klædt på til at gøre Strat.23 og fremtiden til en super succes i Shindenkan. Vejen bliver vist os alle og nu er det bare med at komme derud af i samlet flok med det kammeratskab og fællesskab der er i Shindenkan på tværs af lokalskolerne.

Fremtiden er vores – vi skal bare gribe den.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login