Hvad er virkelighed og hvad er illusion? Kan der være forskel på den virkelighed som er virkelig og den virkelighed som vi selv gerne vil se? Ja, det kan der godt for vi har som mennesker en fantastisk evne til ikke at se virkeligheden som den er, men i stedet skabe vores egen.

Hvis vi kigger tilbage i historien så er der jo meget sørgelige eksempler på, hvordan mennesker har skabt deres egen virkelighed med store konsekvenser for hele verden og menneskeheden. Det har jo været meget tydeligt at den yderste konsekvens, som er døden, er den konsekvens der har været mest markant når mennesker ikke vil se virkeligheden som den er og slet ikke vil tage ansvar for den.

Netop det med at tage ansvar for virkeligheden er essensen i OBC 6 og de kompetencer der hører til her – Ju-jutsu 3 og Task Fighting 3. Som noget nyt i denne sæson bliver OBC 6 også introduceret for ShindenFight Basic som netop er Ju-jutsu og Task Fighting i ét og handler dermed også om at tage ansvar. Enhver rejse starter med sig selv og handler om at tage det første skridt – det gør OBC 6 også. Det første skridt handler om at erkende virkeligheden som den er og tage ansvar for sig selv og kan man det så kan man også tage ansvar for andre. I Ju-jutsu 3 og Task Fighting 3 kommer virkeligheden tættere på for her handler det om nærkamp og indstilling.

Indstilling til at være afklaret med sig selv, således man kan træffe den rigtige beslutning i det øjeblik det skal ske. Det høres tit at mennesker siger at de lever i nu’et. Men kan man det hvis man ikke er afklaret med fortiden og fremtiden? Kan man træffe en korrekt beslutning NU, hvis man ikke er afklaret med hvilke konsekvenser beslutningen kan have for andre og for en selv? Det er spørgsmål som deltagerne bliver stillet på Ju-jutsu 3 og på Task Fighting 3 og som blev stillet igen på dette OBC 6. Og hvorfor skal vi nu svare på det igen? Det er meget simpelt, for hvor mange er egentlig afklaret med sig selv? Ikke mange for hvis de var så ville de nok også kende sig selv – Menkyo 🙂 ;

Virkeligheden kan være grim, men der er ingen grund til at kigge den anden vej for det bliver virkeligheden ikke smukkere af. Det handler om at acceptere, at den er som den er og forholde sig til den. Igennem træningen i Shindenkan lærer vi netop at forholde os til virkeligheden og jo mere vi gør det, des mere læring om os selv får vi – det er jo en helt unik og fantastisk cyklus vi kan komme med på.

Mennesker har tendens til at lukke af for virkeligheden da de ikke vil forholde sig til den. Det skaber illusioner og når virkeligheden trænger igennem, og det gør den på et tidspunkt, så kan det få store drastiske konsekvenser for dem selv og mange andre. Det er næsten lige som at kigge på 2 stykker kunst. Det ene syntes vi ikke er pænt og kigger væk og det andet syntes vi er smukt og kigger mere på det. Men hvad ligger der til grund for de to stykker kunst?

Umiddelbart kan vi jo kun se resultatet af kunstnerens arbejde men ikke hvad der ligger til grund for det. Man kan ikke forholde sig til noget hvis man ikke forstår baggrunden og man forstår ikke baggrunden hvis man kigger væk. Er det anderledes med virkelighedens verden? Når vi ser vold på Tv så kigger vi væk og vil hellere se noget positivt. Men hvad ligger der til grund for volden og er det ikke noget vi bør forholde os til og tage ansvar for?

Vil man som forældre sende sine børn ud i verden hvis man kun har forholdt sig til de blomstrende marker og smukke enge? Nogle vil og andre vil gemme deres børn væk i beskyttelse, som gør at de aldrig selv ser virkeligheden og aldrig selv får mulighed for at tage ansvar for den.

I Shindenkan får vi alle muligheden for at lære at tage ansvar og for at se virkeligheden som den er. Ikke kun den virkelighed som vi ser gennem vores øjne, men også den virkelighed der er inde i os selv som mennesker – det er os selv som mennesker der skal tage det første skridt og det næste og det næste. Ja, det starter med os selv og det er os selv der skal gå vejen, vi kan ikke få andre til at tage det ansvar og det er også os selv, der skal tage ansvar for den virkelighed vi vil se, uanset om vi vil se den hele eller kun en del af den – både den udefra som den indefra.

I ShindenFight var det virkeligheden indefra der kom på bordet, for hvis ikke man vil se på den, så ser man heller ikke den udefra kommende og kan dermed ikke træffe de rigtige beslutninger. Hvis man er uafklaret i kamp så tøver man og tøver man, så har man tabt. Som vi lærte i OBC 5 med etiketten så handler det om at være forberedt og skabe sit eget kunstværk. Dvs. være afklaret med virkeligheden og se den som den er, for den ændrer sig ikke bare fordi man kigger væk.

På dette OBC 6 kursus var der flere som fandt ud af at når man træner kampsport, så skal man også lære at slås. Og de fandt også ud af at det kan godt gøre ondt, men det er bedre at det gør ondt i Dojo’en end det gør ondt på gaden. Så det med at træne som man kæmper fik faktisk flere af deltagernes indre vilddyr frem og de fandt ud af at de kunne meget mere end de selv og andre påbyder dem – hvilket var fantastisk smukt at se.

Hvis man ser på to stykker kunst i form af en kampkunststormester og en meget erfaren gadeslagsbror, så har de begge noget indvendigt som ligger til grund for deres kompetencer. Kampkunststormesterne er afklaret og kender sig selv helt ind i hjertet og mere til og gadeslagsbroderen er uafklaret og handler ud fra følelser. Men de er hver sin form for kunst og når man kender det grundlag de har som de mennesker de er, så kan man være afklaret med det og ved dermed også godt hvem man vil følge og lære kompetencerne fra for at skabe og være sit eget kunstværk.

Kimu Sensei er kampkunststormester og et menneske som alle andre. Men hvem er han i virkeligheden og hvem er han ikke? Det er noget vi som deltagere i OBC kan få afklaret da det er Kimu Sensei som er instruktør på alle OBC kurserne – Dvs. vi får kompetencerne og viden direkte fra kilden, som er et kunstværk skabt på baggrund af indre afklaring og at se virkeligheden som den er og forholde sig til den. På samme måde kan Kimu Sensei få afklaret hvem vi er og han kan dermed guide os i den retning som han selv har gået og vi kan dermed skabe vores eget kunstværk med egen afklaring. Og tænk at vejen er banet og græsset er allerede trådt ned, vi skal blot tage en beslutning og gøre det.

Sagt med andre ord: Erkend dine udfordringer – beslut dig for at gøre noget ved det – foretag handlingen der skaber forandring. Det må være formlen på et kunstværk der holder evigt.