OBC 2 – Afklaring og ansvar

Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Så skete det – OBC 2 kurset kom i gang. Det længe ventede og meget intense OBC 2 som gennemgik Ken-Jutsu 1 og 2 samt Kotachi 1 og 2. Tilmeldingen til OBC 2 var lige så stor en succes som OBC 1 og indholdet og stemningen var i en kaliber for sig selv. Så alt i alt er der ingen tvivl om at indførelsen af OBC er en kæmpe succes. Medlemmerne har virkelig set lyset og går direkte imod det med et eneste formål nemlig at blive meget bedre end de er i forvejen.

På denne smukke september fredag var antallet af deltagere i samme niveau som OBC 1 og forventningerne til at blive undervist direkte af Yamana-Itotani-Sensei var sky høje. Forventninger er altid spændende at følge – bliver de opfyldt eller bliver de ikke opfyldt. Det var tydeligt at alles forventninger til OBC 2 blev opfyldt i stor stil. OBC kurserne er målrettet alle der har bestået kurserne. Dette gælder alle der er inde i gradspyramien fra høj til lav. Dvs. at alle tilmeldte er med på OBC for at få højnet deres niveau.

At højne sit niveau handler også om at få de dårlige vaner ændret til gode vaner. Jo længere man har trænet des større tendens til dårlige vaner og specielt når man ikke har vedligeholdt sine kompetencer på den standardiseret måde, men i stedet kun på egen måde. Og det er blandt andet en af de vigtige grunde til at OBC er kommet på banen.

Ansvaret for vedligehold af kompetencer kan overlades til lokalskolen og derefter de nationale instanser. Men hvis nu den lokale OBC ansvarlige ikke har vedligeholdt sine kompetencer iht. Standarden, så begynder man at køre ud af en vej som ikke fører til mål.

Det er nemt at skabe sit eget system og det er yderst nemt at vedligeholde egen kompetencer iht. egen standard. Men I Shindenkan træner vi Yakami Shinsei Ryu Karate Do og her er der kun én standard at følge – nemlig den der er lagt af Yamana-Itotani-Sensei. Hvis alle følger egen standard så vil det jo skabe kaos eller i værste tilfælde rigtig mange kampsportssystemer. Men hvorfor opfinde den dybe tallerken igen når den nu er standardiseret, afprøvet og 100 % serveringsklar lige netop til dig.

Ken Jutsu og Kotachi Jutsu er kernekompetencer i det flersporet kampsportssystem Yakami Shinsei Ryu Karate Do. Yakami-ryu Kenjutsu (sværd) har over 1.000 års historie bag sig, og er de teknikker som især samuraierne fra Takeda klanens elitestyrker var berygtet for at bruge på slagmarken. I dag er de én af søjlerne i det samlede system, og for Yakami Shinsei-ryu Karate-do er det den vigtige del, som skal højne forståelsen, indsigten og viden omkring transformationen fra kampsport til kampkunst.

Oprindelig var samuraierne, når de skulle i krig, kun udrustet med den lange katana som på japansk hedder ”Tachi” og dolken som hedder ”tanto”. Men efterhånden var der var nogen klaner, der med deres erfaringer, så det som en fordel at anvende et lidt kortere sværd (Kotachi) på slagmarken.

Yakami-ryu Kotachi-jutsu er træning med det lidt kortere sværd og har ca. 900 års historie bag sig. Det har altid været en karakteristisk del af det komplette kampkunstsystem Yakami-ryu. Brugen af det korte sværd kræver et meget højt niveau hos udøveren blandt andet fordi man er nød til at være hurtigere og mere manøvredygtig, men også fordi man er nød til at komme tættere på modstanderen. Dvs. brugen af kompetencen i virkelig kamp kræver større indre afklaring.

Selvom træningen i Ken-Jutsu og Kotachi-jutsu forgår med træsværd så er det er meget vigtigt at forstå opbygningen af et rigtigt sværd. Forståelsen for et rigtigt sværds opbygning er med til at skabe den rette indstilling således at deltagerne lærer at respekterer våben og hvordan de bruges. Det er jo ikke våbnet i sig selv der er farligt – det er mennesket bag – også selv om våbnet er fremstillet af træ.

Efter en meget grundig gennemgang af både Ken–jutsu 1 og Kotachi-jutsu 1 var det tid for gennemgang af kursus 2 i begge kompetencer. Både Ken–jutsu 1 og Kotachi-jutsu 1 samler tidligere kursers viden i en central pakke som handler om at forstå elementerne i principperne TAK MITT CT. At forstå disse principper kræver træning således at det lagres i ens indre.

På OBC 2 blev dette genopfrisket, hvilket mange var rigtig glade for da de fandt dele af elementerne i deres eget indre. Det er altid rart at genfinde noget som man ved ligger der men som man ikke lige har kigget på i et stykke tid 🙂

På OBC 2 blev linket til TF 1 og 2 også genskabt hvis man ikke lige kunne huske det. For lige som på TF 1 og 2 handler Ken–jutsu og Kotachi-jutsu ikke om at vinde, men om at mestre teknikken. Kan man mestre teknikken, så er muligheden for at flække et ris korn på langs tilstede.

Man skal som udøver tænke på at alt starter et sted. I Ken Jutsu og Kotachi Jutsu starter man med Kihon på samme måde som med karate. Derefter kommer kumite og til sidst kata. I våben kompetencerne er man også nød til at starte med udstyr som kan håndteres uden at skabe de store skader. Det er faktisk når man ikke kan håndtere våbenet at skaderne sker. Når det så er sagt så skal man huske på at et trævåben godt kan skade hvis det er i hænderne på en person der mestre teknikken. Er det blevet nævnt at det er mennesket bag våbenet der skaber resultatet 🙂

Lige som med OBC 1 så indeholder OBC 2 også fire kompetencer som hænger sammen. En ting er at de hænger sammen som kursus 1 og 2 men at de faktisk hænger sammen med andre kurser var der nok mange som havde glemt.

Kenjutsu pakke 2 er et såkaldt knudepunktskursus der samler kompetence viden og pensum viden omkring den røde tråd i de kurser der er vist på tegningen.

Det kaldes for Omote Soto og betyder udefra og ind fra lang afstand – langt fra. Med stor komfortzone og ydre afklaring.

Kotachi-jutsu pakke 2 er også et såkaldt knudepunktskursus der samler kompetence viden og pensum viden omkring den røde tråd i de kurser der er vist på tegningen.

Dette kaldes for Ura uchi og betyder indefra og ud fra kort afstand – tæt på. Med lille komfortzone og indre afklaring.

Som mange af deltagerne nok blev klar over igen, så handler Yakami Shinsei Ryu Karate Do ikke kun om at udføre fysiske teknikker. Det handler i høj grad også om de indvendige psykiske teknikker og her kommer Ken-Jutsu og Kotachi-jutsu i den grad ind. For hvis ikke indstillingen er på plads til at lære så kan man skade andre ved et uheld.

Men er indstillingen på plads, således at man vil lære, så kan man skade andre bevist men man kan i den grad også lade være – og det er her at størrelsen på ens afklaring kommer ind. Er man afklaret så er man også bevist om sine egen handlinger. Se bare på mængden af deltagere på OBC 1 og 2. Alle deltagerne på OBC kurserne er afklaret med at OBC handler om at tage ansvar for sig selv og deltage, således at man kan blive bedre og bygge videre på kompetencerne på den gode måde og med undervisning af en stormester, som godt kan flække et ris korn på langs – og hvem vil ikke gerne kunne det 🙂

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login