Fredag d. 15 september 2017 vil blive husket som fredagen hvor starten til en fantastisk fremtid begyndte for alle medlemmer af Shindenkan. Det var nemlig dagen hvor det allerførste OBC kursus blev afviklet. Indholdet på dette OBC1 kursus var modul 1; Ju-Jutsu 1 og 2 samt modul 2; Task Fighting 1 og 2.
OBC – Obligatorisk årscertificering blev lanceret i kølvandet på NKT – National Kompetence Træning, som har kørt i hele sæson 2016-2017. NKT blev lanceret som en national standardiseret vedligeholdelse. NKT satte uventet spotlight på, at næsten alle medlemsskoler ikke havde vedligeholdt kursus kompetencerne til nationalt niveau. Og derfor ville dumpe med et brag i den nye OBC kursus kompetence graduerings stopprøve pr. 1/1.2018, som blev vedtaget på Honbus generalforsamling 2017.
OBC forløbet med national NKT perioder tre gange årligt og lokal OBC træning hver 14 dag, blev derfor indført for, at hjælpe alle medlemmerne med at komme på national standardiseret niveau. Som ekstra ”gulerod” er der også indført OBC Kompetencemærker (OBC KM), som efter den årlige OBC graduering kan opnås og bæres synligt på gién. OBC KM er en graduering gældende for 1 år af gangen.
Under NKT konstaterede vi et problem, at kompetencerne ikke var vedligeholdt på national standard. Det ville medføre, at medlemmerne ville dumpe efter den GF17 vedtagne beslutning om formel kompetencekursus stopprøve efter 1.1.2018. Vi kunne have peget fingre af hinanden, men det ville ikke have løst problemet. I stedet lærte vi af problemet og løste problemet som en positiv udfordring. Som vi gør i Shindenkan, så blev problemet vendt til en udfordring og en fest!
80 glade deltagere i alderen 8 til 70 år. Sammen med Honbus chefinstruktør, Kimu Sensei og Honbu kompetencekursusinstruktører for sæson 2017-2018, som også var på OBC1, fik de 3½ times intens og inspirerende gennemgang af kompetencer. Essens kompetencer efter en klar rød tråd, som efter original OBC1 kurserne, der blev kørt første gang i perioden 2002-2008 af Kimu Sensei. Det medførte mange aha oplevelser undervejs, selvom alle uden undtagelse 🙂 selvfølgelig kunne huske alt 🙂 .
Det var også første gang at alle under sortbælte for første gang skulle undervises direkte af Shindenkans stormester, Yamana-Itotani Sensei under et kompetence kursus. Så de fleste var meget forventningsfulde og nysgerrige. Men de fandt hurtigt ud af, at Kimu Sensei er temmelig jordbunden, nærværende, inspirerende, humoristisk og skarp på alle felter, således det er svært at ”gemme sig”.
Dertil kører i et rimeligt højt tempo for de fleste med færre pauser, som kræver at alle elever er ”på”, så de ikke misser noget, da tiden går hurtigt i en undervisning af Kimu Sensei. Det har nok medført at mange sov rigtig godt om natten 🙂 . Mange synes nok også, at det var ganske fornøjeligt at konstatere, at honbus instruktører af graden 5-7.dan, sort bælte er bygget lige som de selv er, og kan skrige lige så højt og vride sig af smerte, når Yakami Shinsei-ryu simple, men effektive teknikker blev indsat under OBC1 kurset.
Det er altid spændende når noget nyt skal rulles i gang og det er også altid spændende at se om det giver de resultater som man gerne vil opnå. OBC blev rullet i gang på denne fredag og det blev en KÆMPE succes med en gennemsnitlig deltagelsesprocent på 75%. Det vil med andre ord sige at 3 ud af 4 der har taget kurserne i OBC 1 og som stadigvæk er aktive deltog i det første OBC kursus.
Der var ingen tvivl om at medlemmerne i Shindenkan også havde glædet sig til at komme i gang med at få deres kompetencer op på et højere niveau. Faktisk afspejlede glæden ved OBC sig også i de to kurser der blev afholdt i samme weekend, nemlig Ken-jutsu 1 og Task Fighting 1. Tilmeldingerne på disse kurser lå gennemsnitlig næsten 50 %! højere end gennemsnittet over de sidste 5 år.
Det fortæller at medlemmerne i Shindenkan har forstået budskabet med at tage kurserne i optimal rækkefølge således at de kan være med til den næste OBC 1-4 runder med tilhørende certificering og det meget flotte OBC mærke på Gien. Der er ingen tvivl om at OBC tegner fremtiden og der er slet ingen tvivl om at medlemmerne i Shindenkan godt ved, at med en aktiv indsat kommer der også et super resultat.
OBC 1 er kommet for at blive og de fremmødte til det første OBC 1 havde i den grad også et gå på mod der viste at man var kommet for at lære og blive dygtigere.
Det er Kimu Sensei der er den kreative del af OBC og det er også Kimu Sensei der underviser i de kompetencer OBC kurserne indeholder. Det gør han af den årsag, at han er den eneste i Shindenkan, som er ægte international Budo og Bujutsu Great Grandmaster. De af ham, udpegede Honbu-Dojo instruktører får også lov til at byde ind og her kommer Kimu Sensei så ind med rettelser og struktur for fremtidens kurser, således at der kommer en standardisering ind over og således at kurset igen kommer ind på rette originalspor. Nogle vil måske mene at kurserne bliver nye og helt anderledes, men sådan er det ikke. De bliver bare originale igen, med en klar rød tråd – igen og som noget nyt – en national kontrol igennem en stopprøve og et OBC KM – Kompetencemærke.
Empowerment er gennemgående i Shindenkan, men du kan ikke være forpligtet udover din viden og kompetencer. NKT satte spotlight på dette, problemet blev til en udfordring og udfordringen blev løst.
Det forholder sig faktisk sådan at kurserne oprindeligt var struktureret og skabt på samme måde som de bliver undervist på OBC. Der er bare sket det at forståelsen og videregivelsen af kursus indholdet er forandret med tiden. Derfor er det nu tilbage på skinnerne således at kompetencetoget igen kan køre med fuld fart fremover med tilhørende super dygtige udøvere. Og der er slet ingen tvivl om at sådan kommer det til at gå 🙂
OBC 1 begyndte denne fredag med Ju-Jutsu 1 og 2 – Fald og kaste teknik. Mange af de fremmødte havde taget begge kurser for over 9-12 år siden, så de glædede sig til igen at få detaljerne på plads således at de igen kunne fremvise deres kompetencer med stolthed totalt finpudset teknik som bare vil komme til at sidde lige i skabet. Kimu Sensei havde struktureret det hele på en måde der gav større forståelse men også nemmere læring for de enkelte kompetencer. Det hele var lagt i en trin for trin struktur der tog alle med på en rejse som begyndte med tur igennem ”memory lane” og som går videre ud i fremtiden på vej imod lysere og bedre tider for alle udøvere af det flersporet kampsport system Yakami Shinsei-Ryu karate – Do.
De lærte kompetencer fra OBC skal selvfølgelig vedligeholdes, således at fundamentet kan bevares frem til næste års OBC 1, hvor fundamentet gerne skulle blive udbygget med endnu flere detaljer og gøre deltagerne endnu bedre til de første 4 OBC kursus kompetencer. Måden de bliver vedligeholdt på er bla. med en lokal OBC træning hver 14 dag i lokalskolen. Denne træning er forbeholdt de elever der har deltaget i de enkelte OBC kurser og det gælder om at få vedligeholdt og trænet således at krop, sind og sjæl klædes på til at opnå et helt unikt niveau af alle de flersporede kompetencer som Yakami Shinsei-Ryu Karate-do indeholder.
Et unikt niveau der er forbeholdt de OBC deltagere som har besluttet sig for at blive dygtigere og som nu står med alletiders mulighed for også at blive det. At opnå et unikt niveau kræver også en unik indsats og det må man sige at OBC deltagerne har vist. 4 timers Ju-Jutsu 1-2 og Task Fighting 1-2 satte da også sine spor men ikke mere end at der var kæmpe smil på hele vejen fra start og til slut. Og man kan da heller ikke andet end smile når muligheden for at blive undervist af en unik stormester er til stede og specielt set i lyset af at den unikke stormester kun har et formål nemlig at gøre deltagerne endnu bedre en de er i forvejen.
Der var mange som undervejs fandt ud af at de kunne meget mere end de selv troede. Og der var tydelige tegn på at Shindenkan som organisation er ved at få skabt en større gruppe af super seje kvinder og teenage piger som i den grad passer på sig selv og som man ikke lige skal tro man kan løbe om hjørne med. Med mindre man vil have en flyve tur hen over deres hoved med et ”slamdunk” i gulvet til følge 🙂
Ja, Kjeld Renshi-Dai var faktisk så flink at vise deltagerne at selv om man er mindre end sin modstander så kan man godt ”slamdunke” en 192 cm stor mand med et Shiho-nage. Søren Renshi’s lyde på vej ned i gulvet gav da også deltagerne et smil på læberne, for selv om det lød tungt da han landede i måtterne, så kan et godt udført kast også tages imod med glæde og godt humør.
Ju-Jutsu modulet sluttede af med led låsen Kanzetzu-wasa som altid er et hit hos de der udfører den. Det er nærkamp og i den grad noget som overskrider komfortzoner. Men på trods af dette så kom de store smil frem efterhånden som deltagerne fandt frem til virkningen af teknikken.
Efterfølgende stod den på Task Fighting og hvis deltagerne havde forventning om at gå fra OBC kurset med en præmie så ville de blive slemt skuffet. Task Fighting handler ikke om at vinde eller om at score point i kamp – det handler om at mestre teknikken. At mestre sin teknik vil sige at have 100% kontrol over teknikken således at man kan styre den i alle situationer.
Dette gav deltagerne lidt udfordringer men også indsigt i hvad Task Fighting i virkeligheden går ud på og hvorfor at Task Fighting kursus nr. 1 er det aller vigtigste TF kursus. Men som altid så er udfordringer til for at blive løst og det blev TF 1-2 også. Der er slet ingen tvivl om at det at kunne kæmpe rigtigt og dermed passe effektivt på sig selv, var noget som deltagerne fik en mere konkret vinkel på under dette OBC 1 kursus.
Det skal i den grad blive spændende at deltage i de næste OBC kurser for det er dømt til at blive en super succes og det er i den grad dømt til at skabe super dygtige udøvere af kampsport og måske på sigt og super dygtige udøvere af kampkunst. Uanset hvad der sker så er en ting sikkert – nemlig at OBC tegner fremtiden.