Af Viktor Nørgaard, Medlem indtil 2017
Jeg hedder Viktor og er 11 år gammel. Jeg startede til Karate i Ballerup/Måløv lige efter sommerferien og synes det er rigtig sjovt. I dag skulle jeg til mit første stævne, som kaldes for SST.
Jeg var lidt spændt på hvad det var og hvad der skulle ske. Lige da vi kom blev jeg krydset af og så blev vi alle samlet i salen. Her skulle Jens først fortælle os om Shindenkan og historien om det. Det var spændende at høre om karatens historie og om samuraierne. Vi fik en hel masse at vide om hvordan man kommer videre og får det næste bælte, og det var rigtig godt. Jeg synes det er vildt sejt at man kan lære så mange ting, og jeg er imponeret over at man kan tage det sorte bælte på 9 år. Det gav ligesom også meget stor respekt for dem, der har lavere kyu fordi man skal lære meget før man får et nyt bælte.
Jeg vidste ikke alle de ting men jeg synes også at det var lidt for lang en præsentation da jeg rigtig gerne ville i gang med at lave nogle øvelser.
Allerførst skulle vi strække ud og det fik jeg rigtig meget ud af. Det var godt at vi skulle gøre det flere gange og på den måde få mere ud af det. Vi lærte nogle nye stræk.
Så skulle vi igang med at lave øvelser to og to. Jeg kom over på det hold med de voksne og teenagerne og efter at have set hvad vi skulle gøre gik vi igang. Instruktørerne gik rundt og hjalp og først øvede vi rullefald og bagefter prøvede vi forskellige kast, som man gør i nærkamp uden våben. Det er meget nyttigt at kunne.
Efter en lille pause, hvor vi fik lidt at drikke og spise skulle vi prøve at lave nogle øvelser med våben. Vi fik alle sammen et sværd lavet af træ og stillede os op på nogle rækker. Det var rigtig sjovt at prøve og jeg glæder mig til at kunne træne med våben.
Jens samlede os efter hver øvelse så vi kunne se den næste inden vi selv skulle prøve. Den sidste øvelse var med puder, hvor vi skulle slå på dem. Det er noget andet at kunne slå hårdere end når vi træner og kun lige kan markere.
Så blev vi alle sammen kaldt sammen og her mødte Kimu Sensei. Det var virkelig spændende at møde ham og han virkede som en utrolig flink mand. Der var en masse der stillede nogle spørgsmål og nogle af spørgsmålene var lidt sjove. Jeg havde meget respekt for ham fordi han har opnået så meget og jeg håber at kunne møde ham igen.
Vi sluttede af med at strække ud og til allersidst at hilse af. Og så var der pludselig gået 4 timer. Jeg vidste ikke hvad det var inden jeg kom men det var helt sikkert rigtigt sjovt og jeg lærte meget om hvad denne sport er og også om nogle af de ting vi skal kunne. Det var også rart at der var nogle med fra det hold jeg træner med, så jeg kendte nogle.
Jeg har kun fået lyst til at dyrke denne sport endnu mere og jeg er rigtig glad for at jeg startede på det. Alle trænerne er utrolig flinke og jeg kan især godt lide at man respekterer hinanden og er venlige så man føler sig tryg og sikker.
Jeg synes at værdierne i denne sport er meget vigtige og jeg tror at jeg kan lære meget af det og forhåbentlig en dag selv blive træner.
