Ju-Jutsu 2 – Kast og låse trin for trin

Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Selv om mørket og kulden pressede på, så var der alligevel 15 deltagere der i denne november måned, havde fundet vej til Måløv for at deltage i Ju-Jutsu 2 kurset.

Kurset er bindeled imellem Ju-Jutsu 1 og Ju-Jutsu 3, der handler om henholdsvis faldteknik og gulvkamp. Ju-Jutsu 2 handler om kast og låse. Når man bliver kastet er man i en situation som egentlig ikke er helt optimal. Så for at komme helskindet ud af denne situation, er det en god ide, at man kan udføre faldteknik således, at man ikke slår sig. Her er det at Ju-Jutsu 1 kommer ind. Når man er ”landet” efter et kast, så kan man jo risikere at en evt. kamp ikke stopper lige med det samme og man derfor ryger i gulvkamp. Her er det at Ju-Jutsu 3 kommer ind.

At kalde Ju-Jutsu 2 for bindeleddet er der måske ikke mange, der kan nikke genkendende til. Men når man ser hvordan Kimu Sensei har bygget kurset op og har linket det til ju-jutsu 1 og ju-jutsu 3, så forstår man den røde tråd og kan se at kurserne er bygget op af en Great Grandmaster.

Alle kurser i Shindenkan er bygget op af en Ryugi del og en Ryuha del. Dvs. en teoretisk/filosofisk del og en praktisk del. Dette hører sammen, da det giver forståelse for hinanden. Kan man udføre noget praktisk uden at kende teorien bag, og hvor langt kommer man, hvis man ikke kan udføre teknikkerne praktisk men kun kender til teorien?

Det at udføre kast og låse er ikke noget man bare gør. Der ligger høje tekniske kompetencer bag, og der ligger også nogle menneskelige kompetencer bag, som begge skal forenes. Ju-Jutsu er i sin originale form dyrisk og ikke poleret, som man ser det i mange turneringer i dag. Det handler om at være afklaret med sig selv hele vejen for ellers kan en lås, eller for den sags skyld et kast, ikke udføres effektivt. Der er også en del beslutninger, der skal tages. Hvad gør man hvis der er mange modstandere? hvad gør man hvis nu der er våben blandet ind i kampen? hvad gør man hvis modstanderen er mindre end en selv? osv. Mange ting der skal tages stilling til og måske alligevel ikke. For i virkeligheden handler det om at være afklaret med sig selv. Hvad kan jeg gøre i en given situation? Vil et kast være berettiget og vil en lås være på sin plads?

I Shindenkan træner vi helheder. Og igennem Ju-jutsu kurserne finder man som deltager ud af hvor de forskellige dele i helheden hører til. Derfor er det ikke afgørende, om det hedder det ene eller det andet. Det afgørende er om det virker i en given situation.

Efter Ryugi var det tid for den praktiske udførelse af Ju-Jutsu 2. Efter en kort opvarmning var det tid for en hurtig recap af Ju-Jutsu 1 – og så var deltagerne varme og klar til kast og låse 🙂

Første kast er et Jodan kast. Dvs. kast fra skulder højde. Men nu skal man huske på, at som alt andet i Shindenkan så foregår det hele trin for trin. Så skulderhøjde kan godt være tæt på gulvet hvis skulderen indgår i en teknik, der handler om at søge ned imod gulvet og rulle sig sammen på samme måde, som hvis det var et forlæns rullefald. Ja, det lyder måske kryptisk, men når man deltager på Ju-Jutsu 2 så forstår man det hele meget bedre 🙂

Andet kast er et hoftekast. Dvs. kast fra hofte højde. Igen foregår det trin for trin og forståelse får de 7 punkter, der er i kasteteknik. Dette kast blev udført af Honbu instruktør Jens Hanshi-dai på en af deltagerne, som lå i +90 kg klassen, til stor bekymring for deltagerne, for der lød et kæmpe brag, da deltageren landede. Dette brag skyldes ikke at deltageren landede forkert, men derimod at han landede korrekt og slog af i gulvet med sin arm. På trods af dette brag, så kastede deltagerne sig ud i teknikken og fik efterhånden et godt tag i det.

Det tredje kast er fra gedan højde. Dvs. en benfejning. Trin for trin blev teknikken vist og igen til stor overraskelse for deltagerne. Men som med hoftekastet så gik de i gang med teknikken, og der blev fejet godt med ben i den del af kurset.

Kursets sidste teknik var ikke et kast men derimod en armlås. Den kan dog godt resultere i et kast, hvis det går stærkt eller hvis modstanderen ikke følger helt med 🙂

Principperne i låsen var ikke anderledes end i kastene, men det kan være svært at vide og udføre hvis man ikke lige ved det. Der var dog en hel del af deltagerne, som på trods af næsten tre timers kursus og en mørk vintertid på vej, havde forstået budskabet og fik indsat låsen korrekt mere end én gang på samme arm. Der er ingen tvivl om, at et skifte imellem venstre og højre arm er en god ide når der udføres låseteknik.

Selv om det var i november måned, så var der på kurset en fantastisk stemning og alle deltagerne gik til værks med et åbent sind og en rigtig god indstilling. Og der skal ikke være tvivl om, at kursus instruktøren glæder sig til at se alle deltagerne igen, når de er klar til Ju-Jutsu 3 kurset – som tager næste trin i afklaringsprocessen og deltagerne har i den grad også noget at glæde sig til 🙂

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login