Solen stod højt og flot på himlen da startskuddet gik til Shindenkans sommerstævne 2016. Der var tilmeldt 160 deltagere som alle glædede sig til et brag af et stævne.
Shindenkans nye gradueringsstruktur ”progression efter indsats” skulle efter et års udrulning stå sin prøve. Der var 99 tilmeldte til gradueringen og alle gjorde en fantastisk indsats. I starten af 2016 var der de første indikationer af at ”progression efter indsats” var en stor succes. Proceduren blev efterfølgende justeret til, efter forårsstævnet i marts. Frem imod sommerstævnet 2016 har værktøjerne i proceduren fået lov til at arbejde og bevise sin funktion.
Det er med andre ord blevet mere synligt for den enkelte elev at forstå hvilke kriterier der skal opfyldes for at blive gradueret i Yakami Shinsei Ryu Karate Do og der er blevet mere tydeligt for den enkelte elev at forstå, at jo mere ansvar man selv tager for sin progression, jo mere ansvar tager man også for sig selv.
Energien på dette stævne var tårn høj hos alle og det var fantastisk at se hvordan Jokokidz, Jokoteens og voksne sammen kan skabe en stemning af energi og lyst til at lære noget. Nye koncepter blev også afprøvet, et af dem var bla. skabelse af en pigegruppe iblandt de helt unge 10. kyu elever. Dette blev en stor succes specielt fordi at den ansvarlige instruktør Christian fik skabt en stemning som gjorde, at gruppen ikke var glade for at bytte instruktør da Christian lige var nødt til at træde til som fungerende stævne læge i et kort øjeblik.
Hovedemnet på dette stævne var kata – Hvad er det – Hvad kan man lære af det og er det noget værd? Rigtig gode emner som alle deltagerne både fik gode svar på og fik det afprøvet på en praktisk og sjov måde. I Shindenkan lægger vi meget vægt på at indlæring skal være sjovt men lærerigt. Det gør at eleverne slapper af og modtager viden meget bedre.
Imellem lektion 2 og lektion 3 var der indlagt en pause som stod i Shindenkans Venners tegn. Støtteforeningen stillede op med salg af kage og kaffe. Der skal lyde en kæmpe tak til alle de kage bagere fra lokalskolerne som stiller op. Pausen blev denne gang også brugt til at introducere det nye Shindenbrand koncept som er blevet udbygget med nye muligheder, billigere priser og meget nemmere bestillingsmetoder. Der var stor interesse for det nye koncept og det bliver et smukt syn at se rigtig mange Shindenkanere være iklædt Shindenbrands, når vi når frem til X-mas stævnet 2016.
Sommerstævnet er traditionelt gradueringsstævne for Sortbælter. Denne gang var der, som en overgangsperiode, også åbnet op for Brunbælte gradueringer. Både brun og sortbæltegradueringer er et langt forløb med planlægning og stopprøver, der alle skal gå op i en højere enhed. Med et forløb af den type bliver det derfor altid en ekstra fornøjelse at se graduanterne komme i mål. Og det er specielt at se mangfoldigheden i graduanterne.
Det handler ikke om at være ung, stor og stærk for at blive gradueret. Det handler om en bestemt ting nemlig vilje. Vilje er noget alle mennesker indeholder i samme mængde. Men der er forskel på hvor meget vilje det enkelte menneske trækker frem og bruger. Til denne brunbælte og sortbælte graduering var der en stor spredning på graduanterne. Der var de store drenge på over 40 år med en kampvægt på +100 kg og der var den unge pige på under 18 år med en kampvægt på +40 kg. Så var der også de super seje voksne på over 50 år som i den grad viste at fordi man er blev 50 år og fordi man har en mén skade på over 10+% så kan man godt have en vilje der sparker bagdel.
Der er en række stopprøver som alle graduanter skal igennem og bestå. Den sidste stopprøve er en staminatest som forgår ved at graduanten skal slå og sparke på en slagpude. Dette forgår over tre trin og der er ingen fast tid afsat til dette. For graduanten handler der om at give den maks. gas så længe det kan lade sig gøre.
Til dette års staminatest var alle graduanter på gulvet på en gang og testen blev derfor afviklet som et udskilningsløb, som blev afgjort ud fra graden de var indstillet til. De højst indstillede grader ville automatisk slutte sidst og dermed få længest tid i testen. Men ingen vidste hvor lang tid de hver især ville få.
De sidste to graduanter var begge kvinder i hver sin ende af alders scalaen. Ikke desto mindre var det to kvinder som i den grad viste at med den rette indstilling kan man alt hvad man vil. Efterhånden som tiden gik på stopuret, var der flere og flere af de tilstedeværende mænd som meget synligt blev lidt blege i ansigterne og som efterhånden blev godt hulbrystet da de så hvad der blev udført på gulvet. I en staminatest hjælper det ikke ar have store muskler og tro at man bare skal slå hårdt en gang eller to. Det handler om vilje til at gennemfører uanset hvor ondt det gør – det er liv eller død indstillingen der kommer på prøve her.
For lige at booste den mandlige selvtillid, så blev den tredje sidste graduant som var Michael fra JFr på snart 56 år, stoppet da hans fysiske grænse rykkede tæt på, hvilket han ikke var helt tilfreds med da ham mente at han meget mere i sigJ Men Kimu Sensei som er dommer i staminatesten kunne se at grænsen var tæt på og derfor var det nok bedst at stoppe Michael, da vi i Shindenkan passer på hinanden.
De tilbageværende graduanter, Viktoria og Anette, fortsatte deres test med en viljestyrke der efterhånden satte rekord. En rekord der i energi brug svarede til ca. 10 bokseomgange – uden pause imellem. Nu er det ikke første gang at Anette sætter rekord i staminatest og det skulle ikke undre nogen hvis hun gør det igen, til den næste graduering. Denne gang var det så også lige med et knæ som var blevet vredet godt rundt under en tidligere stoptest og som efterhånden var vokset dobbelt i størrelse. Men det er jo ikke noget problem når man har to ben og dermed også to knæJ
Både Victoria og Anette havde bestået deres fysiske stopprøver med en guld Iris som resultat. Dvs. en udmærkelse som kun kan opnås ved at gennemføre den fysiske stopprøve på et niveau højere end det krævede. Der er kun to i Shindenkan som har opnået denne meget sjældne udmærkelse.
Så kære mandlige Shindenkanere nu er det i den grad op til jer at vise disse seje superkvinder, at deres vilje styrke også kan smitte af på jer. Det er jo tydeligt at se at alderen ikke er en hindring.
Anette blev også tildelt guld Kohaku-jin mærket. Dette tildeles til elever der på trods at méngrader på mere end 10+% iht. arbejdsmarkedsstyrelsen mén tabel stadigvæk træner og som er rollemodeller. Guld Kohaku-jin tildeles efter 6 års træning med bronze mærket og vel og mærke er kravet progression, alle årene..
Der skal lyde et kæmpe tillykke til alle graduanter som i den grad viste at viljestyrke er et varemærke i Shindenkan.
Sommerstævnet 2016 var også kompetencegradueringsstævne. Denne gang var det Iai-jutsu der var kompetencen. Det blev en oplevelse som i den grad satte et aftryk i det flersporet kampsportsystem vi træner i Shindenkan og der var endda med militær præsision. Der er ingen tvivl om at samtlige tilskuere og deltagere blev ført tilbage til samurai tiden under denne kompetence graduering. Dette skyldes ikke kun at der blev trukket sværd fra 34 deltagere, men det skyldes i højgrad den stemning der blev skabt. En stilhed der kun blev afbrudt af de givne dybe og tunge kommandoer fra Kimu Sensei og lyden af et rungende kiai når sværdet var på plads. Der manglede faktisk kun levende fakler og Taiko trommer for at gøre det endnu mere autentisk. Det er et fantastisk syn når 34 deltagere trækker deres sværd og udføre teknikkerne på samme tid.
I Shindenkan sker der konstant en udvikling på alle fronter. Dette gør også at der kommer nye generationer til som kan hjælpe med til at få organisationen videre på vejen. På sommerstævnet 2016 blev der derfor plads til en udnævnelse at to nye chefinstruktører og vicechefinstruktører.
Æren tilfaldt Elisabet Shishu som blev udnævnt til chefinstruktør i Jokokan Frederiksberg og endda som den første kvindelige chefinstruktør i organisationens 50. årige historie i Danmark. Den anden udnævnelse tilfaldt Karsten Shishu som blev udnævnt som chefinstruktør i Jokokan Korsør. Begge chefinstruktører blev ligeledes tildelt Shogo titulær titlen Renshi-Dai.
Til at være back-up og som de næste i rækken blev Mathies Shisho og Claus Shishu begge udnævnt som vicechefinstruktører i henholdsvis Jokokan Frederiksberg og Jokokan Korsør.
Stævnechefen de sidste 10+ år, Søren Renshi, bliver nu også afløst af en ny dynamisk duo – to nye stævnechefer; Claus Shishu og Matthis Shishu, som begge fungerede som vice stævnechefer under 2016 stævnerne. Fra 2017 afløser de 100 % Søren Renshi, som fortsat vil være stævnechef og aktivitetsansvarlig i SDKSkyt og Shindenkans specialkurser og lederseminarer, samt back-up som stævnechef til Shindenkans stævner.
Alle graduanter ønskes et kæmpe tillykke med de nye grader og alle medlemmer og deres forældre ønskes en rigtig god sommer og tak for denne sæson. Vi glæder os alle til at se jer igen i den næste sæson som bliver mindst lige så spændende.