Ki og meditation 12. februar 2016 – En rolig indsigt i sig selv

Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Kan man få sine hjerneceller til at ændre sig? Kan man forbedre sin hjerte rytme ved at lære at meditere? Kan man udvikle sig som menneske hvis man omsætter læring til handling? Mange flere spørgsmål presser sikkert på og det var måske ikke lige disse spørgsmål som deltagerne på Ki og meditation 2016 havde intentioner om at stille inden de kom på kurset. Uanset hvilke spørgsmål man søger besvaret, så er det meget vigtigt at man søger sit svar ved de rette kompetencer. I Shindenkan har vi den store ære at Kimu Sensei har opnået meget høje kompetencer inden for Ki og meditation. Kompetencer som han selv har brugt til at tage elevatorturer op igennem Densho graderne med. Og som han siger, så er det noget alle kan gøre hvis de altså vil det 🙂

Fredag d. 12 februar 2016 kl.17.00 sad 18 stk. håbefulde deltagere og ventede med spænding på at Ki og Meditation skulle gå i gang. Meditation er jo noget der mange gange foregår i stille og rolige omgivelser men for at kurset lige skulle sætte scenen, så kan man sige at det starter med et BANG. Måske ikke et Big Bang som da jorden blev skabt og dermed også Ki men et BANG, der vækker deltagerne til live og skærper deres fokus som meditation i høj grad handler om. Der er intet tilfældigt i kursusindholdet 🙂

Ki og meditation er emner som mange gange udfordre deltagerne. Udfordringen ligger i deres holdning til om ”det kan bevises”, ”er det virkeligt” og er det hele ikke bare noget ”hokus pokus”. Spørgsmålet er blot om man kan ignorere en hel verdensdels historie og hverdag? Kan man betvivle andre menneskers livsstil og kultur bare fordi vi har en anden? Nej, ikke hvis vi skal være åbne og hele mennesker.

Der findes mere i universet end det vi lige kan se i vores eget verdens billede. Og det er lige præcis en af de væsentlige ting i Ki og Meditationskurset. Det er ikke en facitliste men et kursus der viser at der er mere i livet og i universet end vi selv går og tror. Og der er faktisk ting i vores hverdag som faktisk har relationer til det samme, som mange mennesker ser som værende ”Spooky”. Der er ingen tvivl om at det er ikke alt der kan forklares og der er heller ikke alt der behøver en forklaring. Nogle ting skal bare accepteres at de virker og hvis de ikke er skadelige, så er det ok.

Kurset gav også deltagerne indblik i hvad videnskaben siger om både Ki og meditation. Der er ingen tvivl om at alle mennesker nok er klar over at meditation giver ro indvendigt og at man igennem meditation kan få større indsigt i sig selv. Meditation er efterhånden blevet kendt og snart lige så accepteret som det at løbe en tur. Men hvordan er det så med Ki? På kurset fandt deltagerne ud af at kært barn har mange navne og at Ki faktisk bruges af alle mennesker – bare uden at vi har tænkt nærmere over det 🙂

Ki er ikke farligt og det er ikke noget man kan tage i kemisk form. Ki er virkelighed om man vil det eller ej og det er noget alle livsformer er afhængig af. Men hvad siger videnskaben til det? Ja, umiddelbart siger de ikke så meget i Vesten da det jo er noget der kommer fra Østen. Øhh, er det nu også sandt. Ki er ikke noget der tilfældigt er opfundet, det har eksisteret altid. Det er korrekt at man i Østen betragter Ki som en naturlig del af hverdagen og livsvigtig del af universet. Det gør man sikkert også i vesten men det kaldes måske noget andet, eller også er videnskaben i vesten ikke helt klar over hvad det er man har med at gøre.

Et vigtigt emne i kurset er anvendelse af Ki og meditation i sammenhængen i kampsport/kampkunst og sammenhæng i Shindenkan. Det var lidt af en øjenåbner for nogle og der var andre der fik en aha oplevelse. Hvilket jo er fantastisk, så nu er det så op til de enkelte deltagere at vise forståelsen for sammenhængen igennem deres handlinger.

Efter ca. to timers Ryugi (teori og filosofi) i Ki og Meditation var det tid for Ryuha (praktisk anvendelse af det lærte). Men inden da blev deltagerne lige udfordret på deres vejrtrækning både med øvelser der skulle forbedre deres vejrtræning og med lidt sjov leg der udfordrede indstilling 🙂

Der var tre meditationer som deltagerne skulle arbejde med. De to første var med fokus på vejrtrækning og med to forskellige meditationsstillinger. Den sidste meditation er en guidet meditation med fokus på nærvær. Den type meditation kaldes også for Mindfullness og er et yndet moderne værktøj i vesten til forebyggelse af stress og andre sindstilstande som kræver ro.

Den guidet meditation tog ca. 20 minutter og det var tydeligt for instruktøren at se, at det var noget der faldt i god jord hos deltagerne. Meditation i Shindenkan handler om indre udvikling som menneske. En udvikling man som menneske kun selv kan gøre noget ved. Man kan ikke overlade det til andre men man kan blive guidet i den rigtige retning hvis man er ved at fare vild på vejen ind i sig selv – hvilket er noget alle chefinstruktørerne har prøvet. Sådan er det jo når man går noget nyt i møde, så tager man en omvej i stedet for at gå lige imod målet og ramme det med et BANG der kan skabe noget fantastisk.

Tak til deltagerne for god energi og mange tak til Kimu Sensei for at få mulighed for denne læringsproces.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login