Alle mennesker kender til at skubbe ting foran sig selv og på et tidspunkt hober det sig op til en størrelse der kan være svær at overskue.
Netop dette er grunden til at Shindenkan for første gang i 10 år, lagde første måned i 2016 som en mulighed for, at medlemmer der mangler kurser kunne tage de manglende kurser og dermed få muligheden for at komme videre i deres gradueringsproces. Alle kurserne i januar er lagt som hjælp til medlemmerne og de havde været lagt på hjemmesiden siden november 2015. Dette var som opfølgning på alle de nationale som lokale informationsmøder fra oktober, 2015 således at alle kunne planlægge i god tid.
Der har siden introduktionen af Shindenkans nye transparente gradueringsproces være fokus på, at få alle op på niveau iht. deres grad og den nye gradueringsproces. Det vil også sige at et kursus som Ju-Jutsu 2 er et ”must have kursus” for alle der skal gradueres 7. kyu til næste graduering. Spændende blev det i ugen op til kursusstart, da tilmeldinger begyndte at komme ind. Normalt er der plads til 30 deltagere på et ju-jutsu kursus. Dette skyldes pladsen og brug af måtter, som under normalle omstændigheder er begrænset til 30 deltagere. Men da de første to chefinstruktører havde fremsendt ca. 29 tilmeldinger var det med at få fundet en løsning, for pilen pegede i retning af at dette kursus ville blive en tilmeldingssucces.
De sidste kurser i 2015 var Ju-jutsu 1 og KataFit kurser som havde henholdsvis 35 og 85 deltagere. Så der var noget at leve op til mht. deltager antal, og da den sidste tilmelding var kommet ind var det også en kæmpe glæde at kunne annoncere, at der var tilmeldt 51 til ju-jutsu 2 kurset i 2016 – det var helt fantastisk og der var lagt op til en fest 🙂
Instruktør staben blev meget hurtigt udvidet fra en enkelt til tre mere, og teamet gik i gang med at planlægge rollerne ud fra Kimu Sensei retningslinjer og originale kursusindhold..
Et Ju-jutsu 2 kursus er et kursus i forståelse for fornemmelser, følelser og principper, der ligger bag det, at kunne kaste et andet menneske, og så være i stand til at lave en ledlås. Kurset bygger videre på Ju-Jutsu 1 og åbner døren op til Ju-Jutsu 3.
Ju-Jutsu er en meget vigtig del af den flersporet træning, der udøves i Shindenkan, og der var også alvor, at spore i ansigterne hos de fremmødte denne søndag eftermiddag, hvor kurser blev afviklet. Alvoren skyldes måske allermest nervøsitet for, hvad der skulle ske for de fleste har nok set diverse ”Youtube” klip og andre klip fra film, der viser forskellige kaste teknikker. Men som alt andet i Shindenkan, så forgår alt trin for trin – dette gælder i højgrad også Ju-Jutsu 2. Sikkerheden er i højsædet selv om komfortzonerne bliver udfordret på forskellige måder. Et par af deltagerne havde også deltaget i lørdagens IK1 og IK2 kurser og havde også der prøvet at blive udfordret, så de var lidt møre men helt klar til dette kursus.
For at få plads til 51 tilmeldte blev det besluttet at undersøge mulighederne for en større hal og flere måtter. Dette lykkedes takket være Jokokan Ballerup Karate skole, som havde de rette forbindelser i denne situation. Det skal lyde en stor tak for hurtig reaktion og godt samarbejde på tværs af skoler.
Ju-Jutsu 2 kurset indeholder både Ryugi og Ryuha – dvs. teori, filosofi og praktisk træning. Efter ca. 50 minutters Ryugi var det tid for træning i dojo’en. Man skulle tro at der på en mørk søndag eftermiddag ville være træthed at spore hos deltagerne men det var der ikke. De var fulde af energi, og den blev holdt godt oppe hele vejen i forløbet. Efter opvarmning og ukemi (faldtræning) var det tid for første kasteteknik. Da det lige havde været jul blev der refereret til, at skulle løfte en stor sæk med julegaver op på skulderen. Det gav mening for de fleste for efter næsten en times kast, blev det mere og mere tydeligt for de fleste hvordan første kast skulle udføres. Dog var der nogle som havde svært ved at referere til en sæk med jule gaver, så blev en sæk kartofler brugt i stedet – man er vel fra en landbrugsland 🙂
Første kast er fra Jodan højde(skulder), men i læringsprocessen er skulderen rykket ned imod gulvet, da personen der kaster udfører samme teknik, som hvis han eller hun udførte en forlæns rullefald. Lyder det enkelt? Hvis ja, så kom med på næste ju-jutsu 2 kurset og find ud af hvor dan det hænger sammen..
Andet og tredje kast gik også godt. Det var kast fra hoftehøjde og det sidste en balancebrydning og ben fejning dvs. Gedan højde. Dagens sidste teknik er en ledlås. Det er altid fantastisk at se smilene på deltagerne, når de finder ud af hvordan en teknik hænger sammen og fungere.
Der var også en del, der under kurset fandt ud af at kataFit faktisk også er med i Ju-Jutsu 2. Det er jo fantastisk som alting hænger sammen 🙂
Det var en samling brugte, men glade Ju-Jutsu 2 deltagere der på denne søndag kunne køre hjem med god samvittighed. De havde udført et godt stykke arbejde og havde fundet ud af, at elite kommer indefra og handler om indstilling i alle livets faser – også når det er en mørk januar søndag eftermiddag.