Katafit 1 – Musklerne og successen vokser i Shindenkan

Søndag d. 25. oktober dannede Tjørnelyskolen i Greve endnu en gang rammerne omkring et Shindenkan kursus. For tredje gang er det revolutionerende og kontroversielle KataFit 1 kursus blevet afholdt, et velbesøgt kursus, hvor i alt ca. 120 deltagere nu har været igennem.

KataFit er blevet en standard i alle Shindenkan skoler, hvor det nu er en del af det daglige Yakami shinsei-ryu program, på lige fod med øvrige kompetencer. Katafit har fulgt en design- og udrulningsplan efter projektplan lagt af Honbu dojos øverste chef Kimu Sensei, som også har udviklet kurset. I sin spæde start blev det indført i skolerne gennem chefinstruktørerne og sidenhen holdinstruktører, som havde fået undervisning af Kimu Sensei. Hurtigt viste det sig dog, at der var et stort behov og potentiale for et kursus, hvor shindenkanerne kunne lære KataFit helt ned i detaljen og personligt efter netop, hvor de var. Det var nødvendigt, da fysisk træning og fitness generelt i dag, for det meste er henlagt til kommercielle centre, hvor undervisningen er af varierende kvalitet. Det er klart at man gør, som man har lært og fået vist, og tager dårlige vaner med sig, hvilket helst ikke skulle ske med KataFit. Et af formålene med at indføre katafit som obligatorisk kursus var netop for at imødegå dette og sikre en høj kvalitet og standard, og dermed maksimalt udbytte for den enkelte deltager. Det er vigtigt at man træner korrekt, for kigger man på fitnessverdenen i dag sker der rigtig mange skader også i en meget ung alder, simpelthen fordi der bliver trænet forkert. Kimu Sensei var selv instruktør på de 2 første kurser, hvor de højest graduerede blev taget igennem en meget detaljeret gennemgang, og som Kimu Sensei siger ”Der findes ingen tilfældige bevægelser” – En læresætning, der så efterfølgende er taget med tilbage til de lokale skoler, hvor KataFit praktiseres efter hver træning.

Filosofien bag ShieldKiss, som KataFit er et resultat af, er som Kimu Sensei udtrykker det ”Vores bidrag til en bedre Verden”, hvilket sker med et afsæt i individet. ”Individ tankegangen er vigtig, det er her resultaterne skabes og her Verden forandres, det er individet der tager stilling til om han/hun vil gøre noget – al forandring starter med dig selv” uddyber Kimu Sensei. KataFit er designet til at forebygge, helbrede og gøre stærkere. Resultaterne har været fantastiske og for mange livsforandrende, da det har helbredt skader, hvor den traditionelle fysioterapi eller medicinske behandling har givet op. ”Det er vejen til en sund sjæl i et sundt legeme” fortsætter Kimu Sensei, da KataFit bidrager til balance over hele paletten – krop, sind og ånd. Men det kræver også noget af udøveren, som må indse at en krop i balance er hårdt arbejde, men et arbejde, som også giver et højt udbytte, og bedst af alt så smitter det af på udførslen af Yakami Shinsei-ryu

Katafit giver genlyd, ikke kun i Shindenkan, men også ude omkring i Verden. KataFit bliver bestemt ikke det sidste vi har hørt til ShieldKiss, som i den grad betragter Verden fra en ny vinkel og gør op med gamle dogmer og tør kigge sundhedsapostlene og lægeverdenen i øjnene. Læs mere om Shieldkiss her: www.shieldkiss.com. Der vil også blive publiceret oplevelsesartikler fra KataFit kurserne fra deltagere i alle lag i Shindenkan her på hjemmesiden, så udbyttet kan blive mangfoldiggjort.

Katafit 1 kører igen d. 8. november 2015, hvor der er massere af plads til en masse deltagere, som gerne vil kende deres krop bedre og lære at være gode ved sig selv. KataFit er blevet obligatorisk til 9. kyu, da det er fundamentalt og rigtig vigtig for en god start og forståelse af Yakami Shinsei-ryu.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login