Kurset foregik ligesom POMW II på Hanebjerg skyttecenter og bestod af to hele skydedage.

Første dag var det fantastisk vejr, hvilket er meget fedt når man skal stå udenfor og skyde. Vi startede i skydehuset med at skyde 2×30 skud med cal. .22 og fortsatte derefter udenfor med 9 mm pistolen. Først på 3 meters afstand, så 6 meter, 12 meter og til sidst transitionsskydning, hvor vi skød skiftevis på 2 mål fra 3 meter. Sikkerhedsproceduren blev forinden detaljeret gennemgået, så alle var klar over at det er et farligt våben, og derfor skal håndteres korrekt hele tiden for alles sikkerheds skyld. Instruktørerne skød med hver gang, ligesom Kimu Sensei skød ved siden af. Begge dele er med til at gøre situationen lidt mere stresset, idet der bliver skudt hurtigt. Stress og efterfølgende fejlskud er let at påføre sig selv under forløbet, også af andre årsager. Det kan være at man får hylstre i hovedet når sidemanden skyder eller pistolen jammer. Men som Kimu sensei siger ’så skal man bare sige pyt og gøre det bedste man kan, for så kan man ikke gøre mere’. Man skal ikke stresse sig selv, for det kan med det samme aflæses i ens skud. Sådan er det jo nok også på andre områder i livet, hvis man stresser sig selv, vil det afspejles i ens resultater på den ene eller anden måde.

Med 9 mm pistolen var de normale skydeskiver skiftet ud med IPSC skiver med A, C og D skydeområder. Skyder man i A som svarer til hovedet på en person er han død. Skyder man i C brystet er han sandsynligvis også død og i D svarende til arme er han såret. Hvis man tænker på det på den måde bliver det lidt mere virkeligt hvad det er kompetencen egentligt går ud på. Det er ikke kun sjov og ballade. Vi fik skudt 4-500 skud med 9 mm, og sluttede af med at skyde endnu 2 runder med cal. .22 pistolen. Det gik faktisk meget godt og jeg sluttede med 248 point, og er glad for det. Til sidst skilte, rensede og samlede vi begge pistoltyper. Super dag som sluttede efter knap 10 timers træning, så alle var trætte til sidst.

Anden dag foregik i hullet på en af Hanebjergs udendørs pistolområder, hvor instruktørerne havde sat IPSC skiver op, og delt området op i forskellige skydeafstande med rafter. Desuden var der 3 metalmål med en længste skydeafstand på ca. 45 meter. Vejret var perfekt skydevejr, ingen regn eller blæst, men lidt overskyet. Vi startede med at skyde i forskellige afstande med 9 mm mod IPSC skiverne, og gik efterfølgende over til transitionsskydning med 4 mål. 1-2 huller i hver skive med magasinskift og med ca. 1 sek. imellem hvert affyret skud. Det var super sjovt og fedt at se at man også kunne ramme godt når fokus var på skiftende mål og med konstant hastighed.

Bagefter blev afstanden øget ved at flytte skydningen over på metalmålene. Kimu Sensei prøvede at lægge pres på skytterne ved at stille sig tæt på hver enkelt og skyde hurtigt mod samme mål. Dette gjorde det dels svært at koncentrere sig, men fratog også en muligheden for at høre om man egentligt ramte målte, idet det lille pling når kuglen rammer metalskiven ikke kunne skelnes. For mig var problemet mest, at mit aftræk med 9 mm går lidt nedad, da jeg forsøger at modvirke den rekyl som kommer. På den måde bliver jeg nødt til at sigte over målet, og rammer ikke godt nok. Men jeg ramte alligevel målet på 45 meter og var godt tilfreds. To af instruktørerne viste en shootout på metalskiverne, hvor det gælder om at være først til at få tømt sit magasin og man skiftes til at skyde til den første misser, hvorefter turen overgår til den anden. Sjovt, og endnu en god måde at lægge pres på.

Ved IPSC skiverne blev der sat en dør op med et vindue i og herved fik vi prøvet både at skyde rundt om barrikaden og igennem. Ikke helt nemt at ramme målene når skydeområdet er begrænset og det lykkedes mig også at lave et ekstra hul i barrikaden, hvilket der heldigvis kun var én der bemærkede. Vi sluttede af i hullet sidst på eftermiddagen ved igen at skyde mod metalmålene. Det var ikke min bedste præstation, men sjovt og lærerigt. Efterfølgende lykkedes det mig tilbage igen på 25 m banen med cal. .22 pistolen at skyde min bedste skive på kurset og det var jo en super afslutning. Efter rensning af pistolerne var kurset så slut, og vi kan se tilbage på et 2½ måneders intensivt forløb. Ærgerligt at det er slut, for det har været fantastisk sjovt at være med, og kurset har mere end levet op til mine forventninger.

Jeg synes alle deltagerne har haft en utrolig udvikling fra slet ikke at kunne skyde eller have en smule erfaring til på 2½ måned at være komfortable med at skyde med 9 mm og ramme mål på op til 45 meters afstand. Det er meget godt gået. Den største udvikling for mig var at se den forskel som tørtræningen gjorde, dvs. hjemmetræning med POMW skydeteknik, hvor der reelt kun øves på teknikken. At det kan betyde så stor forskel for at kunne skyde præcist blot med 10-20 minutters tørtræning om dagen er utroligt. Men fedt og inspirerende og til at overveje at anvende på andre områder. Desuden var det super godt at få personlig feedback efter første POMW II dag omkring egne personlige læringsområder. Jeg kan bruge det til at arbejde med min egen personlige udvikling og jeg er sikker på det også gælder andre. Det er sundt at se på sig selv lidt udefra og selv om jeg ikke let kan ændre på mig selv, så kan bevidstheden om især mine svage sider gøre, at jeg kan arbejde med dem i forskellige situationer.

POMW er ikke et billigt kursus, men som min mekaniker altid siger når jeg får repareret bil, ’det er ikke dyrt, det er bare mange penge’. Pistoler og ammunition i sig selv koster, og vi har skudt rigtigt mange skud. Men for mig har kurset helt sikkert været det værd. Jeg har lært essensen i at skyde og vil til enhver tid kunne tage kompetencen op igen fremover, selvom den skulle blive lidt rusten. Jeg har fået så meget ros, så i hvert fald min selvtillid er boostet det næste stykke tid fremover. Det har været sjovt og alle er gået igennem en utrolig hurtig udvikling. Tak til Sensei og alle instruktørerne som har lagt en masse tid i projektet, og stillet op hver weekend, med støtte og vejledning hele vejen igennem.