POMW III, 2015

Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

POMW den fourth – ”One course to rule them all” - POMW III

POMW III 20. september – 4. oktober

Én uge efter afslutningen på POMW II, søndag d. 27 september, mødte 7 helt nye forventningsfulde elever frem til POMW III forløbet, som ligeledes var skemalagt til to gange. Formålet med POMW III er fordybelse i 9mm skydning og udbygge kompetencer og færdigheder ud over baneskydningen.

Igen startede skydningen ved stor pistolbane, hvor der blev lagt ud med et par runder med 0.22, hvorefter deltagerne gik udenfor. Forløbet ville komme til at ligne POMW I praktikken, men blot nu med CZ 9mm i stedet for CZ air guns. I løbet af dagen kom deltagerne igennem skydning på forskellige afstande, startende 5 m fra skiverne, som nu var blevet til IPSC mål. IPSC målet er inddelt i tre zoner Alpha, Charlie og Delta, som har militær oprindelse – Et alpha skud er lig død, charlie er hårdt såret og delta er lig lettere såret. Dette bruges stadig militært, blot har målet et firkantet ”hoved” på toppen. Det var tydeligt at alle deltagerne efterhånden var blevet rutinerede skytter og havde POMW skydeteknik inde under huden. Men stadig fik deltagerne et deja vu da spredningen naturligvis blev større jo længere fra skiven de kom og fejlene i skydeteknikken blev mere afslørende. Men det var langt fra så slemt som første gang med 0.22, så der var virkelig sket en udvikling med skytterne.

Med 9 mm pistolerne skulle der også sigtes anderledes end med 0.22, hvilket naturligvis også skulle indøves. Deltagerne havde pludselig ikke det sorte center at sigte efter mere, og skulle i stedet sigte efter en imaginær linie på IPSC skiven, hvilket stiller større krav til brugen af sigtemidler og koordination af synet. 9mm skydning bliver derved lidt teknisk sværere, da man også skal arbejde meget mere med rekylkontrollen og eftersigtet. Men de tekniske udfordringer var ikke slut med dette 😊 Akkurat som under POMW I skulle deltagerne også indøve at skyde med ”reset”. ”Reset” funktionen på en pistol er punktet, hvor aftræksfjederen lige akkurat nulstilles efter genladning med rekyl, hvilket mærkes som et lille klik i fingeren. Kan man håndtere ”reset” funktionen, får man langt mere kontrol med aftrækket og kan afgive næste skud hurtigere. Derved var optakten lagt til dagens sidste indslag som var transitionsskydning.

Transitioner er vekslen mellem flere mål, men med fast skud interval. Dvs. der må ikke være forskel i tiden mellem 2 skud uanset om du har skudt efter ét mål eller 2 mål. Det stiller også krav til bevægelsen i kroppen hvis man samtidig skal holde korrekt skydeteknik. Heldigvis har vi i Shindenkan god forståelse for at bevæge kroppen, når bevægelsen så samtidig kommer fra hofterne 😊 Det var en god afslutning for alle, som nu kunne se frem mod den sidste del af POMW forløbet, som fulgte søndagen efter.

Således mødte deltagerne frem en råkold og tåget søndag morgen d. 4. oktober, hvor de morgenfriske instruktører allerede havde forberedt den vel nok flotteste skydebane i POMW historien i hullet på Hanebjerg. ”Hullet” kan du genkende fra de mange artikler fra instruktørernes A-licens kurser men også tidligere POMW kurser.

POMW III i hullet betød at der var opstillet IPSC skiver samt stål plates. Derved kom det igen til at ligne noget som deltagerne havde set under den sidste del af POMW I kurset. Forløbet blev teknisk set også det samme, men denne gang krydret med 9mm lune temperament. Der stilles naturligvis også større krav til sikkerheden, nu hvor deltagerne er under fri himmel og ikke har en bås som de står i. Derfor gennemgik Kimu Sensei endnu en gang sikkerheden, specielt omkring ladning og afladning, hvilket var i overensstemmelse med IPSC reglerne, som er højeste sikkerheds regelsæt. Skydningen blev, som ugen før, først på forskellige afstande, dernæst transitioner. Samtidig blev der også skudt i højere tempo og der var derfor også stigende krav til de skytter der skulle på efterfølgende, som måtte knokle med at lade 9mm patroner både for sig selv, men også for Kimu Sensei på skift 😊

Yderligere blev deltagerne introduceret til stationært at skyde omkring barrikade. Det er tilladt så længe der ikke er træk for hylster eller bevægelse fra skytten. Så det var det tætteste skytterne kom på IPSC atmosfæren og så måske ikke, da det der fulgte efter var ren drengerøv. Kimu Sensei var i gavehumør så deltagerne fik lov at skyde mod stålmål også. Det var tydeligt at deltagerne synes, det var rigtig sjovt at høre det berømte ”bling”, når projektilet rammer stålmålet. Deltagerne fik lov at skyde på forskellige afstande, hvor 45 meter naturligvis var det sværeste.

POMW III var ved at nå enden og deltagerne havde afskudt de sidste 9mm skud mod stålmål. Sidste del af POMW III blev afholdt på store pistolbane, hvor deltagerne fik mulighed for at afgive nogle afgørende point givende serier, så de kunne se hvor gode de var blevet efter POMW forløbet. Dette havde selvfølgelig flere formål. Først og fremmest er man som skytte godt brugt efter en hel dag med 9mm skydning, for det andet kommer der lidt ekstra pres på når man ved at det nærmest er eksamensskydning. Samtidig havde skydningen til formål at skytterne skød POMW II skydning, som er den form Shindenkan vedligeholder i SDKskyt indendørs om vinteren. Derfor skulle de køre selvstændigt med én skydeleder i skyttehuset sammen med dem.

Endnu et POMW forløb er afsluttet med positive og særegne resultater. Deltagernes egne oplevelser kan du læse mere om her på hjemmesiden og på www.pomwproject.com. Disse oplevelser tjener som inspiration til det næste kuld POMW skytter i 2019, og hvem som ellers måtte have interesse heri 😊

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login