Kurset forløb over 2 hele dage på Hanebjerg skyttecenter ved Hillerød. Første udfordring var at finde stedet og jeg havde derfor aftalt at køre efter Jens Hanshi-dai derop. Det gik med mindst 140 km i timen, så vi ankom i bedre tid end forventet 😉

Inden dagen havde vi modtaget en informationsmail med en masse praktisk info omkring forløbet: Hvem der ville være til stede (alle chefinstruktørerne og Kimu Sensei) og deres funktion (Skydeleder, banekommandør, ammunitionsansvarlig), hvad man skulle gøre når man ankom til centeret (læse Politiets baneinstruks, checke holdfordeling, drikke kaffe/te), omgivelser (toilet, håndvask, opholdsrum, vinduer ind til skydeområde, ingen varme), ting at huske (vådservietter, vaske hænder, praktisk varmt tø), sikkerhed (koncentration, træthed, DQ, sikkerhedsudstyr, passe på ammunitionen, sikkerhedspløk i pistol), hvad der ville ske (instruktion, rundvisning, rotation mellem ammunitionsudlevering/pause, magasinladning/in the hole og skydning, fejl, tilkaldelse af instruktør, holdskift) og hvordan (læg ammunition på seddel ved standplads, to magasiner lades med egen ammunition, kommandoer, ladning) og meget mere. Meget detaljeret, hvilket gjorde at man følte sig helt tryg ved situationen allerede på forhånd, og fedt når man i øvrigt ikke kan fordrage at komme uforberedt.

Selvom det var August måned og en solskinsdag, så var der faktisk rimeligt koldt på banen og i opholdsrummet, og jeg frøs derfor fra starten af fordi jeg ikke troede det var nødvendigt med varmt tøj – trods information herom. Så jeg lagde ud med rystende at skyde de første 20 skud. Det gik nu meget godt alligevel. Voksne skød med cal. 22 på 25 meter bane og de unge først med luftpistoler på 15 meter bane, og senere også med cal. 22.

Det blev til i alt 5 skyderunder med 3×20 skud og 2×30 skud. Efter hver runde var der evaluering af præstationen nede ved skydeskiverne, som derefter blev lappet og brugt igen til næste runde. Alle var bare blevet så gode og for mig gik det over forventning hele dagen. Jeg følte mig komfortabel med situationen pga. al den tørtræning vi havde lavet derhjemme og forberedelsen på forløbet via infomailen. Jeg fik en masse ros fra Kimu Sensei, som jeg selvfølgelig er glad og stolt over, og som jeg så også kan bruge til at arbejde med en af mine svage sider, som kom frem i lyset: at jeg er ikke god til at modtage ros. Jeg synes det er pinligt. Og det fik straks Jens Hanshi-dai til at råbe noget ala ”skal vi ikke alle sammen kaste Pia op i luften og råbe hurra”. Det gjorde jo kun gør situationen værre for mig, hvilket selvfølgelig også var meningen, og han har vist tænkt at holde stilen ved lige under den normale træning. At blive konfronteret med det man er dårlig til giver selvfølgelig også mulighed for at blive bedre, og det tænker jeg så jeg får rig mulighed for.

Jeg fik talt point i de to skyderunderne med 30 skud, og lå på 238 og 256 ud af 300 mulige, så det var jeg godt tilfreds med. Vi sluttede af med holdvis at skille, rense og samle en pistol, for på den måde at lære pistolerne bedre at kende. Næste gang er det så 9 mm pistolerne vi skal skyde med, så der bliver det sværere. Der er så også 3 uger til at forbedre teknikken med tørtræning imellem, så det skal nok gå godt.

Næste skydedag startede vi med at skyde indtil frokost med cal. 22. Det gik godt. Jeg fik ikke så mange point som sidst, men det drejer sig jo også bare om at kunne samle sine skud, og så kan sigtet rettes ind. Efter frokost var det så endelig tid til at skyde med 9 mm pistolerne. Og det var sjovt. Så føler man at man skyder. Det både lyder og føles bedre end cal. 22 pistolen, men er sværere pga. rekylet. Jeg var forberedt på at det gjaldt om at holde godt fast på pistolen, og det var helt klart sværest, netop at holde den stabil efter et skud. Hver eneste skytte havde en instruktør til at hjælpe konstant og det var en fornøjelse at modtage feedback, støtte, ros og forbedringsforslag hele tiden. Hver gang jeg selv tænkte fx ’hvorfor rystede jeg nu pistolen?’, så var der feedback fra instruktøren som sagde ’husk press and squeeze når du trækker af – ellers ryster du’. Så det gik godt – jeg skød 4 runder hvor alle skuddene lå i samme quadrant, og det kunne ikke være bedre. Det var sjovt at se nogen af de tidligere POMW deltagere, som kom for at skyde med på sidste del af kurset. Selvom det er 2 år siden de var på kursus, var de stadig super-skarpe skytter, så det lover godt. For jeg håber selvfølgelig at det er en kompetence som jeg kan vedligeholde ligeså godt som dem. Det kunne i hvert fald være sjovt. Så må jeg med min svoger ud og skyde ind imellem og få stivet selvtilliden lidt af ved forhåbentligt at kunne skyde bedre end ham.

Det var en lang og sjov dag. Og jeg glæder mig til POMW III i næste uge.