Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Forårsstævne i Shindenkan er altid en livsbekræftende oplevelse med massere af godt humør, god træning og forår på vej. Som vanligt er Shindenkans stævner velbesøgte og denne gang var ingen undtagelse med lige over 200 deltagere og næsten det samme antal publikummer til at betragte de mange udøvere. Denne gang var der ligeledes over 150 til graduering og af dem 7 blå/brun bælte gradueringer, som forinden havde deltaget på det eftertragtede BBLUS (Brunbæte Leder Udviklings Seminar), der som et nyt tiltag og pilot projekt af Kimu Sensei, var åbnet fra 5. kyu, med stor succes og næsten fuldt hus med alle grønne, blå og brune bælter fra hele organisationen.

På en lidt grå og tris forårsdag er det rart, at der altid lyser et Shindenkan hjerte med lys og varme, som kan sætte liv i selv den mest kedelige dag. Kimu Sensei bød velkommen til årets forårsstævne lørdag d. 21. marts 2015 kl. 13.30, hvor over 200 deltagere var klar til at vise, at det ikke kun er blomster og træer, der er fulde af energi og klar til at springe ud. Dagen før var en stor flok Shindenkanere med Jens Hanshi-dai tyvstartet på årets eneste BBLUS, hvor brun og blåbælter for chancen for at fordybe sig i eget pensum mentalt og fysisk, som også denne gang var åbnet for 5. kyu – grønt bælte. Selve stævnedagen var samtidig kulminationen for 7 af deltagerne, da de var indstillet til en ny grad, og dermed de afsluttende stoptest. Så mens der blev gjort klar til stævne var graduanterne igennem pensumtest, ryugi test og en enkelt til stamina test, Anette, som ovenikøbet satte ny ShindenRekord for stamina pudetest med 13:46 min! En rekord der kommer til at stå længe 🙂

Traditionen tro indledte Kimu Sensei med velkomsttale og relevant information fra Honbu og forbundet. Den årlige forbundsstatus ”State of the Nation” ligger tilgængelig her på hjemmesiden, som Kimu Sensei berørte, mest for den vækst som Shindenkan har oplevet trods lokale udfordringer i forbindelse med den nye skolereform og dermed adgangen til kommunale lokaler. Den nye POMW ( www.pomw.dk ) hjemmeside er lanceret, hvilket har affødt rigtig god kritik nationalt såvel som Internationalt og en anelse modstand – nu mest fra jantelovstilhængere. Men hvor om alting er er den skabt som en konklusion og essens af hele POMW-projektet – råt for usødet omkring 80 artikler fra alle TG-lag igennem projektet fra start til slut. Honbu-dojo udvklings- og kompetencecenters nyeste skud på stammen SHIELDKISS blev naturligvis også nævnt, da det for alvor rykker på hvad der traditionelt og utraditionelt er blevet praktiseret inden for almen træning, skadesforebyggende, skadesgenoptrænende ja al tænkelig fysisk træning kombineret med en holistisk helkropstankegang, hvor øst møder vest. Det første skridt på den spændende vej er allerede introduceret af Kimu Sensei – KataFitWWW, som allerede nu rygtes Verden over for dets egenskaber fysisk såvel som mentalt. Allerede i år vil der blive lanceret en hjemmeside for ShieldKiss såvel som Shindenkans hovedside, høstet på erfaringer fra lanceringen og udviklingen af POMW hjemmesiden, så den bliver moderne og lever op til nutidens krav om dynamik i en Ipad-tidsalder, uden at gå på kompromis med indhold og essens.

Selve træningsstævnets praktiske indhold kunne nu blive sat i gang, efter opdeling af alle deltagerne i TG-grupper, hvor det også var. Først på programmet var Ukemi, hvilket strakte sig over en halv times tid, hvor deltagerne fik en repetition af Shindenkans Jujutsu 1 kursus, som uddanner Shindenkanere i den gamle samurai metodik omkring faldteknik. Efter faldteknik fortsatte grupperne med de samme instruktører, som gik igen hen over dagen, til kihon. Under kihon lektionen blev der trænet kendt pensum, men med nye vinkler på kendt stof, som gjorde sjovt på en ny måde at træne kihon og efterfølgende senkai. Kl. 15.00 var det blevet tid til en ny tradition på Shindenkans stævne, kage og kaffe pause, hvor frivllige kræfter byder på hjemmebagt kage og friskbrygget kaffe og saft – al overskud går tilbage til det frivllige arbejde og udvikling i Shindenkan, hvor der er hårdt brug for flere midler. Samtidig er det en god anledning til at knytte nogle sociale bånd på tværs af Shindenkan skolerne, som giver grobund for tættere venskab og relationer også efter træning mellem skolerne.

Efter pausen fortsatte arbejdet med senkai i form af Sonoba og shiho inden det hele kulminerede med kumité, hvor det indlærte skulle afprøves i kamp, som strakte sig over 35 min. frem til kl. 16.35. Her ventede en ny tradition i Shindenkan, som bliver et fast indslag fremover, ligsom det er i lokalskolerne. Kimu Sensei havde allieret sig med de yngste og flotteste (vil nogen sige 🙂 ) instruktører i form af Elisabet, Karsten og Mathis, som havde iklædt sig stramtsiddende katafit tøj, hvorefter den fik på alle tangenter fra podiet, hvor Elisabet som lead, med Karsten og Mathis som wing men, kørte en KataFit 5S. Det blev vældigt modtaget og med høj energi, mens de øvrige instruktører gik blandt alle deltagerne og rettede de små detaljer i udførslen.

Selve træningsdelen af forårsstævnet var nu forbi og Kimu Sensei kunne ønske held og lykke til graduanter, samt til det store hold, fra det nyligt afholdte Ken-jutsu 1 kursus, som skulle til kompetencegraduering. Men inden gradueringen blev det traditionelle fællesbillede taget, hvor der efterhånden er så mange deltagere og publikummer på motivet, at selv et stigende antal pixels på kamera ikke helt kan følge med 🙂

Gradueringen blev på traditionel vis afholdt inddelt i TG-grupper og grader, hvor deltagerne var på gulvet for at vise både kendt pensum, men også teknikker de først på denne dag var blevet præsenteret for. De klarede det rigtig flot, og der var stor ros til både fokus og vilje til at vise det man havde lært. For de 7 deltagere på BBLUS var det afsluttende stævne også deres sidste og afgørende stoptest, hvor det blev afgjort om deres anstrengelser havde båret frugt. Heldigvis bestod de alle, hvilket også gjaldt øvrige der var indstillet til graduering. Som afslutning på gradueringen kunne Kimu Sensei præsentere de flotte resultater fra podiet til høje klapsalver og anerkendende tilsagn. Der blev også fremhævet to jokokidz som havde gjort en ekstraordinær indsats, hvilket blev belønnet med en ekstra streg. Fra podiet kunne Honbu kompetence og udviklingscenter ligeledes modtage et bidrag fra Shindenkans Venner på 16.500,- DKK, som en enig bestyrelse havde valgt skulle gå til projekt Shieldkiss fortsatte udvikling, som bidrager til hele Shindenkan, udøverne, deres familier og venner gennem bl.a. Katafit.

Shindenkan ønsker hermed alle graduanterne tillykke med de nye grader, men også et ønske til alle om et godt og spirrene forår både i sindet, og alle Shindenkan skoler. Og så kan vi jo se frem til en sommer, hvor vi alle kommer til at se rigtig dejlige ud på stranden, hvilket vi kan takke KataFit for 🙂

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

Forbundsformænd, kronologisk siden 1988

login