”Der er to-tre mennesker i verden som får eller har denne viden, som er selve one point essensen af Budo og Bujutsu igennem de sidste 1.000 års evolution, så derfor kan du slet ikke berette noget som helst af indholdet af denne RRCamp for nogen under Gokuden – Gokui Menkyo Kaiden”, sagde SST med alvorsord og så på mig. Da jeg tænkte på, at ingen alligevel ville kunne forstå det og dermed anvende det, og vi derfor i Shindenkan har en åbenhedspolitik, så… Men SST afbrød min tankerække og sagde, at alene det de kender ordene og begreberne, så kan det misbruges som bluff, selvom de aldrig vil forstå eller kan anvende dette. Dette var og er den ultimative hiden.
Jeg indvilgede selvfølgelig og var taknemmelig for denne ultimative transmission af essensen, som varede uafbrudt 8 timer, kun afbrudt af 5 minutters lynfrokost og 5 minutters udveksling af gaver og høflighedsfraser, da vi mødes, før vi gik i gang.
8 timer lyder af lang tid med 100 % koncentration og træning, men når tid og sted ophører, så varer det blot et øjeblik.
Sådan forløb min træningslejr nummer 46 med SST i alt, min træningslejr nr. 41 i Japan siden første gang i 1989 – 26 år siden, og min 70´endetyvende gang i Japan siden jeg blev født for snart 50 år siden.
Til gengæld havde jeg min familie med denne gang og vi havde alle opsparet igennem året til disse fantastiske 8 dage i Japan. Efter transmissionen fra SST, gik vi ned i hotellets restaurant for at nyde en rigtig god middag fra hotellets buffet.
Snart kom også Anette (hustru) og mine to døtre, Elisabet og Viktoria, som således igen kunne mødes med SST. SST mindedes da begge pigerne var små og han legede med dem og trænede dem, hvilket alle morede sig over.
SST er nu 77 år gammel, men i dojo´en bevæger han sig stadig som en 25 årig blot ville drømme om. Og således slutter den nu meget korte beretning om min RRCamp.Japan.2015, som også i fremtiden skal forventes meget korte.