Ki og Meditation 2014

Af Martin E. Hansen, Medlem indtil 2018

Endnu en gang er det tankevækkende Shindenkan inspirationskursus Ki og Meditation pk. 1 blevet afholdt. Denne gang var det i alt 16 deltagere samt honbu instruktør Martin Renshi, som havde valgt at bruge en fredag eftermiddag og aften på udforskning af ki og meditation, set både fra en teoretisk såvel som en praktisk vinkel.

Ki og Meditations kurset er som alle andre kurser i Shindenkan udviklet af Kimu Sensei, hvorefter ansvaret for at formidle kurset er overdraget til de to honbu instruktører Søren Renshi og Martin Renshi. Dette er nødvendigt både for at optimere ressourcer, men også i instruktøruddannelse øjemed. Martin Renshi indledte kurset med at forklare omkring kompetencerne i Shindenkan og, hvorfra den akkumulerede viden omkring Ki og Meditation har sit udgangspunkt. Herefter bød agendaen på en introduktion til begrebet meditation, hvordan det anvendes både fra et østligt men også vestligt perspektiv krydret med praktiske eksempler og videomateriale, samt hvordan den bliver anvendt i Shindenkan. Deltagerne havde naturligvis lejlighed til at byde ind med deres egne meninger og fortælle om deres oplevelser med meditation.

Næste emne på dagsordenen var en indføring i Ki’ens verden og, hvordan den bliver anvendt i Shindenkan, forklaret både ud fra en østlig tilgang, men også en videnskabelig tilgang, ligesom det var tilfældet unde meditationsdelen. Deltagerne fik et godt indblik i, hvad ki er og betydningen af denne for dem selv, Shindenkan og universet – ja alt omkring dem. Det blev krydret med videoer og praktiske øvelser, hvor især legen med kinesiologi fik smilene frem på læberne.

Der er også en sammenhæng mellem de to begreber, hvilket især er meget anvendt i kampsport og kampkunst, som sammen med de alternative begreber som In/Yo, Chakra, Kundalini og andet dannede rammen om det sidste af den teoretiske del af Ki og meditations kurset. Herefter blev meditationen afprøvet i praksis gennem i alt 3 forskellige meditationer, som strakte sig over ca. en time inden kurset sluttede punktligt kl. 20.30.

Efter hver meditation var der en god dialog, hvor der blev talt om, hvad man kan opleve under meditation og alle fik lejlighed til at fortælle om deres oplevelser. Deltagerne oplevede også en guidet meditation, som er en meditationsform, der er meget anvendt i vesten, da den af mange opfattes, som dejligt befriende for den mediterende, da man hele tiden bliver fortalt hvad man skal have fokus på.

I forhold til at det var en fredag aften gik deltagerne fra kurset med et højt energi niveau og det var tydeligt at fornemme, at alle havde haft en god oplevelse, som de kunne starte weekenden ud med, og forhåbentlig forske videre i hjemme.

Pensumkurset Ki & Meditation danner sammen med det andet tankevækkende pensumuddannelses kursus; Shiatsu & Kropsbevidsthed, et grundlæggende igansættende tankefundament til det nye femårs Honbu projekt; SHIELD KISS – Et sundheds og helse projekt, som forener Vesten og Østens tankegange, medicin og sundhedssyn, til fordel for patienten. I projektet indgår mange af de bedste speciallæger inden for deres forskningsfelt, i vest som øst i projektet.

Kategorier
Shindenkan Arkiv

Game Education - Lensfyrste

Glæd jer - det kommer snart

Game Education - SamuraiViking officers

SamuraiViking officers – Som generalen og militærstrategen Sun Tsu sagde; “He will win who knows when to fight and when not to fight, and Victorious warriors win first and then go to war, while defeated warriors go to war first and then seek to win.”

Glæd jer – det kommer snart

login